Rineloricaria cf. tefeana

Forfatter: Malcolm Bryson
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Rineloricaria cf. tefeana


Skrevet af Malcolm Bryson , oversat af Karl-Henrik Arendt


Første gang jeg blev bekendt med denne art var sidste år (1998) hvor en ven ikke kunne identificere dem. Han var så venlig at købe 4 individer til mig. Det var tilbage i oktober samme år de blev købt i en butik i Nordskotland. Jeg kunne ikke heller ikke identificere dem, men jeg havde en god fornemmelse af at det var Rineloricaria sp. Det var først senere hvor jeg fik kigget i Practical Fishkeeping at jeg fandt dem. De findes også som L010 i Loricariidae Aqualog-all L-Numbers, og så vidt jeg ved er det stadigvæk en ikke helt beskrevet art.






Jeg har tidligere haft succes med en del andre familiemedlemmer som fx Sturisoma aureum, Rineloricaria parva og latirostris. Derfor var jeg rigtig glad for nyerhvervelsen. De fik et godt hjem i et 112L akvarium som var sat op specielt for dem. Det var også sat specielt op til dem så jeg bedre kunne se om der var sygdom eller stress. De faldt godt til i denne verden. Temperaturen var 29 grader, pH’en mellem 6 og 6,5 og vandet var godt iltet.


Jeg flyttede dem senere til et selskabsakvarium der havde de samme vandværdier. Jeg har med succes både holdt og opdrættet andre L-maller med disse vandværdier, så det så jeg ikke nogen grund til at ændre på. Jeg besluttede 1 år senere i oktober 1999 at nu var det tiden til at de skulle opdrættes. Jeg satte et akvarium op på 70 x 45 x 45 cm til et par. Ud af de fire maller jeg havde fået var der 1 han og 3 hunner. Hannerne har selvfølgelig korte børster rundt om hovedet og på brystfinnerne når de er i fin form (I dårlig form mister de deres børster). Hunnerne er foruden disse børster.


De fik en trærod, som jeg I øvrigt putter i alle mine Loricariidae akvarier. Det hjælper på deres fordøjelse når de rasper i træet. De fik også et 30 cm langt keramikrør med et hul på 2,5 cm i diameter. Røret var dobbelt så langt som de 2 maller der nu havde en størrelse på 15 cm. Filteret i akvariet var et udvendigt hængefilter der sørgede for god cirkulation. Det var ikke noget bundlag i akvariet da jeg så synes det er meget nemmere at holde rent. Jeg fodrede med salatblade, hvide myg og frosne røde myggelarver. Efter et par uger endte hunnen i røret hvor hannen havde holdt til i to dage.


Hannen startede med at løfte halen over hunnens krop og rystede den op og ned. Hunnen lagde omkring 100 æg som var flaskegrønne i farven.

Hannen jagede hunnen ud af hulen og han blev ved æggene i 12 dage. Jeg puttede hunnen tilbage i selskabsakvariet.

Da hannen kom ud af hulen var jeg overrasket over at han var i så god form. Man skal huske på at han ikke har spist i ca. 15 dage. Det kunne ikke ses.





Da ynglen viste sig var der omkring 70 stk. så det giver en klækningsrate på 70%. De var mellem 4-5 mm og uden blommesæk. Jeg begyndte med det samme at fodre dem da jeg havde fjernet hannen. Jeg fodrede med mikroorm og salatblade. Jeg fodrede 3-4 gange om dagen.





Jeg lavede vandskift hvad dag med vand fra et andet akvarium hvor vandværdierne var de samme som i akvariet med ynglen.

Jeg puttede en svamp på filterets udløb for at skabe en bakteriekultur ungerne kan spise af. Det var også for at drosle pumpen ned.


Denne artikel bringes med tilladelse fra Allan James, Eksternt link http://www.scotcat.com/