Neochromis sp. "vesi scraper"


Generel beskrivelse
Ved Vesi Archipelago i den sydlige del af Victoriasøen, finder man Neochromis sp. "vesi scraper". Vesi Archipelago er en ret stor øgruppe i Tanzania ved Speke Gulf. Her finder man ret store klipper hvor denne Mbipi holder sig til. Det er meget sjældent den ses i akvariehandlen desværre.

Neochromis sp. "vesi scraper" er blevet omdiskuteret en hel del. Nogle mener nemlig ikke det er en art for sig selv, men at den er en variant af Neochromis omnicaeruleus. Dog findes sidstenævnte ikke ved Vesi Archipelago og dens striber stemmer heller ikke helt overens. Dog er der stadig mange der mener det er den samme cichlide, men indtil videre er de delt op i to. Det er vigtigt at forstå, at der er mange arter af Neochromis-komplekset som minder utrolig meget om hinanden. Ved at læse artsbeskrivelsen af Neochromis omnicaeruleus på denne side, kan man sætte sig mere ind i det.

I naturen lever den ofte sammen med andre Neochromis-typer som; Neochromis gigas, Neochromis sp. "short head nigricans", Neochromis sp. "eastern blue scraper" og Mbipia mbipi.

Neochromis sp. "vesi scraper" holder sig til stenflader som ligger på rimelig lavt vand. Her gnubber den alger af sten som faktisk er under den. Det dybeste man skal regne med at se denne Mpibi på, er maksimalt 5 meter. Det er meget sjældent man ser denne cichlide ved steder hvor der er lodrette klipper. Den trækker ofte helt ind til klippekysterne.

Dens tandsæt er specialiseret i at spise alger. Den har masser af tætsidende tænder og når den køre dem op af en stenflade, sætter der sig masser af alger fast imellem dem. Derefter laver den hurtige bevægelser med munden, for at få algerne fri og derefter sluge dem. Dog spiser de også indimellem plankton eller larver blandt andet. Det er den Neochromis man har set flest tandrækker på, hele 9 rækker! Dog er det mere almindeligt at se den med 4-8 rækker.

Hannerne er aggressive og holder et lidt større territorium end de fleste andre Neochromis-arter. I akvariet bør man kun have en enkelt han med mindre akvariet er over 1.000 liter. Til den enkelte han skal man minimum have 5 hunner, så hans aggressioner kan fordelle sig ud til flere. Hvis man har andre arter i akvariet, skal man passe på med at de ikke ligner denne cichlide alt for meget, for den krydser meget let. Akvariet skal indeholde masser af store sten. Derudover skal de gerne danne en del huler. Generelt set er den ikke særlig svær at holde.


Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnerne er mundruger. Det er en rimelig let cichlide at få yngel på. Hannerne har et rimelig stort territorium hvor de lokker hunnerne ned. Parringen foregår ved tail-chasing som ved de fleste andre cichlider.

Antal unger
20-30

Info
Type
Cichlider, Victoria - Uddøde arter

Udseende
Farver
Den ligner meget andre Mbipi fra Neochromis-komplekset. Den har en sort/blå grundfarve med brede sorte striber. Dens ryg, anal -og rygfinne har røde spidser. Disse røde spidser samt dens striber er nødvendige at nærstudere for at kunne se forskel på denne cichlide og andre fra dens kompleks. Den har en sort tværstribe ved øjet. Hunnerne har en brun/gul grundfarve med samme striber bare i en mere mat farve. De har ikke de røde finner. Der findes OB-udgaver af denne cichlide.

Størrelse han
11

Størrelse hun
9

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version