Den bedrageriske Elasomma evergladei

Forfatter: Gunnar Lützen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Mellemamerika
 Del

Den bedrageriske Elasomma evergladei


"Vil du have et par af Elasomma evergladei? Det er en meget fredelig, lille fisk og den ligner meget Cynolebias nigripinnis." Det var John Rosenstock, der spurgte mig på SKS killiudstillingen i 1996. ”Øh.. jo tak, øh.. den vil jeg da gerne prøve”, svarede jeg, uden at vide noget som helst om fisken. Jeg fik dagen efter en lille pose med et par Elasomma evergladei af John.

Hvad kan jeg så fortælle om denne lille fisk? Den kom til Europa som akvariefisk i 1925, men den findes sjældent i akvarieforretningerne i dag. Kun nogle enkelte akvarister har den. Det er en koldtvandfisk, en af de små dværgsolfisk Centrarchidae, som findes i det østlige USA, fra Mobile Bay i Alabama, Cape Fear i North Carolina til sumpene i Florida. De lever i tæt beplantede områder. Størrelsen på denne fisk er ca. 3,5 cm, men mine opnår kun en størrelse på ca. 2 cm. Hannen er i gydetiden mørke stålblå/sort med små blå prikker på krop og finner, men udenfor gydetiden ligner han hunnen. Hunnen er grågrønbrun med store brune markeringer (camouflagemønster) på kroppen. Fisken kan godt lide et tæt beplantet akvarium med enten sandbund eller fin grusbund. Akvariestørrelsen kan være fra 12 L op til 63 L. Den kan klare temperaturer fra 3° – 30°C, så den kan både være i et indendørsakvarium eller i en udendørs havedam. Den er meget fredelig og meget nysgerrig. Af foder kan anbefales fint, levende foder (artemia, daphnier, små orme), tørfoder og små, frosne, røde myg eller lignende frostfoder. Opdræt af denne fisk er meget let. Hannen finder sig et territorium som han forsvarer ihærdigt og prøver at lokke hunnerne hen til. De gyder i fintløvede planter såsom Javamos, Vesicularia dubyana, eller på puder af perlonvat. Hunnen gyder mellem 40 – 60 æg. Æggene klækkes efter nogle få dage og ungerne er meget små. De skal have det fineste foder at begynde med, men efter en tid kan de spise nyklækket artemia. Ungerne vokser meget langsomt. Dette er hvad man kan læse om denne art i de fleste akvarielitteraturer.

Mine egne observationer er følgende om denne art: Jeg tror nok, jeg havde det første par i ca. 3 måneder, før jeg fik de første unger. Jeg blev selvfølgelig meget glad for dette, men havde store problemer i begyndelsen med at holde liv i disse små unger. Flere kuld unger gik til grunde, enten på grund af overfodring/forkert foder eller dårlige vandskift. Det tog nok ca. 2-4 måneder før jeg fik nogle unger der blev ældre end 4 uger. Efter et år havde jeg 14 store og små fisk, hvoraf de 5 udfarvede sig til hanner. Der var ingen stridigheder mellem disse fisk, selv om de gik i et 12 L akvarium, med grusbund på mellem 2 – 5 mm. størrelse, nogle stenhuler, en lille trærod, små planter så som Cryptocoryner, stjerneløv (Riccia fluitans ), en tot Javamos og med et indvendigt luftfilter. Der kom nogle enkelte unger, men dem lod jeg være i akvariet, hvor de så selv kunne vokse sig store. I begyndelsen lignede begge køn hinanden på farven, men i gydeperioden fik hannen en mørk blå/sort farve med lysende blå prikker på siden og på finnerne. Hvis en hun nærmede sig en han, ville hannen udføre en imponerende dans overfor hunnen, ved at svømme op og ned foran hende, samtidigt med at han bevægede halefinnen, rygfinnen og de små bugfinner frem og tilbage, og til siden. Jeg så aldrig selve parringen finde sted, men hannen gjorde et lynhurtigt "angreb" på hunnen og jeg regner da med, at hun gydede et æg i denne handling. Hvor lang tid det tog for ægget at klække, ved jeg ikke rigtigt, men jeg har set små nyklækkede unger med blommesæk skynde sig at svømme væk, 5 dage efter jeg sidst har suger bundslam op af akvariet i et lille 2½ L akvarium. Elasomma’en er en meget fredelig, lille fisk, der ikke bevæger sig særligt meget, men står ofte og kigger meget længe på bunden eller dekorationerne i akvariet, som om den er meget betænkelig over tilværelsen. Ungerne ligner meget deres forældre på adfærden, de bevæger sig kun når det er højst nødvendigt. Jeg plejer at fodre dem med fint tørfoder/levende foder og små frosne røde myggelarver og rejeæg. Til ungerne bruger jeg Liquit fry no. 1, da jeg ikke kan skaffe andet levende foder her på Færøerne. Ungerne vokser meget langsomt og ligger som regel og gemmer sig i bundlaget eller inde i Javamosset. De større og voksne fisk ser ikke ud til at efterstræbe ungerne.

Der var ingen magtkampe eller kampe om territorier mellem hannerne i akvariet. Ikke indtil for to uger siden. Nu har jeg haft denne art i næsten tre år, uden at der har været de store dødsfald i, men pludselig nu for tre uger siden, fandt jeg den første af flere døde fisk. Det var en meget svag hun, som jeg regnede med ville dø, men da jeg nogle dage senere, fandt yderligere to fisk døde, blev jeg noget mistænksom. Så en aften så jeg noget, som jeg blev meget forbavset over. En af de små hanner gik løs på en af de større hanner og en drabelig kamp udspilledes for mine øjne. Det var næsten som om at se cichlider kæmpe, så voldsomt var det. Den største han stod bare og iagttog kampen uden at gribe ind. Jeg tror nok, at han var så klog, at han overlod de andre om at slås, for senere at tage sig "kærligt" af den sidste vindere han. På tre dage mistede jeg 4 hanner og en enkelt hun. Hvor den ene lille han er blevet af, ved jeg ikke, men jeg ser kun en meget stolt, stor, flot og farverig han tilbage i akvariet, hvor han gør kur mod alle de resterende hunner i akvariet. Nogle enkelte unger har jeg også observeret i akvariet.

Fra at være en meget fredelig fisk, har hannerne forandret sig til nogle små, kyniske dræbere. Selv håber jeg, at dette kun er et enkelt tilfælde som jeg har observeret i denne seneste tid, men jeg er meget interesseret i at høre fra andre, der har denne art, om de også har været ude for lignende adfærd hos Elasomma’en. Jeg kan ellers anbefale denne lille og sjove fisk. Som jeg har hørt fra andre der holder denne art, kan de godt gå sammen med andre fisk, fra samme biotop – killifisk og andre fisk fra Florida biotopen, hvis de ikke er for store. Husk at Elasomma evergladei kun bliver 3,5 cm stor. Jeg har selv haft en stor glæde og mange sjove oplevelser med denne lille sjove fisk. Hvis du kan skaffe den, så prøv at holde den i et specialakvarium.

Kilder: Akvariefisk og planter, Arne Schiøtz og Preben Dahlstrøm.

Aschehougs store akvarieleksikon, Mary Bailey og Gina Sandford

The Pygmy Sunfish, Bill Duzen, Internet – British Aquatic Ressource Centre.

Af Gunnar Lützen

. . .

Artiklen mangler billeder, så hvis du har billeder af den nævnte art, må du meget gerne poste dem i tråden.