Har du oplevet forældre der fodre deres unger.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Akvarie West — 19. oktober 2009, 13:03
Jo flere arter af cichlider man efterhånden oplever i akvarier, jo flere arter oplever man har en spændende eller anderledes adfærd. Jeg syntes det er sjov/spændende at få en ny art i akvariet, og så følge med i hvad den laver af spændende ting. En ting jeg finder fascinerende er når jeg oplever forældrene hjælpe ungerne til føde. En så almindelig cichlide som Zebracichliden der, mens den har unger omkring sig, lægger sig ned mod bunden og sitre, således at bundmateriale hvirvler op, og dermed eventuelle fødeemner. Det er selvfølgelig adfærd som fiskene har med sig fra naturen, og som ikke har helt den samme virkning i akvariet. Forleden læste jeg om Retroculus (sydamerikansk jordspiser), at de graver i bundlaget for at ungerne kan komme til foder.
Har du oplevet cichlider, hvor de voksne fodre deres unger, så skriv et par linier om det her.
Har du oplevet cichlider, hvor de voksne fodre deres unger, så skriv et par linier om det her.
lindum — 19. oktober 2009, 13:42
ved ik om det er spændende og særligt specielt. men for mange år siden havde jeg et par Neolamprologus brichardi som nærmest fodrede ungerne som fugleunger. de havde en grube i sandet hvor ungerne var. så kom de med gennemgnasket foder og spyttede det ud over flokken....
mener også at ha obseveret en ligende adfærd hos Lepidiolamprologus elongatus ...måske er det generelt for æglæggende tanga?? har haft brichardi siden men aldrig observeret den adfærd hos dem.
mener også at ha obseveret en ligende adfærd hos Lepidiolamprologus elongatus ...måske er det generelt for æglæggende tanga?? har haft brichardi siden men aldrig observeret den adfærd hos dem.
brib — 19. oktober 2009, 13:46
Nu har jeg ikke været "Guppydreng" alle de nogleogfyrre år jeg har været akvarist :-) Så selvfølgelig har jeg været igennem de fleste fiskearter, og herunder også cichlider.
Discusfisken er nok en af dem der har en sjov adfærd når ungerne skal fødes op. Her udskiller forældrene et sekret som ungerne lever af den første tid af deres liv .
Egentlig har jeg ikke nogen favorit cichlide, da de alle mere eller mindre har nogle spændende særpræg.
Discusfisken er nok en af dem der har en sjov adfærd når ungerne skal fødes op. Her udskiller forældrene et sekret som ungerne lever af den første tid af deres liv .
Egentlig har jeg ikke nogen favorit cichlide, da de alle mere eller mindre har nogle spændende særpræg.
Peter B — 19. oktober 2009, 13:54
Jeg har oplevet Archocentrus panamensis "fodre" deres unger, som Lindum siger: "så kom de med gennemgnasket foder og spyttede det ud over flokken.... "
og det var også da ungerne havde lidt størrelse, 6-7 mm. Det var mest hunnen men hannen kunne også finde på det ,især i begyndelsen.
Geophagus yngel flokkes om forældrefisken ,feks. moderen, når hun "dykker" ned i bundlaget og tar så hvad der evt. skulle være af spiseligt, sikkert en teknik de også bruger i naturen.
Jeg vil også lige nævne at Hypselecare temporalis lader de helt små unger gnave sekret af siderne, ligesom Diskos, det har jeg ihvertfald iagttaget her.
og det var også da ungerne havde lidt størrelse, 6-7 mm. Det var mest hunnen men hannen kunne også finde på det ,især i begyndelsen.
Geophagus yngel flokkes om forældrefisken ,feks. moderen, når hun "dykker" ned i bundlaget og tar så hvad der evt. skulle være af spiseligt, sikkert en teknik de også bruger i naturen.
Jeg vil også lige nævne at Hypselecare temporalis lader de helt små unger gnave sekret af siderne, ligesom Diskos, det har jeg ihvertfald iagttaget her.
jery — 19. oktober 2009, 13:57
Mit Archocentrus multispinosa-par fouragerer normalt ikke i overfladen - undtagen, når de har fritsvømmende unger.
Så står farmand som nr. 1 i køen ved fodringstid (og han får selvfølgelig store stykker), snupper foderet og skynder sig retur til børneflokken, hvor han findeler maden og lukker småstykker ud gennem gællerne.
Så står farmand som nr. 1 i køen ved fodringstid (og han får selvfølgelig store stykker), snupper foderet og skynder sig retur til børneflokken, hvor han findeler maden og lukker småstykker ud gennem gællerne.
Arthur — 19. oktober 2009, 14:53
Det er ganske normalt indenfor Petrochromis familien. Når ungerne når en vis størrelse begynder hunnerne at tage foder. Hvorvidt de selv indtager noget af det er usikkert, men efterhånden som ungerne vokser til er det ret anseelige mængder de tager ved fodringen. Nedenstående billede viser 'udbyttet' ved tømningen af en polydon i 4. uge, og som man kan se er det halve waffers der tages til ynglen, og det er ikke bare en enkelt der tages.
Akvarie West — 19. oktober 2009, 14:59
#6 Vil det sige, at hunnen tager foder ind i munden, for at ungerne i munden spiser af foderet?
Arthur — 19. oktober 2009, 15:58
Det er jeg meget sikker på. Hvis du ser de 2 nederste unger på billedet så ser det ud til at de har en lang 'lort' siddende på sig.
Dengang jeg tog billedet tænkte jeg ikke på at checke det efter men det ser unægteligt ud til det. Et er i hvert tilfælde sikkert de har ikke nået at fordøje efter at de er spyttet / tømt 😛
Jeg har ellers besluttet mig at være ekstra opmærksom på hunner med skuffe for at se om de fordøjer noget af det de spiser, hvilket jo skulle kunne ses på deres afføring, men som sagt der er ikke sikre observationer pt.
Hvad jeg derimod har observeret er at de tager større og større stykker foder efterhånden som de nærmer sig de 30 dage. I begyndelsen tager de intet, men efterhånder tager de små stykker flagefoder, for at ende op med hele waffers.
Denne adfærd har jeg indtil videre kun med sikkerhed observeret på polydoner, men det skulle undre mig meget om ikke de øvrige Petrochromis viser samme adfærd.
Dengang jeg tog billedet tænkte jeg ikke på at checke det efter men det ser unægteligt ud til det. Et er i hvert tilfælde sikkert de har ikke nået at fordøje efter at de er spyttet / tømt 😛
Jeg har ellers besluttet mig at være ekstra opmærksom på hunner med skuffe for at se om de fordøjer noget af det de spiser, hvilket jo skulle kunne ses på deres afføring, men som sagt der er ikke sikre observationer pt.
Hvad jeg derimod har observeret er at de tager større og større stykker foder efterhånden som de nærmer sig de 30 dage. I begyndelsen tager de intet, men efterhånder tager de små stykker flagefoder, for at ende op med hele waffers.
Denne adfærd har jeg indtil videre kun med sikkerhed observeret på polydoner, men det skulle undre mig meget om ikke de øvrige Petrochromis viser samme adfærd.
