Billig forbedring af belysning

Forfatter: Brian Pedersen / AlocDrol
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/11-2009 18/11-2009
Oprettet under: Gør det selv
 Del

Ja, jeg er sikker på at der er mange der har prøvet at have et gammelt akvarie uden den vilde teknik hvad angår belysning, samt evt. et forholdsvis lille starter-akvarium.

Ved disse starter-akvarier er der i toppen som regel bare limet noget reflekterende folie op i toppen af lys kassen, og med tiden mørner dette folie, og belysningen bliver hurtigt dårligere og dårligere, så man til sidst skal bruge en lommelygte til at se fiskene med.

I ældre akvarier er der flere hvor der slet ikke er noget reflektering overhovedet, og hvor man skal have utrolig mange rør før det giver noget. Dette ses oftes på selvbygget akvarier, eller selvbygget lys kasser. For der er mange der mener de kan, bare fordi de ved hvordan man bruger en hammer. Men de har ingen anelse om hvor meget spild der bliver uden reflektion, evt. hvor meget mere lys man kan få i akvariet.

Igen er der også mange der ikke ved at planterne vil have godt af meget og rigtig belysning.

Men det man gør er meget simpelt, og billigt.

Mit 67 liters akvarie var folien smuldret af i, og det gav dårlig belysning, og jeg kunne ikke rigtig få planterne til at gro. Men så tog jeg noget pap, f.eks. bagsiden af en A4 blok, og så skar jeg ud så det passe oppe i lys kassen i området over røret.

Så gik jeg igang med at bue pappet sådan at det ville reflektere de fleste spildte stråler ned i vandet i stedet.

Derefter brugte jeg staniol omkring pappet, og sørgede for at hele pappet blev dækket til, og så brugte jeg almindelig tape til at fastgøre staniolen, samt at gøre "reflektoren" vandtæt.

Og til allersidst fæstnede jeg "reflktoren" i toppen af lys kassen med isolering tape.

Og idag har jeg det bedste lys jeg nogen sinde har haft, mine planter gror rigtig godt, samt at akvariet er meget pænere at kigge på. Flere nyancer, og skyggefald.

Sidst men ikke mindst er det en god ide at have et rør i der ikke er meget ældre en 1 til 1½ år. Og gerne en af de der "grow" rør. Det skal siges at "grow" røret først blev sat i noget tid efter, da det med reflektoren i sig selv hjalp på plantelivet.

God fornøjelse :-)