Hestenæse cichliden, Eretmodus Cyanostictus

Forfatter: Peter Bergenser
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Tanganyika
 Del

En overset fisk

Hestenæse cichliden, Eretmodus Cyanostictus, er en ofte overset cichlide fra Tanganyika søen i Øst-Afrika. Det kan jeg som ejer ikke helt forstå, for Hestenæsen er en utrolig sjov og spændende cichlide.
Der er forskellige arter af Hestenæser, hver med deres form og levested. Størrelsen af arterne varierer fra 7-15 cm.
Hestenæsen lever af at raspe alger af stenene. Jeg synes dog ikke, de holder algevæksten nede i mit akvarie, måske fordi de får for god mad.
Pas på med at fodre forkert, de får let maveproblemer. Fodring gerne med spirulina.
Som variation kan man bruge lidt frossen artemia, MEN i begrænset omfang!
Artemia kan sammenlignes med de små dyr, der lever i de alger, Hestenæsen spiser.
Hestenæsen bruger også meget tid på bunden, hvor den filtrerer sandet for foderemner.
Nogle mener, den bruger lidt sandkorn i fordøjelsen, har dog ikke kunnet bevise det.

Min start med Hestenæsen

For 2 år siden startede jeg et 230 liters Tanganyika-akvarie op, med største ønske om at få fingrene i en af Hestenæse arterne. Alle rystede på hovedet og afviste ideen om at importere.
Og med tiden fandt jeg ud af, at opgaven ikke var så let, som jeg havde troet.
Så kom dagen, da jeg for sjov ledte på nettet efter fisken endnu engang. Det viste sig, at en stor mængde lige var blevet importeret.
Jeg ringede straks til en ven og arrangerede en akvarieudflugt med håb om at få et par hestenæser – og købte 4 stk. for 400 kr.!
Det viste sig at de fisk, jeg havde i forvejen, ikke reagerede mod de nyindkomne fisk, hvilket var en rigtig god start.
Efter en måned med Hestenæserne begyndte pladsen at blive for trang. To af fiskene havde nemlig dannet par, og jeg kunne se, at 230 liter var i underkanten til mere end to Hestenæser, når de var et par.
Jeg skilte mig af med de overskydende Hestenæser, og beundrede mit nye par, som svømmede glade rundt sammen med de gamle fisk.

Leg og ynglepleje

Det er ikke muligt at kende forskel på han og hun, dog bliver hannen for alle arters vedkommende generelt ca. 2 cm længere end hunnen.
De 2 fisk skiftes til at gnubbe munden mod hinandens maver, svømme rundt om hinanden og jagte andre nærgående fisk væk.
Efter lidt leg svømmer hunnen hen over en overflade, hvorpå hun planter æggene. Lige efter kommer hannen og befrugter æggene, og hunnen tager så alle æg i munden - denne gang var der 10 æg.
Hunnen går herefter med æg og siden unger i normalt 10-12 dage. Jeg har dog oplevet, at hun har gået med dem nogle dage mere, omkring 15 dage – nemlig, når hunnen ikke har meget erfaring med pleje, eller hvis mange af æggene ikke klækkes.
I perioden med æg i munden spiser hunnen ikke.
Når hunnen mener, den har gjort sit med æggene, og ungerne er klækket, forekommer legen en gang mere! Man kan sige, at hunnen kalder på hannen.
Mund mod mund stiller de sig lodret i vandet, og hunnen spytter ungerne ud, som straks søger ind i gabet på hannen.
Når hunnen er tømt og hannen er fyldt, går han med æggene i de næste ca. 10-12 dage.
I denne periode spiser hannen ikke, mens hunnen spiser meget for at blive klar til endnu et kuld, når hannen er klar igen.
Denne måde at yngle på kaldes bi-parental (bi- betyder to, altså to forældre). Disse fisk er altså bi-parentale mundrugere.

Masser af unger

Når hannen slipper ungerne, er det op til dem selv at overleve, og her opstod et problem!
Selvom ungerne er forholdsvis store, når de forlader hannen, blev de desværre spist af de andre fisk.
Derefter skilte jeg mig af med de resterende fisk, jeg ville satse 100 pct. på Hestenæserne.
Med kun Hestenæserne i baljen var det kun et spørgsmål om tid, før akvariet var fyldt med unger!
Ungerne fodrede jeg op med mallepiller, som jeg lavede til små stykker. De dyre mallepiller, som kan sættes fast på ruden, er bedst, de spredes rundt i akvariet.
Disse mallepiller forurener akvariet, fordi meget af foderet ikke bliver spist og bliver omdannet til nitrit, og forgiftning må derfor undgås med hyppige vandskift i opfodringsperioden.

Nu efter 1 år med Eretmodus Cyanostictus kan jeg konkludere, at disse fisk er fantastiske.
Fisken kan yngles let af både nybegyndere og proffer, fordi den ikke stiller store krav til akvariet.
Den er glad for frisk og iltet vand med en PH på omkring 8, hvilket jeg har opnået med kalksten og hyppige vandskift på gerne 25 pct. eller mere om ugen.