KimJ — 19. oktober 2009, 16:20
Det er måske et ret udbredt fænomen blandt mange mundrugere? Jeg kan ikke underbygge det med sikre observationer, men det har ofte undret mig, at f.eks. Tropheus unger vokser synligt, også når de ikke bliver spyttet, og går i akvarier hvor fødesøgning ville være vanskelig. Hidtil har jeg egentlig bare antaget, at ungerne blot tog for sig af den føde hunnerne indtog til sig selv, men det kan jo godt være, at der er tale om bevidst fodring fra hunnens side?
Er der nogle observationer ah hunner som ellers ikke æder under mundrugning, som indtager føde til ungerne?
Er der nogle observationer ah hunner som ellers ikke æder under mundrugning, som indtager føde til ungerne?
toby — 19. oktober 2009, 16:24
Har oplevet at mine managuensis imens de havde unger, at de knaskede på de den mad jeg gav dem, efterfølgende for at lade den gennem tykkede mad sive ud gennem deres gæller, så ynglen ku opsnappe det:)
tobias
tobias
Principia — 19. oktober 2009, 16:58
Der er flere Victoria, som rent faktisk tager fodder selv om de ruger. Men om der er for at fodre ungerne ved jeg ikke, men de har da svært ved at tage føden selv. det er da noget jeg må holde øje med. Jeg ved flere af arterne har fortsat ungelplejer, hvis der er de rigtige forudsætninger i akvariet. Så hvorfor ikke det andet.... *uhh**uhh*
Akvarie West — 19. oktober 2009, 17:06
Jeg har lige haft en Geophagus pellegrini hun til at gå med æg/unger. Jeg oplevede kun, at hunnen havde fuldstændig lukket sin mund, og ikke tog føde til sig. Når jeg fodrede, svømmede hun frem mod hannen, for at jage ham væk, når han gik til foderet, men hunnen tog intet. Så det er da en som ikke har den opførsel. Jeg syntes #6 #8 lyder meget interessant. Arterne i #2 kender jeg godt, men deres opførsel har jeg heller ikke hørt om før. Måske fordi jeg mest har holdt amerikanske cichlider.
Det kan også nævnes, at ungerne af Pterophyllum scalare napper af forældrenes finner, hvilket også nogle gange kan ses af skader på finnerne. Ungerne af Crenicichla vittata napper af forældrefiskenes sider, dog uden at der findes sekret.
Ligesom Diskus, skulle Etroplus maculatus fra Indien, også afsætte sekret til ungerne. Jeg har hørt det samme om Uaru amphiacanthoides.
Det kan også nævnes, at ungerne af Pterophyllum scalare napper af forældrenes finner, hvilket også nogle gange kan ses af skader på finnerne. Ungerne af Crenicichla vittata napper af forældrefiskenes sider, dog uden at der findes sekret.
Ligesom Diskus, skulle Etroplus maculatus fra Indien, også afsætte sekret til ungerne. Jeg har hørt det samme om Uaru amphiacanthoides.
Principia — 19. oktober 2009, 17:09
Findes der egenlig nogen som har fugle-unge adfærd. Altså findr føde og bringer til flokken. Ud fra denne tråd her er det måske ikke så usandsynligt.
Stig — 19. oktober 2009, 17:28
Hejsa.
Kan I nævne nogle begynder-cichlider der har en spændende yngelpleje? - Altså som ikke spiser egen yngel, men faktisk opfostrer dem i en periode?
Kan I nævne nogle begynder-cichlider der har en spændende yngelpleje? - Altså som ikke spiser egen yngel, men faktisk opfostrer dem i en periode?
KimJ — 19. oktober 2009, 17:36
#15
Stort set alle mellem- og syamerikanske cichlider passer på den beskrivelse, så det er bare at vælge 😎
Oplagte arter:
Zebracichlide, rødstrubet cichlide, blå acara m.fl.
Stort set alle mellem- og syamerikanske cichlider passer på den beskrivelse, så det er bare at vælge 😎
Oplagte arter:
Zebracichlide, rødstrubet cichlide, blå acara m.fl.
Stig — 19. oktober 2009, 17:39
#15> Aha! Tak for svar 😉 Ja, undskyld jeg lige hijacker tråden, bliver også det sidste OT herfra, men har nemligt et 325L akvarie som jeg ikke rigtig kan beslutte mig til skal være i.
Har været mest lun på Mbuna, men vil godt have lidt mere interessant yngelpleje.
Jeg læser lige lidt om mellem- og sydamerikanske cichlider.
Hvis man lyster at skrive en PB til mig, ang. valg af cichlider osv, så må man meget gerne dette.
Mvh
Har været mest lun på Mbuna, men vil godt have lidt mere interessant yngelpleje.
Jeg læser lige lidt om mellem- og sydamerikanske cichlider.
Hvis man lyster at skrive en PB til mig, ang. valg af cichlider osv, så må man meget gerne dette.
Mvh
Akvarie West — 19. oktober 2009, 17:40
#14 Jeg mindes ikke en Cichlide, som ikke har en eller anden form for yngelpleje. Jeg mener de alle passer på deres æg og larver, og i kortere eller længere tid også deres unger. Grunden til at mange oplever at de æder deres unger, er, at de fylder for mange fisk i akvarierne. Laver man et artsakvarium, eller et stort akvarium med nogle få arter, så vil man opleve yngelplejen.
lindum — 19. oktober 2009, 18:58
synes faktisk zebra cichliden og prinssen af burundi er dem der har haft den mest spændende yngel pleje af de fisk jeg har haft, især burundi som nærmest holder familie sammenkomst og ældre søskende tager del i yngel pleje og forsvar af revir. om de er med til at skaffe føde til yngre søskende skal være usagt, men at de passer unger generationer imellem synes jeg er meget spændende. og de gange jeg har haft burundi er det i ren arts akvarie. det bliver man aldrig træt af at se på. især hvis men sætter én art mere ned, så de virkelig har noget at forsvare ... spændende
Principia — 19. oktober 2009, 20:49
Rødstrubet er gode forældre. Og det er sjovt at se de puster sig op når der kommer nogle nappere. For at køre lidt OT igen, så er der flere både maller, med deres gøe adfærd, som er sjove, samt labyrenter som er interessante at følge i akvariet.
Stig — 19. oktober 2009, 21:37
Tak for de forskellige svar. Det har i hvertfald gjort at jeg nu er gået fra Mbuna akvariet, til et mellem/syd amerikansk selskabsakvarie.
Tror jeg opretter et nyt emne for hjælp 😉
Tror jeg opretter et nyt emne for hjælp 😉
kallah — 20. oktober 2009, 12:16
Jeg har oplevet, at nogle af mine hunner (Pseudotropheus crabro, Metriaclima estherae, Aulonocara stuartgranti, disse er dem jeg har observeret) med unger i munden, har taget foder ind til ungerne må jeg gå udfra, da de ikke har nogen afføring i denne periode.
Det er de hunner som jeg ikke tager fra, som ofte også går meget længe med skuffe på, den seneste var Estheraen, hun havde dem i munden i næsten 6 uger inden hun slap dem ud.
Det er de hunner som jeg ikke tager fra, som ofte også går meget længe med skuffe på, den seneste var Estheraen, hun havde dem i munden i næsten 6 uger inden hun slap dem ud.
KimJ — 20. oktober 2009, 12:58
#21
Interessant info!
Det kan jo nok lette lidt på bekymringerne, for de mange som spørger til hvor galt det kan gå, når hunnerne "går over tiden".
Interessant info!
