Bilharziose - Schistosomiasis - Sneglefeber

Forfatter: MalawiCarsten
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 12/09-2010 12/09-2010
Oprettet under: Malawi
 Del

Malawi CarstenBilharziose er en tropesygdom, der også er kendt under navnet Schistosomiasis eller sneglefeber.

Malawi-søen er den hyppigste 'kilde' til Bilharziose i Danmark.

I Malawi-søen er der kun er 2 arter (lungesnegle af slægten Bulinus) som er mellemværter for parasitterne. Mellemværtssnegle i søen for denne parasit er Bulinus globosus og Bulinus nyassanus.

Den sidste er nok langt den vigtigste. Disse snegle er ca. på størrelse med en ært.

Den er forårsaget af blodikter som er parasitter, der lever i de små blodkar nær blæren (urinvejs-bilharziose). Urinvejs-bilharziose er forårsaget af parasitten Schistosoma haematobium. Denne forefindes i 54 lande. WHO International Agency for Research on Cancer oplyser at i områder med urinvejs-bilharziose, forekommer der en bestemt form for blære-kræft. I isolerede steder i Afrika er der 32 gange flere tilfælde af blærekræft end i USA. Denne sygdom er nummer to på WHO's liste over mest dødelige sygdomme, kun overgået af Malaria.

Ikterne er omkring 1 cm lange. Hunnen er trådformet, hannen er fladere og omslutter hunnen, så de lever i konstant parring hele deres levetid. Hundredvis af æg produceres dagligt fra hvert ormepar. De befrugtede æg transporteres rundt i menneskekroppen, trænger igennem blodkarrenes vægge og derefter ind i lever- eller muskelvæv, hvor de kan give anledning til degeneration og nedsat funktion. Vigtige symptomer er blod i urin, samt ondt i mave, lever eller muskler. Infektionen kan give nedsat arbejdsevne og indlæringsevne, specielt hos børn, som er hårdest ramt. Der er eksempler på, at æggene kan sætte sig fast andre steder i kroppen, i centralnervesystemet eller i æggelederne, hvilket kan give meget alvorlige konsekvenser i form af lammelse eller ufrugtbarhed, ofte forbundet med smerter.

Når de udskilte æg kommer i kontakt med ferskvand, vil de klækkes til det første larvestadium, miracidium, der kan leve i vandet i op til 24 timer. I løbet af den tid skal larverne finde en egnet snegleart som mellemvært. I sneglene udvikles nye larver, som kaldes cercarier. De frigøres fra sneglene i hundredvis for hver miracidie-infektion. Cercarierne kan overleve i vandet i op til 24 timer og må indenfor 12 timer finde et menneske som hovedvært. Cercarierne kan gennembryde den intakte hud hos mennesker i vandkontakt, og parasitterne cirkulerer derefter med blodet for til sidst at ende i de små blodkar omkring blæren. Han- og hunparasitter parrer sig, lægger æg og cyklus er afsluttet.

Behandling sker med praziquantel, oxamniquine eller metrifonate.

Praziquantel virker mod alle former for Schistosomiasis med få eller ingen bivirkninger. Prisen for dette produkt er ca. 25 cent for voksne. Oxamniquine bruges kun i Afrika og Sydamerika til behandling af tarm-Schistosomiasis. Metrifonate har vist sig at være sikker og effektiv til behandlingen af urinvejs-bilharziose

Tak til Thomas K. Kristensen fra Danish Bilharziasis Laboratory, for gennemlæsning og rettelser.