Rovcichlide gruppen

Forfatter: Esben Sebastian Karlsson
Oprettet: 02/12-2007 02/12-2007
Sidst redigeret: 02/12-2007 02/12-2007
Oprettet under: Malawi
 Del



Rhamphochromis ferox "Yellow Fin"

Denne gruppe kan opdeles i to grupper.

- de cichlider der spiser cichlideunger ( oftes Mbuna) såsom Nimbochromis typerne

- de cichlider der spiser andre vokse cichlider som Rhamphochromis og A. Christy

Praktisk talt kræver alle rovcichlider meget store akvarier, med undtagelse af de forskellige af Sciaenochromis arter og nogle af de mindre og knap så aggressive typer, der efter min mening mindst skal være 75 cm. i dybden og 200 cm. langt.

Man skal være meget opmærksom på hvilken sammensætning af fisk at man vælger, så man ikke sætter mindre Mbuna eller Aulonocara typer sammen med de mere glubske rovcichlider. Alt hvad de kan gabe over, spiser de.



Champsochromis caeruleus

De fleste Haplochromis typer kan dog sagtens gå sammen med rovcichliderne, sålænge at de har en fornuftig størrelse så rovcichliderne ikke ser dem som et fødeemne.

Det kan være svært at spise disse store fisk af med flagefoder og cichlide sticks, så derfor er foder som muslinge, rejer og mindre fisk et godt suppliment til det daglige foder. Magert fiskekød kan også anvendes.

Dog skal man være opmærksom på at hvis at man fodre med levende fisk, så vækker man jagtinstinket til live hos rovcichliderne, hvilket kan medfører, at de bliver endnu mere aggressive overfor de andre fisk som er i akvariet.

Det tilrådes at man ikke fodre for kraftigt, da fiskene nemt bliver fede. De vil virke konstant sultne, så derfor vil det være en god idé at fodre nogenlunde på samme tid om dagen, da man ellers vil have nogle rovcichlider, der er på vej ud af akvariet hver gang at man går forbi det.



Diplotaxodon ecclesi

De fleste rovcichlidehanner skal gå med 2-4 hunner, da de kan være meget hårde ved dem. Lad være med at have flere hanner i samme akvarium, da dette ville give nogle voldsomme slåskampe og ende med den enes død.

Det er vigtigt at akvariet er indrettet således at hunnerne kan få fred for hannen indimellem.


Fossorochromis rostratus

Flere vil måske også mene at Fossorochromis rostratus hører til i denne gruppe, pga. dens rovcichlideligende kropsbygning, men der er ikke meget rovcichlide over F. Rostratus , da den udelukkende lever af insektlaver og små krebsdyr. Så derfor vil jeg ikke mene at det er en rovcichlide.

Generelt har de større type rovcichlider ingen territorium. Dog bygger Nimbochromis typerne ofte en fordybning i sandet, hvor at de lokker hunnen hen.

Oftes ses forskellige typer af ungfisk af rovcichlide gå i flok sammen for at jage føde, men artsfællehanner er oftes ikke velkommen i fødeterritorium.


Aristochromis christyi

Hvis at man gerne vil have sine rovcichlider til at yngle, skal man lave et stort vandskift og lade være med at fodre dem i en uges tid. En uge kan virke længe, men det tager fiskene bestemt ingen skade af.

Det er altid en oplevelse at se sine fisk yngle, men jeg vil ikke tilråde at man fodre alle ungerne op, da de fleste rovcichlider tit får ret store kuld. 200 unger er ikke usandsynlig for en stor rovcichlide. Og da det begrænser sig til hvor mange, der har så store akvarier, hvor at fiskene kan trives, vil jeg nøjes med at fodre de 50 af ungerne op og bruge resten til foder. Det kan måske virke lige voldsomt, men sådan er naturens gang.

Mange cichlide hilsner

Esben <><