Caquetaia myersi

Forfatter: F. Ingemann Hansen
Oprettet: 27/11-2008 27/11-2008
Sidst redigeret: 28/11-2008 28/11-2008
Oprettet under: Sydamerika
 Del



Mit første møde med Caquetaia myersi
Det skete på min rejse til Colombia i foråret 1993 til Caqueta provinsen, der ligger i det sydlige Colombia ned mod Equador. I litteraturen støder man ikke på ret mange fisk fra dette område, men vi kendte dog tybe - Materialet for Caquetaia myersi, som stammer fra Rio Dedo, der er en sideflod til Rio Orteguaza i Rio Caqueta systemet i det colombianske Amazonområde, så det var derfor med særlig stor spænding, at vi rejste til Florensia, der er provinshovedstaden i Caqueta-provinsen. Her bookede vi os ind på Hotel Chaira, hvor vi skulle have vor base i de næste dage.


Quebrada Muchilero

Da alt var klart, lejede vi en taxa, der skulle køre os ud til en flod, der hedder Quebrada Muchilero, og som ligger ca. 10 km. syd for Florensia. En flot biotop med masser af store og små sten ind imellem hinanden. Her så vi for første gang nogle fisk, der lignede Caquetaia. De var ca. 5 cm store, og selv om jeg prøvede at fange nogle af dem, lykkedes det ikke, de var alt for hurtige.

Vi fangede dog en del maller. En Ancistrus tybe, Farlowella , en Loricaria type, en Pimolodella type, en enkelt killifisk, Crenicichla spec., Knivfisk, tetra og Bujurquina spec. Disse fisk er nævnt for at fortælle, hvilke fisk Caquetaia myersi lever sammen med i naturen. .

Efter at have svømmet rundt i denne spændende biotop det meste af dagen skulle vi tilbage til hotellet. Vi blev enige om, at vi ville besøge denne biotop en anden dag. Flodens vandtemperatur var denne dag 31,4° C., pH 8,5 - KH 0 - Nitrit 0,1 og floden lå på en højde af 360 meter over havet.

Her skal det lige indskydes, at Alf, Peter og jeg 3 dage senere var ude for at besøge biotopen igen, det var nærmest for at fange nogle killifisk, men det lykkedes dog ikke i denne biotop, for der havde været et voldsomt regnskyl og vandet var blevet meget grumset.

Vi besluttede os for at tage en vandprøve, for at se om der var nogle ændringer. Det var der, temperaturen i vandet var faldet fra 31,4° C til 22,7 og pH'en til 7 medens der ingen ændringer var i hårdheds-værdierne. Det er måske en god ting at have »in mente« med hensyn til temperaturen i vore akvarier.

Den næste biotop vi skulle besøge for at finde Caquetaia myersi ligger sydvest for Florensia mod Morelia og hedder Rio Aqua Calientes. Her var vandtemperaturen 24,3 °C - pH 7,5 - DH 2° - KH 0, og biotopen ligger 400 meter over havet.

Efter en svømmetur med maske og snorkel havde vi fundet nogle Caquetaia, og vi blev enige om at sætte et net på tværs af floden, så vi kunne jage fiskene ind i nettet, og det lykkedes da også at fange nogle stykker sammen med nogle flotte Geophagus spec. der mindede en del om Geophagus surinamensis i farve og tegning, men var noget højere i kroppen. Bortset fra disse var fiskene af samme typer, som dem i Quebrada Muchileros. Vi så her flere voksne Caquetaia svømme rundt med unger, som var for små at fange, da de ikke ville kunne overleve til vi kom hjem.


Quebrada La Montanita

Den næste Caquetaia biotop ligger sydøst for Florensia og hedder Quebrada La Montanita. Denne flod havde en vandtemperatur på 25,9 - pH 6 - KH 0 - DH 0 og biotopen ligger 400 meter over havet. Ud over Caquetaia og Bujurquina fangede vi for første gang en Apistogramma og Corydoras melini samt de sædvanlige maller og tetra.

Den sidste Caquetaia biotop vi besøgte hedder Quebrada La Granada. Her var det sidste udkald, hvis jeg skulle have nogle Caquetaia med hjem. Jeg fandt hurtigt nogle, som jeg jagtede, men de var alt for hurtige til at kunne fanges i et håndnet. Vi satte det store net ud, men de individer vi fangede var voksne fisk, som jeg ikke ville kunne holde i live til jeg kom hjem.


Quebrada La Granada

Tonny havde imidlertid fundet en voksen fisk inde langs kanten af floden, hvor der var en bevoksning, der hang ud i vandet. Den gik og passede nogle unger, som var 8 - 10 mm store. Dem jagede vi forsigtigt ind mod bredden, så jeg forsigtigt kunne fange nogle stykker. Det lykkedes at fange 20 stk.

Angående vegetationen var der ingen af de biotoper vi besøgte i Caquetaprovinsen, der havde planter, ud over dem, der hænger ud over flodbrinkerne. Biotoperne består af sten og grus og enkelte trærødder og der er en god vandbevægelse.

Besøget i Caqueta provinsen var nu slut og tilbage var kun spørgsmålet om jeg kunne holde liv i de små Caquetaia, for de skulle på en lang rejse. Først tilbage til Bogota, hovedstaden i Colombia, der ligger 2600 meter over havet og hvor temperaturen svinger mellem 13 og 17 °C. I lavlandet, hvor vi kom fra, lå temperaturen fra 30 - 34 °C, så der kunne godt opstå nogle problemer.

Det første problem var om jeg overhovedet kunne få dem til at æde. Jeg havde taget noget ørredfoder med, og det knuste jeg og dryssede det så ned i posen til fiskene. Det viste sig hurtigt, at det var nogle grådige små fyre, for jeg kunne se, at deres maver blev runde.Efter En times tid skiftede jeg vand på dem og det gik fint.