Det kan jo nok lette lidt på bekymringerne, for de mange som spørger til hvor galt det kan gå, når hunnerne "går over tiden".
kallah — 20. oktober 2009, 13:39
#22 ja og det er jo 2-3 uger over tiden, men hun havde ikke tabt sig så meget, at hun lignede en udsultet fisk, hun havde selvfølgelig tabt sig noget men ikke så meget.
Arthur — 20. oktober 2009, 13:55
Nu begynder det at blive interessant, og jeg har vendt mine iagtagelser i forhold til det der hidtil er kommet frem.
Hvis jeg skal bruge disse oplysninger så giver det IKKE mening at en hun går med unger ud over blomme stadiet med mindre at hun skaffer dem foder på anden vis. At ungerne får anden næring end blommen virker også rigtigt når man ser hvor store unger der ofte bliver lukket ud hvis hunnen ( i dette tilfælde en Petrochromis ) går mere end de 'normale 30 dage. Hvis vi antager at ungerne ikke får foder fra hunnen, hvordan skulle de så kunne vokse yderligere efter at de har fortæret blommen.
Vi er flere der har observeret at hunnerne tager foder til sig, samtidig med at de går med larver / unger. Spørgsmåler er blot om hun tager det for egen vindings skyld, eller om det er en bevidst handling, for at give sit afkom bedre muligheder, når hun engang vælger at spytte.
En anden mulighed er, at hun indtager det pr. instinkt og derefter ikke ved hvad hun skal stille op med det, da hun ikke er i stand til at findele og synke det. Ungerne nyder så fordel af denne uvidenhed fra moderens side. Jeg tror dog ikke at det er tilfældet idet moren ikke har problemer med at si eventuelt ubefrugtede æg fra efter legen.
Tilbage står i mine øjne kun et ubesvaret spørgsmål.
Er hunnen i stand til at indtage noget af det 'spiste' foder ?
Noget kunne ifølge egne observationer tyde på at hun ikke kan. Dels har jeg hidtil ikke set afføring fra rugende hunner og dels taler det faktum at føde størrelsen stiger efterhånden som hun nærmer sig de 30 dage. (Hvis det var til hende selv kunne hun jo sagtens tage stort foder på dag 1) Dog er der den mulighed at hun ikke indtager foder sålænge hun bærer på æg da de måske kunne blive ødelagt af foderet.
Skulle nogle af Jer derude have observationer af rugende hunner med afføring hører jeg meget gerne fra Jer, og et billede af en rugende hun med afføring ville være spitzenklasse. Specielt ville det glæde mig meget dersom jeg oven i købet måtte bruge billedet i andre sammenhænge. (foredrag og andre fora)
Hvis jeg skal bruge disse oplysninger så giver det IKKE mening at en hun går med unger ud over blomme stadiet med mindre at hun skaffer dem foder på anden vis. At ungerne får anden næring end blommen virker også rigtigt når man ser hvor store unger der ofte bliver lukket ud hvis hunnen ( i dette tilfælde en Petrochromis ) går mere end de 'normale 30 dage. Hvis vi antager at ungerne ikke får foder fra hunnen, hvordan skulle de så kunne vokse yderligere efter at de har fortæret blommen.
Vi er flere der har observeret at hunnerne tager foder til sig, samtidig med at de går med larver / unger. Spørgsmåler er blot om hun tager det for egen vindings skyld, eller om det er en bevidst handling, for at give sit afkom bedre muligheder, når hun engang vælger at spytte.
En anden mulighed er, at hun indtager det pr. instinkt og derefter ikke ved hvad hun skal stille op med det, da hun ikke er i stand til at findele og synke det. Ungerne nyder så fordel af denne uvidenhed fra moderens side. Jeg tror dog ikke at det er tilfældet idet moren ikke har problemer med at si eventuelt ubefrugtede æg fra efter legen.
Tilbage står i mine øjne kun et ubesvaret spørgsmål.
Er hunnen i stand til at indtage noget af det 'spiste' foder ?
Noget kunne ifølge egne observationer tyde på at hun ikke kan. Dels har jeg hidtil ikke set afføring fra rugende hunner og dels taler det faktum at føde størrelsen stiger efterhånden som hun nærmer sig de 30 dage. (Hvis det var til hende selv kunne hun jo sagtens tage stort foder på dag 1) Dog er der den mulighed at hun ikke indtager foder sålænge hun bærer på æg da de måske kunne blive ødelagt af foderet.
Skulle nogle af Jer derude have observationer af rugende hunner med afføring hører jeg meget gerne fra Jer, og et billede af en rugende hun med afføring ville være spitzenklasse. Specielt ville det glæde mig meget dersom jeg oven i købet måtte bruge billedet i andre sammenhænge. (foredrag og andre fora)
jon hare — 20. oktober 2009, 15:15
Jeg har pt unger med Hypsophrys nicaraguensis for anden gang. Og begge gange har jeg oplevet, at når jeg giver mine cory’er en mallepille, så nupper en af nicaragua forældrene (oftest hannen) pillen. Med den munden svømmer de hen til flokken af unger, hvor de så spytter mallepillen ud, så det vivler rundt med små føde partikler. Disse bliver så spist af ungerne.
Til at starte med troede jeg bare det var en tilfældighed, da nicaragua cichliderne, også når de ikke har unger, napper fat i mallepillen. Men der mister de ligesom hurtigt interessen for pillen og de ender med at de lader cory’erne få den. Men så snart de har unger gentager de ovenstående utallige gange og nogen gange skraber de mallepillen i sandbunden eller på en rod. De stopper stort set først når der ikke er mere af mallepillen tilbage. Desuden foregår det hele tiden iblandt ungerne der lystigt tager for sig af retterne.
Til at starte med troede jeg bare det var en tilfældighed, da nicaragua cichliderne, også når de ikke har unger, napper fat i mallepillen. Men der mister de ligesom hurtigt interessen for pillen og de ender med at de lader cory’erne få den. Men så snart de har unger gentager de ovenstående utallige gange og nogen gange skraber de mallepillen i sandbunden eller på en rod. De stopper stort set først når der ikke er mere af mallepillen tilbage. Desuden foregår det hele tiden iblandt ungerne der lystigt tager for sig af retterne.
Rasmus6700 — 20. oktober 2009, 15:53
Har observeret lignende adfræd med at hunnen hos lethrinops cf. albus "itungi" napper flagefoder samtidig med hun går med unger. Jeg har dog aldrig lagt mere i det end hun nok var ved at være sulten nok, og derfor ikke set om der var noget i hendes afføring.
#24
En af hunnerne kommer med skuffe inden for de nærmeste dage. Hende kan jeg prøve at lade gå over tid så kan jeg se hvilken slags afføring hun kommer med. Hvis det er noget der kan bruges skal jeg nok tage nogle billeder af det.
#24
En af hunnerne kommer med skuffe inden for de nærmeste dage. Hende kan jeg prøve at lade gå over tid så kan jeg se hvilken slags afføring hun kommer med. Hvis det er noget der kan bruges skal jeg nok tage nogle billeder af det.
brib — 20. oktober 2009, 19:05
Hos : Pseudocrenilabrus multicolor ( lille mundruger) Har jeg ofte observeret at hunnen tager føde i munden ,som hun tilsyneladende fodrer larverne med .
