Info om fiskegrupper

Forfatter: MalawiCarsten
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Malawi
 Del

© Tekst: Malawi CarstenHer er en kort forklaring på de forskellige fiskegruppers betegnelser:

Mbuna:
Mbuna på Chitonga betyder rock beaters, hvilket jeg godt kunne høre under vandet, da jeg dykkede i Malawi-søen 2001, som kraftige klik lyde. Det er typisk små(under 15cm) fisk der lever på klippekysten, de indfødte tager alle fisk under 15cm med i denne kategori, kraftige farver, mere aggressive end de andre typer. Lever generelt af alger og de dyr der er deri.

Utaka:
Kun fisk fra slægten Copadichromis, lever primært af zooplankton, lever generelt i store flokke i de åbne vandmasser.

Lethrinops:
Sandlevende cichlider i størrelsen 8cm og op til ca. 30cm, lever af de dyr der er i sandet, er sartere fisk med speciel adfærd, hannerne graver store reder, specielle farver.

Rhamphochromis:
Bliver kaldt Ncheni af de indfødte, bliver alle omkring 30-40cm og veje omkring 1kg, Malawi-søens svar på Barracudaer, er forfølgelsesjæger, meget god spisefisk.

Haplochromis:
Generelt alle andre cichlider, inkl. Aulonocara og rovfiskene. Størrelsen varierer
fra ca. 10 cm og op til 45cm.