Neochromis sp. "slender scraper"


Generel beskrivelse
Neochromis sp. "slender scraper" er endemisk til Jinja som ligger ved fastlandet oppe i den nordlige del af Victoriasøen. Det er faktisk lige ved udmundingen til Victoria Nilen.

Det er en rimelig afland Mbipi, som gør den let genkendelig ved dens område. Den minder en hel del om Neochromis sp. "unicuspid scraper", som lever i den sydlige del af Victoriasøen. Normalt plejer de nordlige Neochromis-typer ikke at ligne dem fra den sydlige del i deres skæl osv, men her er en undtagelse. Måden man kan se forskel på denne Mbipi og Neochromis sp. "unicuspid scraper" er ved den yderste tandrække. Neochromis sp. "slender scraper" har også to-spidsede tænder. I munden har den hele 6-8 rækker tænder. Det gør at den er meget specialiseret til at græsse alger.

Ved Jinja lever den mest sammen med Neochromis sp. "jinja big scraper", Neochromis sp. "jinja blue scraper", Neochromis sp. "large scale nigricans" og Mbipia mbipi.

Hvis man i sit akvarium gerne vil efterligne dens biotop, bør man have enkelte store flade sten. Den lever op af store stenblokke.

I akvariet er det en god idé med masser af alger, da det er deres naturlige levebrød, og det vil være en skam at gå glip af deres specialiserede teknik. Med deres mange skarpe tænder, kan de skrape stenene fri for alger meget effektivt. En stor del af deres tid, også i akvariet, går simpelthen med at græsse alger.

Man skal gerne holde dem som en flok med kun én han. Hannerne er ret territoriale, så mere end én han i akvariet, kan meget let føre til den enes død. Derimod skal hannen have masser af hunner, som minimum 4-5 stykker. På denne måde spredes hannens aggressioner sig over flere individer. Men vær alligevel sikker på at hunnerne har nok huler at gemme sig i for hannen.

Det kan være farligt at holde dem med andre arter, da de meget let krydser. Hvis der skal andre arter i, så sørg for at de på ingen punkter minder om hinanden, og slet ikke ved analfinnen.

Det er muligt at få den i akvariehobbyen, men det kræver en del søgen. Man bør have en vis erfaring som akvarist før man holder den.


Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Parringen foregår indenfor hannens territorial. Hunnen er mundruger.

Antal unger
20-40

Info
Type
Cichlider, Victoria - Uddøde arter

Handelsnavn
-

Udseende
Farver
Der er mange Neochromis-typer der ligner hinanden meget, men udover at denne er aflang, synes jeg heller ikke farverne er særlig traditionelle. Hannen har en næsten hvid grundfarve men bredde sorte lodrette striber. Ved hovedet er de en del mørkere end ved resten af kroppen. Deres finner har en nærmest sort/grønlig farve ligesom striberne og hovedregionen. Hunnerne er langt mere matte i farverne, men har også lodrette striber, som dog er rimelig utydelige.

Størrelse han
12

Størrelse hun
10

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version