Jeg er næsten helt sikker på at hunnens strube er låst, så det kun er larverne der får glæde af foderet . For hunnen er næsten papir tynd på bugen ,når ungerne endelig bliver sluppet fri.
En anden lille observation er ,at jo større kuld ,jo hurtigere bliver ungerne sluppet ud .
Feks. Smed en hun sine "kun" 12 unger efter 21 dage - og en hun der havde over 90 unger smed dem efter kun 12 dage.
Der var iøvrigt væsentlig størrelsesforskel på det lille og det store kuld. Ungerne i det lille kuld var dobbelt så store som hos hunnen med det store kuld. Men fælles for begge kuld var at ægsækken var opbrugt ved "løsladelsen"
Jeg er næsten helt sikker på at hunnens strube er låst, så det kun er larverne der får glæde af foderet . For hunnen er næsten papir tynd på bugen ,når ungerne endelig bliver sluppet fri.
En anden lille observation er ,at jo større kuld ,jo hurtigere bliver ungerne sluppet ud .
Feks. Smed en hun sine "kun" 12 unger efter 21 dage - og en hun der havde over 90 unger smed dem efter kun 12 dage.
Der var iøvrigt væsentlig størrelsesforskel på det lille og det store kuld. Ungerne i det lille kuld var dobbelt så store som hos hunnen med det store kuld. Men fælles for begge kuld var at ægsækken var opbrugt ved "løsladelsen"
Arthur — 20. oktober 2009, 19:29
Her kommer vi så til et punkt hvor jeg ikke har kunnet observere det samme.
Men det skyldes måske at mine Petrochromis er en væsentlig større fisk og dermed har lidt mere at tære på.
jeg har I hvert tilfælde aldrig observeret at mine hunner tabte sig under ynglens ophold i hendes mund.
Det kan der så være en anden grund til, nemmelig at de 'måske' tager føde til sig.
Måske har vi flere forskellige forhold der gør sig gældende. Det ville også være mærkeligt hvis alle arterne opførte sig ens, og hestenæser m.m. beviser jo også at der er flere forskellige måder at være mundruger på.
Men det skyldes måske at mine Petrochromis er en væsentlig større fisk og dermed har lidt mere at tære på.
jeg har I hvert tilfælde aldrig observeret at mine hunner tabte sig under ynglens ophold i hendes mund.
Det kan der så være en anden grund til, nemmelig at de 'måske' tager føde til sig.
Måske har vi flere forskellige forhold der gør sig gældende. Det ville også være mærkeligt hvis alle arterne opførte sig ens, og hestenæser m.m. beviser jo også at der er flere forskellige måder at være mundruger på.
Peter B — 18. november 2009, 20:33
Jeg har et 160 L hvor der går Geophagus pellegrini yngel til opvækst, pga. pladsmangel har jeg sat en hun med skuffe derned, hvilket ikke er et problem da hun næppe vil ta de store unger.
Her til aften syntes jeg det var på tide at de små pellegrini blev introduceret til røde myg, hvilket var en succes. Hunnen med skuffe ville imidelertid også være med og var så ivrig at en eller to af hendes skuffeunger svømmede ud medens hun guffede nogen røde myg.
Jeg blev lidt nervøs for om hun nu havde ædt det hele, da hun er "førstegangsfødende" men hun står lige så fint og "tygger" på sin skuffe.
Det skulle være underligt om ikke både mor og børn vil ha gavn af den adfærd også i betragtning af at de unger jeg så var af en vis størrelse.
Her til aften syntes jeg det var på tide at de små pellegrini blev introduceret til røde myg, hvilket var en succes. Hunnen med skuffe ville imidelertid også være med og var så ivrig at en eller to af hendes skuffeunger svømmede ud medens hun guffede nogen røde myg.
Jeg blev lidt nervøs for om hun nu havde ædt det hele, da hun er "førstegangsfødende" men hun står lige så fint og "tygger" på sin skuffe.
Det skulle være underligt om ikke både mor og børn vil ha gavn af den adfærd også i betragtning af at de unger jeg så var af en vis størrelse.
Arthur — 26. november 2009, 19:39
Og så kom der et overbevisende indlæg fra Enzo i Italien. En Petrochromis blue texas med unger på næsten 4cm og hunnen gik med dem i 60 dage før Enzo endelig tog sig sammen og tømte hende. *blink* *blink* *blink*
Se denne tråd og specielt det sidste indlæg (9): http://trophs.com/forums/index.php?showtopic=4642
I denne Tyske tråd skal man desværre være tilmeldt for at se billeder, men den er absolut værd at se, specielt hans auchenoglanys occidentalis malle er nydelig. :
http://www.tropheus-forum.de/forum/viewtopic.php?t=6637&sid=9e8a8d2d62c6275e94da62162b2a6e06
.
Se denne tråd og specielt det sidste indlæg (9): http://trophs.com/forums/index.php?showtopic=4642
I denne Tyske tråd skal man desværre være tilmeldt for at se billeder, men den er absolut værd at se, specielt hans auchenoglanys occidentalis malle er nydelig. :
http://www.tropheus-forum.de/forum/viewtopic.php?t=6637&sid=9e8a8d2d62c6275e94da62162b2a6e06
.
Patrick — 27. november 2009, 01:08
Hva´så Rasmus?
#26 Hvordan går det med dine skuffer? Nogle danske observatationer med billeder?
#26 Hvordan går det med dine skuffer? Nogle danske observatationer med billeder?
jf — 28. november 2009, 06:18
Jeg har kun med discus observeret med en adfærd som jeg vil kalde forældrefodring. Jeg har da oplevet unger drage fordel af forældrenefiskenes "krummer" i forbindelse med yngelpleje, uden at jeg vil kalde det forældrefodring. Det er ret almindeligt at der ryger foderstumper ud af cichlidernes gæller, også uden for yngleperioden. Det bliver bl.a. nævnt at jordspisere graver i bunden for at fodre sine unger - det er en normal adfærd for jordspisere også når de ikke har unger, de jordspisere jeg har haft har gravet dagen lang...
Selvom man kan påvise at mundrugernes unger får foder, er det vel på sin plads at fundere over om det decideret forældrefodring eller det kun er en følgevirkning af hunnens trang til æde.
Det er pointen med dette indlæg, er det direkte forældrefodring eller er det "kun" resultatet af tilfældigheder?
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste...
Selvom man kan påvise at mundrugernes unger får foder, er det vel på sin plads at fundere over om det decideret forældrefodring eller det kun er en følgevirkning af hunnens trang til æde.
Det er pointen med dette indlæg, er det direkte forældrefodring eller er det "kun" resultatet af tilfældigheder?
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste...
Arthur — 28. november 2009, 10:35
[citat]Det er pointen med dette indlæg, er det direkte forældrefodring eller er det "kun" resultatet af tilfældigheder?
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste...[/citat]
Ja jeg er nu ikke så sikker længere, og specielt efter at have læst Enzo's indlæg så er jeg mere og mere til den overbevisning at det er en bevist handling for at forbedre afkommets chancer.
Når en hun går med ungerne i 60 dage så ville de sandsynligvis dø af sult hvis de udelukkende skulle have levet af deres blomme.
Det kunne være interessant at lave forsøg med hunner der gik i et klinisk tom miljø og som ikke blev fodret og tilsvarende hunner som blev fodret efter 14 dage og se om der var forskel på hvornår de lukkede deres unger ud.