Det andet problem var den skiftende temperatur, men det løste jeg ved at lægge fiskeposen under lampen på hotelværelsets natbord og så lade den brænde hele tiden.

Vi havde nu 8 dage tilbage og dem skulle vi tilbringe i Guainia provinsen, nærmere bestemt Pto. Iniridae, der ligger tæt på grænsen til Venezuela. Her sejlede vi på floderne i kano i en brændende varme, så jeg måtte skifte vand flere gange om dagen. Selv om fiskene lå i flamingokasser, måtte jeg med jævne mellemrum dyppe et håndklæde i vand og lægge det over fiskekassen.

Her vil jeg lige indskyde, at jeg var den eneste, der havde liv i mine små Caquetaia, det kræver også sin mand at fodre og skifte vand på så små fisk. Kun en blanding af stor erfaring med fisk blandet op med en god portion stædighed får en til at fortsætte med dette dag efter dag selv om man er dødtræt.

Alt gik imidlertid godt, jeg kom hjem til Danmark og satte de små Caquetaia i et 30 liters akvarium og fodrer dem med Artemia nauplier, som de går til med stor iver.

En dag jeg kommer hjem fra mit job og skal fodre mine fisk, ser jeg, at der ligger 3 Caquetaia unger og ser døde ud. Jeg skynder mig at fange de døde fisk op, og de andre æder som de plejer. Næste dag da jeg skal fodre, ligger en 5-6 stykker på bunden, igen ser de helt friske ud, som om de lige har lagt sig om på siden. Jeg fisker også disse fisk op, og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg vil miste dem alle sammen. Det går fint i nogle dage, indtil en dag jeg kommer ind til fiskene igen og ser, at der nu kun svømmer 3 fisk rundt i akvariet.

Jeg bliver helt knust og forlader nedtrykt mit fiskerum, men spekulerer samtidig på, hvad pokker der kan være sket. Efter en times tid går jeg ind til fiskene igen for at smide de forbandet døde fisk ud. Hvad fanden sker der, nu svømmer de allesammen rundt på nær en, skriger jeg til min kone, som ellers snart har fået nok af mig og mine fisk.

Men hvad skete der egentlig, spillede de døde, men hvorfor det? Eller er det fordi det er en meget nervøse fisk, der simpelthen går i chok, når jeg lukker døren op til fiskerummet og så kan dø af iltmangel på grund af de ikke bevæger gællerne. Det sidste er nok det mest sandsynlige, for efter det lukker jeg nu døren til fiskerummet meget forsigtigt op, når jeg skal ind til mine fisk,

Det ender dog med, at jeg ud af de 20 fisk kun har 5 stykker tilbage. De blev nu sat i et 250 liters akvarium, hvor de voksede godt til, og det endte med, at de blev flyttet over i et 720 liters akvarium, hvor de kom til at gå sammen med Aequidens spec " choco",et par Aequidens spec »Choko«, et par Bujurquina spec. og et par,, Cichlasoma"atromaculatum.

Det er nu godt et år siden, jeg fangede mine Caquetaia myersi, og de er vokset godt til og er blevet store og flotte. Den nervøsitet, de havde som små, er helt forsvundet, de er blevet mere tillidsfulde og kommer op til foderhullet , når jeg foder.

Efter tre måneder i dette akvarium begyndte der at ske noget. To af fiskene begyndte at jage de tre andre væk fra den ene ende af akvariet, og de begyndte at pudse på en sten. Men desværre var der også et par Aequidens spec. »Choco«, der begyndte at lege samtidig, og de jagede Caquetaia parret væk. Så fangede jeg Aequidens parret op og forærede dem væk. Nu kom der rigtig gang i pudseadfærden og farverne blev mere intense.

Efter næsten 3 uger med denne adfærd lagde de æg på stenen og dette foregik på sædvanlig fritlegende cichlidemaner, altså hvor hunnen først afsætter sine æg, hvorefter hannen glider hen over æggene og spreder sin sæd ud over dem for at befrugte dem. Hunnen lagde omkring 1000 æg, som både han og hun passede. Jeg skal måske lige nævne fiskenes størrelse; hannen er omkring 19 cm medens hunnen er omkring 15 cm, ellers er der ingen synlig forskel på kønnene. Vandets temperatur var 25° C og hårdhedsgraden ligger omkring 10° dGH.

Det ser ud som om forældrefiskene hjælper larverne ud af æggene på tredie dagen, for der sidder en masse æggeskaller på stenen, når larverne ligger og vimrer. Ungerne er fritsvømmende efter yderligere 5 dage og har så en størrelse på 4 mm. De blev fodret med Artemia nauplier med det samme, og de gik til foderet med stor iver. Efter 2 uger er de 10 mm og efter 4 uger 15 mm. Som det ses vokser de meget hurtigt den første tid indtil de bliver omkring 2 - 3 cm, så går det noget langsommere.

Caquetaia myersi er en rigtig rovfisk, der elsker at snige sig ind på sit bytte for så at skyde den store mund frem, så der opstår et undertryk, så byttet ligefrem suges ind i munden. I naturen lever Caquetaia myersi af fisk, krebsdyr og større insekter. I akvariet fodrer jeg med mysis, cichlidesticks og en blanding af hakkede rejer og grønne ærter.

Der er dem, der mener, at Caquetaiaslægten, som består af tre arter: C. myersi, C. kraussii og C. spectabilis er helt umulig at holde sammen med andre fisk, men min erfaring med C. myersi er, at arten som regel kun er aggressiv mod artsfæller, bortset fra når de har æg eller unger.

© F. Ingemann Hansen - Eksternt link www.akvariefotografen.dk