Videreudviklet lyddæmper til luftpumpe

Forfatter: LasseB
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Gør det selv
 Del

Lyddæmper til luftpumper

Dette er blot en videreudvikling af den allerede eksisterende lyddæmper til luftpumper.

Den irriterende brummen der medfølger de fleste luftpumper, er ganske vist ikke rar at høre på. Jeg kan af egen erfaring fortælle at lyddæmperen bestående af et syltetøjsglas med bliklåg, virkede som endnu en membran, og formindskede ikke brummen. Efter utallige mislykkedes forsøg med kun at isolere selve pumpen, kom jeg på at bruge det blødeste materiale som muligt, som absorbere vibrationerne.

Du skal bruge:

½ liters flaske (blød plastic)
Nok med gummi slange
Vat, rockuld eller det blødeste skumgummi du kan finde. Andet blødt materiale kan også bruges.
Bor 2 huller af 5mm i flaskens låg, og pres de to slanger (¼") ned. Sørg for de slutter tæt. Den ene slange skal gå fra pumpens udgang ned i flasken, og ende dødt. Den anden slange kommer nede fra flasken, og bliver ført op i dit akvarium, for at producere luft.

Fyld flasken op med dit bløde materiale, så slangerne er mere eller mindre "væk". Skru låget på, og test dit værk.

Der vil dog stadig være en brummen fra din luft pumpe. Formindsk den brummen ved at placere din pumpe på et ligeså blødt materiale som er i flasken.

Hvis du vil lave en kasse til at gemme din pumpe i, så undgå materialer som pap, træ eller andet hårdt. Lav i stedet en kasse af flamingo eller et skumgummi materiale. Isolér med ovenstående materiale. Sand kan også bruges. Hvis dette bliver gjort rigtigt, skulle den nedsætte brummen mange gange.