Jeg er enig i at udviklingen sandsynligvis er startet med at hunnen har taget føde til sig for egen vinddings skyld, og at larverne/ungerne har draget fordel af dette. Men det er også værd at bemærke at de oplysninger vi hidtil har går på at hunnen først tager føde ca. midtvejs i forløbet, og altså først når ungerne kan drage fordel af det. Hvis det udelukkende var for egen vindings skyld hvorfor så ikke fra dag et?
Spørgsmålene er flere en svarene og jeg mangler stadig billeder af hunner med unger og afføring, er der virkelig ingen der har et sådan billede? Et sådan billede ville nemmelig bevise at de var i stand til at indtage føde under rugningen. I den forbindelse er jeg opmærksom på at de første dage efter legen ikke kan bruges til noget da evt. afføring stammer fra føde indtaget før legen.
.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste...[/citat]
Ja jeg er nu ikke så sikker længere, og specielt efter at have læst Enzo's indlæg så er jeg mere og mere til den overbevisning at det er en bevist handling for at forbedre afkommets chancer.
Når en hun går med ungerne i 60 dage så ville de sandsynligvis dø af sult hvis de udelukkende skulle have levet af deres blomme.
Det kunne være interessant at lave forsøg med hunner der gik i et klinisk tom miljø og som ikke blev fodret og tilsvarende hunner som blev fodret efter 14 dage og se om der var forskel på hvornår de lukkede deres unger ud.
Jeg er enig i at udviklingen sandsynligvis er startet med at hunnen har taget føde til sig for egen vinddings skyld, og at larverne/ungerne har draget fordel af dette. Men det er også værd at bemærke at de oplysninger vi hidtil har går på at hunnen først tager føde ca. midtvejs i forløbet, og altså først når ungerne kan drage fordel af det. Hvis det udelukkende var for egen vindings skyld hvorfor så ikke fra dag et?
Spørgsmålene er flere en svarene og jeg mangler stadig billeder af hunner med unger og afføring, er der virkelig ingen der har et sådan billede? Et sådan billede ville nemmelig bevise at de var i stand til at indtage føde under rugningen. I den forbindelse er jeg opmærksom på at de første dage efter legen ikke kan bruges til noget da evt. afføring stammer fra føde indtaget før legen.
.
Bruger #513037 — 28. november 2009, 13:15
.
Bruger #513037 — 28. november 2009, 13:30
Artur skrev:
Det kunne være interessant at lave forsøg med hunner der gik i et klinisk tom miljø og som ikke blev fodret og tilsvarende hunner som blev fodret efter 14 dage og se om der var forskel på hvornår de lukkede deres unger ud.
Der gik lidt koks i indlæg #34, her er det citat af Artur jeg henviser til.
Det kunne være interessant at lave forsøg med hunner der gik i et klinisk tom miljø og som ikke blev fodret og tilsvarende hunner som blev fodret efter 14 dage og se om der var forskel på hvornår de lukkede deres unger ud.
Der gik lidt koks i indlæg #34, her er det citat af Artur jeg henviser til.
Arthur — 28. november 2009, 13:41
Min poient var jo netop at den hun der ikke kunne skaffe sine unger føde ville lukke ungerne ud før den anden hun som var bevidst om at hun sikrede sig næring til sine unger og derfor ikke behøvede at lukke dem ud.
Jeg er dog enig i at forsøget bliver vanskeligt idet vi yderligere skal tage i betragtning at hunner der går alene med ungerne normalt lukker dem ud før hunner i et fuldt beboet akvarie.
Men hensyn til hvor tynde/afkræftigede hunnerne er er det jo stærkt afhængig af det andet store spørgsmål.
Er hunnerne i stand til selv at indtage noget af den føde de beviseligt indtager fra omkring dag 12 for Petrochromis vedkommende.
Jeg er dog enig i at forsøget bliver vanskeligt idet vi yderligere skal tage i betragtning at hunner der går alene med ungerne normalt lukker dem ud før hunner i et fuldt beboet akvarie.
Men hensyn til hvor tynde/afkræftigede hunnerne er er det jo stærkt afhængig af det andet store spørgsmål.
Er hunnerne i stand til selv at indtage noget af den føde de beviseligt indtager fra omkring dag 12 for Petrochromis vedkommende.
jf — 28. november 2009, 15:53
[citat]En anden cichlide der også sørger for føde til sine unger er Neetroplus nematopus, der med kraftige bevægelser graver sig ned i bundlaget, så fødeemner nærmest står op i en sky, og ungerne guffer løs.[/citat]
Det har jeg også hørt flere sige og sågar læst det...
Men når vi akvarister skal tage stilling til den slags emner er det vigtigt at tage de menneskelige briller af og som udgangspunkt se fiskene som ret primitive og undlade at give dem menneskelige egenskaber (selvom det kan være fristende med cichlider).
Jeg vil straks indrømme at jeg aldrig har holdt Neetroplus nematopus, så jeg har konsulteret en bog:
Stawikowski/Werner: Die Buntbarsche Amerikas Band I
På side 428 skriver de om Neetroplus nematopus' fødeindtagelse i naturen:
"Aber auch bei der Nahrungsuche am Boden zeigt sich Neetroplus nematopus sehr geschicht: Die Tieren wirbeln den Bodengrund auf, um Futterpartiklen vom Schlick zu trennen."
Min oversættelse:
"Når Neetroplus nematopus søger føde på bunden udviser de en særlig evne: Dyrene hvirvler bunden op for at adskille foder fra mudder."
Med andre ord er det en adfærd som fisken til dagligt praktiserer, og dermed mener jeg ikke man kan kalde det for ungefodring fordi den også gør det når den har unger, men nærmere et resultatet af tilfældigheder. Nøjagtigt som det umuligt at bevise en jordspiser fodrer sine unger ved at grave i bunden. Hvis det er en adfærd der kun forekommer f.eks. når fiskene har unger så er det en helt anden snak.
Det har jeg også hørt flere sige og sågar læst det...
Men når vi akvarister skal tage stilling til den slags emner er det vigtigt at tage de menneskelige briller af og som udgangspunkt se fiskene som ret primitive og undlade at give dem menneskelige egenskaber (selvom det kan være fristende med cichlider).
Jeg vil straks indrømme at jeg aldrig har holdt Neetroplus nematopus, så jeg har konsulteret en bog:
Stawikowski/Werner: Die Buntbarsche Amerikas Band I
På side 428 skriver de om Neetroplus nematopus' fødeindtagelse i naturen:
"Aber auch bei der Nahrungsuche am Boden zeigt sich Neetroplus nematopus sehr geschicht: Die Tieren wirbeln den Bodengrund auf, um Futterpartiklen vom Schlick zu trennen."
Min oversættelse:
"Når Neetroplus nematopus søger føde på bunden udviser de en særlig evne: Dyrene hvirvler bunden op for at adskille foder fra mudder."
Med andre ord er det en adfærd som fisken til dagligt praktiserer, og dermed mener jeg ikke man kan kalde det for ungefodring fordi den også gør det når den har unger, men nærmere et resultatet af tilfældigheder. Nøjagtigt som det umuligt at bevise en jordspiser fodrer sine unger ved at grave i bunden. Hvis det er en adfærd der kun forekommer f.eks. når fiskene har unger så er det en helt anden snak.
