Caridina dennerli


Generel beskrivelse
Kardinal rejen er en utrolig smuk lille reje. Det er en af de mange spændende og forholdsvis nye rejearter fra Sulawesi, der kun for ganske nylig er introduceret til akvaristerne rundt omkring i verden.

Rejerne er meget følsomme overfor udsving i vandværdierne, og hyppige vandskift er derfor en nødvendighed, ligesom man bør undgå diverse medikamenter til ændring af vandværdierne.

Når man har styr på vandforholdene, er den smukke Kardinal reje ikke så besværlig at holde, som man måske kunne frygte, og eventuelt besvær ved at få styr på vandværdierne opvejes mange gange af det smukke syn af de små rejer, der konstant nusser omkring og søger føde med deres små hvide ben.

Kardinal rejerne reagerer ikke på fodring, som andre rejearter, men synes at nusse omkring og spise det foder, de tilfældigt finder på deres vej, og de er specielt glade for at ”græsse” på flader tilvokset med et tyndt algelag, f.eks. sten eller indvendig bagbeklædning.

Der er endnu ikke voldsom meget viden og erfaring at finde om Kardinal rejerne, eftersom de stadig er forholdsvis nye i hobbyen, men der kommer mere dag for dag, og mine erfaringer er, at de under de rette forhold ikke er specielt svære at holde, og de lader også til umiddelbart at være rimelig ynglevillige.


Opdatering af Mette Vind 24. april 2016:

Krydsning med Caridina holthuisi (Towuti/Matano Tiger Shrimp) er blevet dokumenteret flere gange i akvarier med begge arter, da denne og C. dennerli kommer fra samme sø og er tæt beslægtede.
Krydsninger i naturen er derfor muligt, men det forekommer usandsynligt, da arterne lever i hvert deres miljø og derfor er adskilt på den måde - C. holthuisi lever primært i områder med masser af visne blade, hvorimod C. dennerli lever i områder med hårdt bundlag, sten og meget lidt til intet plantemateriale.

Kardinalrejen er efterhånden blevet avlet i flere farvevarianter:
Der findes helt gennemsigtige varianter, hvor det kun er den hvide farve, som stadig er til stede.
Honningfarvede eller meget lysebrune varianter med og uden prikker.
Mørkerøde varianter, hvor prikkerne er blevet til plamager, der giver rejen et marmoreret mønster.
Yngleadfærd
Drægtighed
3-4 uger

Antal unger
6-14

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Multi (Inaktiv)
Bruger Disme (Inaktiv) 01/05-2011 01/05-2011Beskrivelse
Bruger Steenskov (Inaktiv)
Bruger charko
Bruger Hugo (Inaktiv)
Bruger asen
Bruger Hesthaven (Inaktiv)
Superbruger MSV 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger d9ha 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Superbruger Tonny Brandt Andersen
Bruger YO TAK
Forhandlere der har denne art i butikken
Info
Handelsnavn
Kardinal Reje, Caridina sp. Kardinal (Sulawesi), Caridina dennerli

Verdensdel
Sulawesi

Region
Lake Matano

Adfærd
På afstand kan den registrere, at du nærmer dig og søger tilflugt bag en sten eller lignende. Den hopper ikke i forskrækkelse som andre rejearter, hvis man kommer til at skubbe til akvariet eller lignende. Den trækker sig simpelthen meget bevidst tilbage. Sidder man stille og beundrer akvariet, kommer rejerne stille og roligt frem fra deres skjul og begynder igen at søge føde – dog ikke helt upåvirket af din tilstedeværelse. Kardinal rejen opfører sig slet ikke som andre ferskvandsrejer, jeg kender.

Familie
Atyidae

Biologi
Rejerne går med æg ca. hver 5. uge. Æggene bæres af hunnen i ca. 3-4 uger, hvorefter der klækkes 15-20 fuldt udviklede små rejeunger.

Udseende
Farver
Kardinal rejen kan variere i farven fra lysebrun til helt rød til næsten sort med hvide prikker omgivet af en metalisk blå krans. Hos meget mørke/sorte individer kan prikkerne være helt lyseblå. De forreste benpar, der bliver brugt til at søge føde, er helt hvide, og den har lange hvide følehorn. En utrolig farverig og meget smuk reje, der både i sin adfærd og i sin utrolige farvepragt minder meget om de smukke rejer, der kan købes til saltvandsakvarier, f.eks. Lysmata debelius eller Lysmata amboinensis.

Form
Reje formet

Størrelse
Op til 1,5 cm.

Optimale Forhold
Min. temperatur
27

Max. temperatur
30

Min. pH
7,8

Max. pH
8,5

Min. KH
5

Max. KH
7

Belysning
Middel

Niveau
Bund

Dekoration
Fint grus/sand, mos og forskellige sten, gerne hulsten og koralbrud.

Biotop
I Kardinalrejens naturlige omgivelser er bunden stenrig, og der er meget lidt beplantning. Det er derfor mest naturligt, at man holder denne reje i et akvarie, der er sparsomt beplantet, men gerne indrettet med sten og klippestykker. Den græsser primært af alger, og derfor må akvariet gerne være godt indkørt med en fint lag af grønne alger på sten og ruder inden, at rejen introduceres.

Min. akvarie
20

Foder
Foder:
  • Alger
  • mulm
  • diverse kommercielle fodertyper beregnet til rejer (gerne i granulatform eller som fodertabs eller pulver).
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Dorthe Sigersen - www.rejefarmen.dk, Redigeret af Jakob Kvisgaard (Kviller), MalawiCarsten 29/11-2010, Mette Vind 06/01-2016

    Udskrift venlig version