Tibee - Caridina logemanni x Caridina mariae

Billeder

Sort Tibee - første generation

Vis alle billeder

Generel beskrivelse
Denne reje er en krydsning mellem Caridina mariae og Caridina logemanni. Derfor findes den ikke i naturen.
Navnet kommer også af krydsningen: Tiger x Crystal Bee = Tibee.
Dog er der nok nogle, som hårdnakket påstår, at de har Tibee, når de har krydset Tangarine Tiger med Crystal Bee, men denne art er ikke en rigtig tiger reje, og derfor vil deres rejer i stedet være Tangbee.
Typisk, når man har sat tiger og crystal Bee sammen for at krydse, vil den første generation minde meget om tiger rejens mønster med en lille smule hvidt. Derfor kræver det gerne flere generationer inden, man opnår det ønskede resultat.
Hvilken art, der skal være han eller hun, er i princippet underordnet. Man skal bare sørge for, at der kun er 1 art for det enkelte køn - med mindre man selvfølgelig er ligeglad med at få enten rene Crystal Bee eller Tiger sammen med krydsningerne.
Det er dog en rigtig god idé at sætte Crystal Bee med så dækkende hvid farve, som muligt, sammen med Tiger rejen/rejerne for at få generne fra denne hvide farve ind i krydsningen.

Grunden til, at denne krydsning i det hele taget finder sted, er fordi, at der ikke bliver set ned på det i hobbyen, og nye mønstre er meget eftertragtet på markedet. Målet med den endelige krydsning er, at få så dækkende hvid farve, som muligt sammen med enten sorte eller røde striber og prikker.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Legen starter med at hannen gør tilnærmelser til hunnen ved at kravle op på ryggen af hende. De ender inde mellem nogle planter bug mod bug, hvor hannen overfører sin sæd til hunnen i løbet af et par sekunder. Efterfølgende befrugter hunnen æggene, og inden for et par timer placerer hun dem under bagkroppen.

Yngelpleje
Når ungerne slippes løs, er de ca. 1,5 mm lange miniaturekopier af forældrene med tydelige mønstre. Ungerne spiser det samme, som de voksne, men går ikke til maden sammen med de voksne. Derfor kan det være en fordel at fodre med pulveriseret foder i de første par uger. De voksne spiser også gerne dette.

Drægtighed
Ca. 4 uger. Vandet skal være blødt og let surt, ellers klækker kun få eller ingen æg.

Antal unger
10-30

Førstegangs opdræt i DK
Er opdrættet

Info
Type
Ferskvand, Rejer

Handelsnavn
Tibee

Adfærd
Meget fredelig, har dog hang til at stjæle mad fra hinanden.

Familie
Atyidae

Biologi
Hunnen bærer de befrugtede æg imellem svømmefødderne under bagkroppen, indtil de klækker.

Udseende
Farver
Generelt sort-hvid eller rød-hvid, men alt efter, hvilken slags tiger rejer, der krydses med, kan der opstå blålige farver.

Form
Rejeformet

Kønsforskel
Hunnen bliver større, får en rundere bagkrop og har 2 par korte antenner, hvor hannen er lidt mindre, har en mere lige bagkrop og det ene par antenner bliver lange i forhold til det andet.

Størrelse
Han: 2,5 cm - Hun: 3,0 cm

Optimale Forhold
Min. temperatur
16

Max. temperatur
24

Min. pH
6,0

Max. pH
7,5

Min. KH
0

Max. KH
10

Min. dH
1

Max. dH
10

Cirkulation
Meget svag til medium

Belysning
Medium

Niveau
Alle zoner

Dekoration
Trives bedst med områder med tæt vegetation og andre slags skjulesteder, især mos er godt for ynglen at gemme sig i. Visne blade fra eg, bøg, valnød og mandel (catappa/ketapang) giver også gode gemmesteder og er samtidig grobund for biofilm, som rejerne spiser.

Min. akvarie
20 liter

Foder
Foder:
  • Alger
  • tørfoder
  • Spirulina
  • algediscs
  • Frostfoder i form af f.eks. røde myggelarver dog højst 1 gang om ugen
  • Specielt rejefoder så som CSF og BorneoWild
  • Må meget gerne få et par fastedage om ugen
  • Giv hellere for lidt foder end for meget
  • Hvis der ikke er spist op inden for 6 timer fjernes resterne.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Mette Vind

    Udskrift venlig version