Bruger #513037 — 28. november 2009, 16:27
#37 Hej Jan
Jeg har slet ikke de mennesklige briller på, men kun de adfærdsmæssige briller på.
Og jeg mener sagtens, der kan være en sammenhæng mellem måden, hvorpå de forskellige cichlide arter fodre deres unger, vise dem hvor fodret er, og så det at forældre fiskene selv søger føde på en given måde. Der er nødvendigvis intet misforhold her.
Ja og så er der en art som bla. Discus der har sin helt egen fantastiske måde at fodre sine unger på, ved hjælp af hud sekret.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.
[citat]Min poient var jo netop at den hun der ikke kunne skaffe sine unger føde ville lukke ungerne ud før den anden hun som var bevidst om at hun sikrede sig næring til sine unger og derfor ikke behøvede at lukke dem ud.
Jeg er dog enig i at forsøget bliver vanskeligt idet vi yderligere skal tage i betragtning at hunner der går alene med ungerne normalt lukker dem ud før hunner i et fuldt beboet akvarie.
Men hensyn til hvor tynde/afkræftigede hunnerne er er det jo stærkt afhængig af det andet store spørgsmål.
Er hunnerne i stand til selv at indtage noget af den føde de beviseligt indtager fra omkring dag 12 for Petrochromis vedkommende.[/citat]
Ja eller at hun 2 må lukke sine velnærede unger ud før, fordi hun ikke har plads til dem alle i munden.
Måske er begge muligheder til stede.
Jeg har slet ikke de mennesklige briller på, men kun de adfærdsmæssige briller på.
Og jeg mener sagtens, der kan være en sammenhæng mellem måden, hvorpå de forskellige cichlide arter fodre deres unger, vise dem hvor fodret er, og så det at forældre fiskene selv søger føde på en given måde. Der er nødvendigvis intet misforhold her.
Ja og så er der en art som bla. Discus der har sin helt egen fantastiske måde at fodre sine unger på, ved hjælp af hud sekret.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.
[citat]Min poient var jo netop at den hun der ikke kunne skaffe sine unger føde ville lukke ungerne ud før den anden hun som var bevidst om at hun sikrede sig næring til sine unger og derfor ikke behøvede at lukke dem ud.
Jeg er dog enig i at forsøget bliver vanskeligt idet vi yderligere skal tage i betragtning at hunner der går alene med ungerne normalt lukker dem ud før hunner i et fuldt beboet akvarie.
Men hensyn til hvor tynde/afkræftigede hunnerne er er det jo stærkt afhængig af det andet store spørgsmål.
Er hunnerne i stand til selv at indtage noget af den føde de beviseligt indtager fra omkring dag 12 for Petrochromis vedkommende.[/citat]
Ja eller at hun 2 må lukke sine velnærede unger ud før, fordi hun ikke har plads til dem alle i munden.
Måske er begge muligheder til stede.
jf — 28. november 2009, 17:10
[citat]Og jeg mener sagtens, der kan være en sammenhæng mellem måden, hvorpå de forskellige cichlide arter fodre deres unger, vise dem hvor fodret er, og så det at forældre fiskene selv søger føde på en given måde. Der er nødvendigvis intet misforhold her.
Ja og så er der en art som bla. Discus der har sin helt egen fantastiske måde at fodre sine unger på, ved hjælp af hud sekret.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.[/citat]
Ja, du har jo fuldstændig ret, det er indiskutabelt at discus udskiller et sekret og derved giver den første vitale føde til ungerne, det interessante i den her sammenhæng er at det her bliver dannet i yngletiden og ikke altid noget den udskiller.
[citat]Og jeg tror det er bevist at mange cichlider fodre deres unger, uden at jeg dog umidelbart har videnskabelige biviser for dette.
Men mange andre dyregrupper fodre deres unger, så hvorfor skulle det ikke også forekomme hos cichliderne.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.
[/citat]
Beklager, men du kan ikke overbevise mig med ovenstående argumenter...
Jeg ved godt at litteraturen er fyldt med rørende beretninger om fantastiske cichlideforældre der tygger maden for deres unger og fører dem rundt i akvariet, osv. I "Akvarist efter naturmetoden" skriver forfatteren ved næsten alle cichliders yngelpleje, her rød cichlide:
"Da ungerne svømmede frit, fik de infusorier. De spiste godt og voksede tydeligt. Af og til tyggede en af de voksne en tubifex godt igennem og spyttede babyfoderet hen til de små, der ivrigt kastede sig over det".
Om zebracichliden skriver han: "Når De fodrer de store fisk med Tubifex, vil De bemærke, hvordan de tager en klump i munden, tygger på den og spytter den ud til ungerne i små bitte stykker; ungerne kan ikke ønske sig mere hensynsfulde forældre"
Ja og så er der en art som bla. Discus der har sin helt egen fantastiske måde at fodre sine unger på, ved hjælp af hud sekret.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.[/citat]
Ja, du har jo fuldstændig ret, det er indiskutabelt at discus udskiller et sekret og derved giver den første vitale føde til ungerne, det interessante i den her sammenhæng er at det her bliver dannet i yngletiden og ikke altid noget den udskiller.
[citat]Og jeg tror det er bevist at mange cichlider fodre deres unger, uden at jeg dog umidelbart har videnskabelige biviser for dette.
Men mange andre dyregrupper fodre deres unger, så hvorfor skulle det ikke også forekomme hos cichliderne.
Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.
[/citat]
Beklager, men du kan ikke overbevise mig med ovenstående argumenter...
Jeg ved godt at litteraturen er fyldt med rørende beretninger om fantastiske cichlideforældre der tygger maden for deres unger og fører dem rundt i akvariet, osv. I "Akvarist efter naturmetoden" skriver forfatteren ved næsten alle cichliders yngelpleje, her rød cichlide:
"Da ungerne svømmede frit, fik de infusorier. De spiste godt og voksede tydeligt. Af og til tyggede en af de voksne en tubifex godt igennem og spyttede babyfoderet hen til de små, der ivrigt kastede sig over det".
Om zebracichliden skriver han: "Når De fodrer de store fisk med Tubifex, vil De bemærke, hvordan de tager en klump i munden, tygger på den og spytter den ud til ungerne i små bitte stykker; ungerne kan ikke ønske sig mere hensynsfulde forældre"
jf — 28. november 2009, 17:20
[citat]Men jeg tror stadig på at de fleste, om ikke alle cichlider har en måde hvorpå de fodre, finder føde eller viser, leder deres unger til føde muligheder.[/citat]
Mener du dermed at en cichlideunge er så dum og hjælpeløs at den ikke kan finde mad selv, det klarer selv en guppy da fint 😎
Ovenstående er kun adresseret til Jan Sørensen, da han altid omtaler guppyer som foderfisk.
Mener du dermed at en cichlideunge er så dum og hjælpeløs at den ikke kan finde mad selv, det klarer selv en guppy da fint 😎
Ovenstående er kun adresseret til Jan Sørensen, da han altid omtaler guppyer som foderfisk.
Bruger #513037 — 28. november 2009, 18:05
Cichlide unger er de klogeste fisk der findes Jan 😀
Men det udelukker jo ikke at de får lidt hjælp fra deres forældreB)
Jo og guppyer er gode foderfisk, men også spændende at holde, når vi snakker naturformerne:)
Men det udelukker jo ikke at de får lidt hjælp fra deres forældreB)
Jo og guppyer er gode foderfisk, men også spændende at holde, når vi snakker naturformerne:)
Bruger #513037 — 29. november 2009, 18:49
Jeg vil da lige her citere fra et par seriøse akvaristers bøger:
Fra Benny B Larsens og F. Ingemann Hansen,s bog CICHLIDER fra hele verden.
