Køkkenbordskemi i akvariet

Forfatter: Brian Jensen
Oprettet: 20/11-2007 20/11-2007
Sidst redigeret: 20/11-2007 20/11-2007
Oprettet under: Akvariets kemi og biologi
 Del

Kemi i akvariet
En gør det selv guide.


Nedenstående er henvendt til dem der ønsker at lave lidt ”gør det selv”-kemi i forbindelse med akvariehobbyen.

ADVARSEL: Der bliver i nedenstående brugt kemikalier der er sundhedsskadelige, og børn må ikke arbejde med dem. Jeg fralægger mig ethvert ansvar for skader på mennesker, fisk og udstyr.



CO2
Jeg har ikke tidligere selv brugt CO2 i mine akvarier, men inspireret af Seras CO2 start sæt har jeg forsøgt at lave noget lignende, bare billigere.

Man skal bruge:

To halve liter vandflasker, den ene med skruelåg.
En stump luftslange
Tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) fra Matas (ca 25kr for 500g)
Citronsyre fra Matas
Bor et hul i skruelåget der er ca 1mm mindre en luftslangens diameter, oftest skal der anvendes et 5mm bor, men mål lige efter.

Pres den ene ende af luftslangen igennem proppen. Det er lidt besværligt, men det kan godt lade sig gøre. Samlingerne burde være helt tætte, men kan evt forsegles med lidt akvariesilikone. I den ene flaske bores eller skæres nogle huller nær halsen så der kan komme god cirkulation i flasken (se billede).

Flasken med huller i sænkes ned i akvariet og fyldes med vand, derefter fastgøres eller sættes i spænd så den bliver hvor den er selv om den er fyldt med luft (brug din fantasi).Halsen skal pege nedad.

Luftslangen puttes genne halsen eller hullerne i den flaske der er i akvariet. Den hele flaske fyldes ca 3/4 op med vand, og der kommes en god teske tvekulsurt natron i. Der tilsættes knap en teske citronsyre til den hele flaske, og låget skrues hurtigt på. I løbet af få øjeblikke vil flasken i akvariet blive fyldt med CO2.

Når reaktionen er færdig, er det en god idé at puste luft hen over vandoverfladen for at fjerne den CO2 der muligvis har lagt sig som en hinde over vandet.





Med mellemrum kan flasken i akvariet fyldes op med CO2 igen







CO2 dannes i flasken til venstre, og føres af slangen over i flasken i akvariet til højre – Det kan naturligvis laves pænere! Billedet i midten viser rillerne man kan bruge til at genopfylde flasken, og sikrer vandgennemstrømning.



Tvekulsurt natron er det aktive stof i bagepulver. Kommer det i akvarievandet kan det gøre vandet hårdere og mere basisk, men er ikke farligt for fiskene (i moderate mængder).

Citronsyre er en syre der findes naturligt i flere frugter (gæt selv hvilke), desuden er det tilladt som tilsætning til levnedsmidler. Kommer citronsyre i kontakt med akvarievandet vil pH i akvariet falde. Ren citronsyre bør ikke anvendes som pH-sænker i akvariet.

Blødt vand
Man skal bruge:

Oxalsyre fra Matas (30 kr. for 500g)


Oxalsyre går i forbindelse med calcium i vandet og fælder ud som calciumoxalat der er uopløseligt i vand. For at sænke hårdhedsgraden 5 KH i 10 L vand skal der bruges ca 1,25g oxalsyre. Oxalsyren og vand blandes i en passende beholder, og man kan se at væsken bliver uklar, det er kalk der fælder ud.

Før det bløde vand hældes i akvariet bør man tage nogle forholdsregler. Under udfældningen dannes der en del CO2 i vandet, så vandet skal gennemluftes natten over med en luftpumpe med luftsten. pH bør testes da oxalsyre kan sænke pH en del. Endelig skal man tage noget af det bløde vand og tilsætte et par dråber hårdt vand. Hvis der dannes udfældning når det hårde vand tilsættes, er oxalsyren ikke forbrugt, og vandet må IKKE tilsættes akvariet. Man kan tilsætte mere hårdt vand og gentage processen.

Beholderen med blødt vand skal stå urørt et par dage hvorved kalken vil bundfældes, hvis pH og udfældniungstest er i orden, kan den ovenstående væske kan enten bruges direkte, eller man kan blande den med hanevand til den ønskede pH og hårdhed rammes.





g oxalsyre der skal tilsættes til en given mængde vand for at opnå den ønskede KH sænkning.






Er det ikke muligt at afveje oxalsyre, indeholder en måle-teske ca. 3,5g oxalsyre.




måle-teske der skal tilsættes til en given mængde vand for at opnå den ønskede KH sænkning.





Alle værdier er vejledende, test vandet inden det tilsættes akvariet.





Oxalsyre er sundhedsskadelig og må ikke benyttes af børn. Oxalsyre findes i relativt store mængder i rabarber, og hvis man klemmer et stykke rabarber i noget vand, vil man også se en kalkudfældning.



pH

Denne pH-måling er noget usikker, men kan dog bruges hvis man ikke har andre muligheder.

Man skal bruge:

En rest af et rødkålshoved (rødkål fra glas er tilsat surhedsregulerende middel, og kan IKKE benyttes)
Rødkålen snittes fint og hældes i en gryde. Vand tilsættes til rødkålen lige er dækket. Rødkålen koges i 5 minutter og filtreres gennem et kaffefilter.

Testvandet hældes i en lille gennemsigtig beholder, og der tilsættes 5-7 dråber rødkålssaft.






Karbonathårdhed
Man skal bruge:

Sæbespåner
Husholdningssprit
Demineraliseret vand
En lille klar beholder der kan lukkes (f.eks. en testbeholder fra Sera)
Pipette eller lign. der kan give ensartede dråber
halv liter vandflaske


4 g sæbespåner hældes i en halv liter vandflaske. Flasken fyldes halvt op med demineraliseret vand, og fyldes op med husholdningssprit. Flasken kan vendes forsigtigt til sæbespånerne går i opløsning.

Før opløsningen kan bruges skal den testes på en vandprøve med kendt hårdhed, spørg evt. dit vandværk.

Et par dråber af sæbeopløsningen tilsættes til 5 ml vandprøve, der rystes kraftigt. Dette gentages indtil vandprøven danner skum der ikke forsvinder efter ca fem sekunder. Så kan man beregne hvor meget sæbeopløsning der skal bruges til én hårdhedsgrad. Det er ikke så vigtigt at bruge præcis 5 ml, det vigtige er at bruge den samme mængde hver gang. Sæt evt. en streg på beholderen når prøven med kendt hårdhed er hældt i den.

Af den opløsning jeg har lavet brugte jeg 32 dråber til en karbonathårdhed på 16. Dvs, 32/16= 2 dråber pr. hårdhedsgrad.






Denne artikel er skrevet af:
Brian Jensen, b-jensen@post5.tele.dk