Den lille sommerfugl Microgeophagus ramirezi

Forfatter: Ib Vestergaard
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Den lille sommerfugl Microgeophagus ramirezi

Version 1.0


Den er en af de smukkeste og farverigeste små cichlider. Den er ofte i handelen.

Den er fristende, men den er ikke let at holde eller opdrætte. Akvariets Lexikon, svensk udgave giver den sværhedsgrad 3 hvor 5 er den højeste. Denne artikel giver dig gode tips fra ind- og udland om kunsten at have sommerfugle i akvariet.





Synonymer

Apistogramma ramirezi = oprindelige navn givet af Myers & Harry, 1948, Papliochromis ramirezi, Microgeophagus ramirezi, iflg. Sven Kulander staves dette navn ”mikro” og Papiliochromis ramirezi.



Hvad betyder navnet?

Vi har igen et stykke navnefusk i forhold til Carl von Linné's oprindelige system. Micro betyder lille, geophagus betyder jordæder. Alt sammen godt og beskrivende. Efternavnet er ikke beskrivende, men kommer af det almindelige spanske efternavn Ramirez. Der er åbenbart en herre eller dame som man vil hylde. Uden tvivl fortjent, men det siger ikke noget om fisken, derfor er det uvidenskabeligt!



Oprindelse
Microgeophagus ramirezi stammer fra Sydamerika, helt præcis Rio Orinoco og dens biflod Rio Meta i Colombia.



Habitat

Vandet i dens naturlige habitat er blødt og surt. 5,0 – 6,0. dH 5o Temperatur 25o- 30o c.



I akvariet

Microgeophagus ramirezi holder du bedst som par. Længden på akvariet må ikke være <60 cm.

Den foretrækker vandværdier som i naturen, men kan akklimatiseres.

Akvariet skal have tæt beplantning og sten / eller rødder til legesubstrat.




Microgeophagus ramirezi - © Johnny Jensen - Eksternt link www.akvariefoto.dk

Adfærd

Microgeophagus ramirezi er egnet til selskab. Den færdes i alle vandlag. Du skal holde den som par. Både hanner og hunner har lav tolerance overfor artsfæller af samme køn. I legetiden er den territoriekrævende og jager alle andre fisk bort.

Han eller hun?

Hunnen har kortere rygfinne end hannen.

Hunnens gonopodium er tydeligt kortere end hannens.

I legetiden har hun rødfarvet bug.

Hun er ofte, men ikke altid, mindre end hannen.

Hannens 2. finnestråle på rygfinnen er meget lang.



Foder

Småt animalsk foder. Elsker levende myggelarver. Godt tørfoder som afveksling.

Opdrættet eller vildfanget?

De vildfangede er meget sarte og efterhånden sjældne i handelen.

Vildfangede er som så mange andre cichlider mere farvestrålende end deres opdrættede artsfæller.

Opdrættede Microgeophagus ramirezi kommer fra flere steder i verden. Man opdrætter dem i Asien. Dem skal du passe på. Iflg. det ansete britiske blad Practical Fish Keeping er de ofte af dårlig kvalitet.

De asiatiske opdrættere giver dem ofte hormoner for at forstærke deres farver. Spørg forretningen om hvor deres Microgeophagus ramirezi stammer fra. Du skal have et præcist svar.

De bedste opdrættede er fra Tyskland, Holland og Czekiet.

Opdrættede er som regel blegere i farverne end de vildfangede. Dette skyldes muligvis degeneration.



Hvad koster de?

Tropefisk har dem til kr. 49,- pr. stk.

Nogle andre forretninger sælger dem 4 stk. ad gangen. Det kræver et akvarie af en vis størrelse. Microgeophagus ramirezi kræver territorium og er villig til at slås for det.



Selskab

Kim DK, Foreningen Akva-Net siger om Microgeophagus ramirezi og selskab: Jeg havde en gang et par. De kom i selskab med en Betta splendens, pop. Siamesisk kampfisk. Dét skulle jeg aldrig have gjort. Akvariet var rimelig stort, så vidt jeg husker omkring 400 liter.

Kampfisken, som var en enlig han gik regelmæssigt til angreb på min sommerfugle han. Han fik efterhånden alle stress symptomer.

Til sidst røg kampfisken over i et lille 45 liter plastik akvarie, det var vel på størrelse med fodaftrykket fra en elefant, altså som det habitat de oftest har i naturen. Her levede kampfisken lykkeligt i et års tid, indtil jeg forærede ham bort.

Sommerfuglen kom sig og levede udmærket sammen med sin hun. Desværre kom der aldrig æg eller unger. De nåede begge en alder på næsten 3 år, hvilket er ganske pænt for denne fisk. [Red. bem.: Kim har helt ret i det med alderen. Alle tilgængelige kilder siger 2 – 3 år.]



Leg og yngel

Det lykkedes ikke for Kim DK at få sommerfuglene i leg. Men, hvis det var lykkedes, så ville han have oplevet dem som substratlegere. Legesubstratet er sten og rødder. De sidstnævnte er obligatoriske i Kims akvarier. Vandet skal være blødt.

Kim giver mig ret i at det måske var for hårdt. Han kalder det selv for ”Århus vand” og så er det mere til Malawi cichlider.

Microgeophagus ramirezi lægger 300 – 400 æg pr. kuld. De klækker efter 4 dage, nogle siger 3.


Denne artikel er skrevet af @kva-nets redaktør. Kilder: Akvariets Lexikon, svensk udgave, 1983,Kim DK, Foreningen Akva-Net, Brian Clark, Finsbury Aquarium Society., England. Eftertryk kun med tilladelse fra Foreningen Akva-Net ©

Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad Eksternt link www.akva-net.dk (copyright)