På side 44 skriver de under afsnitet om fritlegende Cichlider: Når alle ungerne efterhånden er klar, føres de af forældrefiskene rund på jagt efter føde.
Jens Meulengracht-Madsen skriver i sin bog Cichlider, i afsnittet Forældre-unge-adfærd.
På side 159: Hos ungeførende zebracichlider, Cichlasoma nigrofasciatus, kan man blive vidne til en interessant form for fodringsadfærd, der består i at forældrefiskene presser bugen mod bundlaget og pløjer sig frem så slam og fødepartikler hvivles op. Den voksne svømmer derefter op i vandet og ungerne sværmer til for at æde, adfærden minder meget om høns` skraben i jorden når de går med kyllinger.
Ovenover er der så et par billeder der viser adfærden.
På side 160 i samme afsnit skriver han så: Hos de fleste vestafrikanske såkaldte strømcichlider, der foruden at leve i stærk strømmende vandmasser normalt er hulelevende, opholder ungerne sig i den første tid, efter de er blevet fritsvømmende, i de huler, hvor de blev >født< som æg. Man mener, at det skyldes de kraftige strømforhold, de lever under, og som ville gøre det umuligt at holde en sværm spæde unger samlet. Dette har så ført til, at de voksne efter at have fourageret udenfor hulen vender tilbage til ungerne og findeler byttet, som ungerne så kan gøre sig til gode med de første uger af deres liv. Denne yngleplejeadfærd er iagttaget hos slægter som Lamprologus, Lepotilapia, Steatocranus og den mærklige ålekvabbelignende Telogramma brichardi.
Hos flere af mine Tilapia og andre slægter, har jeg også opserveret at de tager støre fødeemner i munden og findeler det, hvorefter de spyttede det ud i en sværm af unger, dette gjorde de ikke på samme måde, når de ikke havde unger.
Så jeg er ikke spor afvisende over for dette emne, men det kunne da være spændende at læse noget mere videnskabeligt om det.
Fra Benny B Larsens og F. Ingemann Hansen,s bog CICHLIDER fra hele verden.
På side 44 skriver de under afsnitet om fritlegende Cichlider: Når alle ungerne efterhånden er klar, føres de af forældrefiskene rund på jagt efter føde.
Jens Meulengracht-Madsen skriver i sin bog Cichlider, i afsnittet Forældre-unge-adfærd.
På side 159: Hos ungeførende zebracichlider, Cichlasoma nigrofasciatus, kan man blive vidne til en interessant form for fodringsadfærd, der består i at forældrefiskene presser bugen mod bundlaget og pløjer sig frem så slam og fødepartikler hvivles op. Den voksne svømmer derefter op i vandet og ungerne sværmer til for at æde, adfærden minder meget om høns` skraben i jorden når de går med kyllinger.
Ovenover er der så et par billeder der viser adfærden.
På side 160 i samme afsnit skriver han så: Hos de fleste vestafrikanske såkaldte strømcichlider, der foruden at leve i stærk strømmende vandmasser normalt er hulelevende, opholder ungerne sig i den første tid, efter de er blevet fritsvømmende, i de huler, hvor de blev >født< som æg. Man mener, at det skyldes de kraftige strømforhold, de lever under, og som ville gøre det umuligt at holde en sværm spæde unger samlet. Dette har så ført til, at de voksne efter at have fourageret udenfor hulen vender tilbage til ungerne og findeler byttet, som ungerne så kan gøre sig til gode med de første uger af deres liv. Denne yngleplejeadfærd er iagttaget hos slægter som Lamprologus, Lepotilapia, Steatocranus og den mærklige ålekvabbelignende Telogramma brichardi.
Hos flere af mine Tilapia og andre slægter, har jeg også opserveret at de tager støre fødeemner i munden og findeler det, hvorefter de spyttede det ud i en sværm af unger, dette gjorde de ikke på samme måde, når de ikke havde unger.
Så jeg er ikke spor afvisende over for dette emne, men det kunne da være spændende at læse noget mere videnskabeligt om det.
jf — 30. november 2009, 08:02
[citat]Hos flere af mine Tilapia og andre slægter, har jeg også opserveret at de tager støre fødeemner i munden og findeler det, hvorefter de spyttede det ud i en sværm af unger, dette gjorde de ikke på samme måde, når de ikke havde unger.
[/citat]
Hmm, er det noget du pludselig er kommet i tanke om? Det skulle du da have skrevet i dine første indlæg *skeptisk*
Som tidligere nævnt har jeg selv læst de mange beretninger i bøgerne...
Du citerer bl.a. "at forældrene fører dem rundt på jagt efter føde". Mine iagttagelser stik er modsatte, hos mig er at det ungerne selv svømmer mod foderet, når der bliver fodret.
Jeg har stor respekt for Meulengracht-Madsen' bøger og har også læst det du citerer de strømlevende cichlider. Jeg har prøvet finde flere oplysninger dette i din cichlidebibel, Anton Lamboj' bog "The cichlid Fishes of Western Africa" og det er bemærkelsesværdigt at Lamboj ikke nævner dette i sin bog ved nogle af de fire slægter.
Dit eksempel med zebracichliden er et godt billede på min pointe. Den beskrevede adfærd udviser fisken også selv om den ikke har unger, så det er en naturlig adfærd på linie med den Neetroplus nematopus, og ikke en speciel adfærd til ære for ungerne. Jo, med menneskebriller på ser det faktisk ud som en hønemor der går tur med sine kyllinger og skraber i jorden.
[/citat]
Hmm, er det noget du pludselig er kommet i tanke om? Det skulle du da have skrevet i dine første indlæg *skeptisk*
Som tidligere nævnt har jeg selv læst de mange beretninger i bøgerne...
Du citerer bl.a. "at forældrene fører dem rundt på jagt efter føde". Mine iagttagelser stik er modsatte, hos mig er at det ungerne selv svømmer mod foderet, når der bliver fodret.
Jeg har stor respekt for Meulengracht-Madsen' bøger og har også læst det du citerer de strømlevende cichlider. Jeg har prøvet finde flere oplysninger dette i din cichlidebibel, Anton Lamboj' bog "The cichlid Fishes of Western Africa" og det er bemærkelsesværdigt at Lamboj ikke nævner dette i sin bog ved nogle af de fire slægter.
Dit eksempel med zebracichliden er et godt billede på min pointe. Den beskrevede adfærd udviser fisken også selv om den ikke har unger, så det er en naturlig adfærd på linie med den Neetroplus nematopus, og ikke en speciel adfærd til ære for ungerne. Jo, med menneskebriller på ser det faktisk ud som en hønemor der går tur med sine kyllinger og skraber i jorden.
Bruger #513037 — 30. november 2009, 08:37
Nej det er ikke noget jeg lige er kommet i tanke om, men man behøver jo ikke at komme med alle guldkornene på en gang.:😎
Bibel og bibel, Anton Lamboj uddyber måske dette emne i sin næste bog.😉
Og dette sagt stadig uden menneskebriller på, dog vil jeg medgive at jeg bruger læsebriller.😀
Også vil jeg slutte med at sige at, du heller ikke er kommet med noget der, modsiger at der måske er noget om snakken.
Bibel og bibel, Anton Lamboj uddyber måske dette emne i sin næste bog.😉
Og dette sagt stadig uden menneskebriller på, dog vil jeg medgive at jeg bruger læsebriller.😀
Også vil jeg slutte med at sige at, du heller ikke er kommet med noget der, modsiger at der måske er noget om snakken.
Rasmus6700 — 30. november 2009, 10:29
#31
Nej fik ikke lejlighed til at få taget nogle billeder af dem hvor hunnen gik med skuffe og afføring. Det kommer jeg heller ikke til lige foreløbig på den art da mit varmelegme lige har kogt hele det akvarium.
Her for en lille uge siden var jeg i tropegården i Varde hvor der gik en labeotropheus trewavasae med skuffe og afføring der var længere end fisken. Jeg har dog ingen beviser for hvor gammel skuffen var, men mit umiddelbare gæt er 10-12 dage.
Nej fik ikke lejlighed til at få taget nogle billeder af dem hvor hunnen gik med skuffe og afføring. Det kommer jeg heller ikke til lige foreløbig på den art da mit varmelegme lige har kogt hele det akvarium.
Her for en lille uge siden var jeg i tropegården i Varde hvor der gik en labeotropheus trewavasae med skuffe og afføring der var længere end fisken. Jeg har dog ingen beviser for hvor gammel skuffen var, men mit umiddelbare gæt er 10-12 dage.
Arthur — 30. november 2009, 14:39
Som jeg skriver er det ikke til at vide om hunnen indtager føden til sig selv og der så blot sker det, at ungerne spiser det inden det når videre, eller om det er en bevidst handling for at give hendes afkom en bedre start.
Det 'faktum' at hun ikke spiser i den første tid (hvor hun går med æg) men først starter efter nogen tid, giver mig dog anledning til at tro at hun ikke er så dum endda. Hvis vi antager at hun er dummest muligt, ja så skulle hun jo spise fra dag et. Omvendt ville hendes æg muligvis tage skade og hendes bidrag til næste generation ville så være lig nul.
Men kunne jo også begynde at se lidt på f.eks hestenæserne og fundere over hvorfor de har udviklet den biparental mundrugning. Hvis hunnen er i stand til at spise under rugningen, hvorfor så overlade æggene/larverne til hannen når det ville udsætte dem for risiko? ( mums der serverede hun sku igen et lækkert lille mellemmåltid )
Det lyder spændende at Rasmus har set en labeotropheus trewavasae med skuffe og afføring, men vi bliver nødt til at få 'håndfaste' beviser (foto) på bordet hvis vi skal videre med denne teori.
Det 'faktum' at hun ikke spiser i den første tid (hvor hun går med æg) men først starter efter nogen tid, giver mig dog anledning til at tro at hun ikke er så dum endda. Hvis vi antager at hun er dummest muligt, ja så skulle hun jo spise fra dag et. Omvendt ville hendes æg muligvis tage skade og hendes bidrag til næste generation ville så være lig nul.
Men kunne jo også begynde at se lidt på f.eks hestenæserne og fundere over hvorfor de har udviklet den biparental mundrugning. Hvis hunnen er i stand til at spise under rugningen, hvorfor så overlade æggene/larverne til hannen når det ville udsætte dem for risiko? ( mums der serverede hun sku igen et lækkert lille mellemmåltid )
Det lyder spændende at Rasmus har set en labeotropheus trewavasae med skuffe og afføring, men vi bliver nødt til at få 'håndfaste' beviser (foto) på bordet hvis vi skal videre med denne teori.
jf — 30. november 2009, 15:51
[citat]Men kunne jo også begynde at se lidt på f.eks hestenæserne og fundere over hvorfor de har udviklet den biparental mundrugning...[/citat]
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.
Mundrugning har store fordele, men også den ulempe at hunnen ikke kan æde (eller kun i ringe grad) og dermed kan svækkes under rugeperioden. Til gengæld er det et relativt sikkert sted for æg/unger. Vender vi blikket mod naturen, er den indrettet ret effektivt og derfor er det overvejende sandsynligt at hunnen slipper ungerne ud allerede når de kan æde. Hunnerne er ikke begrænsede som i et akvarium, hvor de kan gå over tiden og derved er det sandsynligvis ikke et problem i naturen. Det er langt lettere at finde et fredeligt sted, hvor ungerne kan lukkes ud og derved æde. En enkelt undtagelse kunne være Bentochromis tricoti, der skulle ungerne i lang og måske (men kun måske) fodrer sine unger i munden, men det er vist en usikker kilde (læst i Ad Konnings: Tanganyika cichlids), denne fisk er stadigt omgærdet af mystik (uvidenhed).
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.
Mundrugning har store fordele, men også den ulempe at hunnen ikke kan æde (eller kun i ringe grad) og dermed kan svækkes under rugeperioden. Til gengæld er det et relativt sikkert sted for æg/unger. Vender vi blikket mod naturen, er den indrettet ret effektivt og derfor er det overvejende sandsynligt at hunnen slipper ungerne ud allerede når de kan æde. Hunnerne er ikke begrænsede som i et akvarium, hvor de kan gå over tiden og derved er det sandsynligvis ikke et problem i naturen. Det er langt lettere at finde et fredeligt sted, hvor ungerne kan lukkes ud og derved æde. En enkelt undtagelse kunne være Bentochromis tricoti, der skulle ungerne i lang og måske (men kun måske) fodrer sine unger i munden, men det er vist en usikker kilde (læst i Ad Konnings: Tanganyika cichlids), denne fisk er stadigt omgærdet af mystik (uvidenhed).
Arthur — 30. november 2009, 17:17
[citat]
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.[/citat]
Ja det er en måde at se på det. Men hvorfor er alle cichlider så ikke biparentale mundrugere ?
Der er ikke én logisk grund til at fisk har valgt flere forskellige måder at formere sig på, men tilfældigheder sammen med forskellige fysiske forhold, har medført disse forskelle. Hvor vidt hunnerne går 30 dage eller 60 dage i søen ved vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed, og det ved vi sikker heller ikke om 25 år. Observationer i søerne kunne dog tyde på at de ofte går med ungerne i munden indtil de ikke kan have dem fysisk i munden mere.
Selvfølgelig er svaret ikke så enkelt. Sandheder er jo at vi ikke ved ret meget om vore fisk og hidtil har vi ikke tilstrækkeligt med observationer fra selve søen som vedrører dette emne så må vi leve med alle spørgsmålene. Men det betyder ikke at vi ikke kan vende og dreje problemerne og dermed måske komme tættere på en mulig forklaring, og jo flere der bidrager med observationer, jo tættere er det muligt at komme på en mulig forklaring.
Med hensyn til Ad Konings så har han bidraget enormt til vor hobby, men det betyder langt fra at hans publikationer skal tages som den enegyldige sandhed, og efter selv at have besøgt søen, så er jeg bekendt med enkelte fejlagtige oplysninger i hans bøger.
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.[/citat]
Ja det er en måde at se på det. Men hvorfor er alle cichlider så ikke biparentale mundrugere ?
Der er ikke én logisk grund til at fisk har valgt flere forskellige måder at formere sig på, men tilfældigheder sammen med forskellige fysiske forhold, har medført disse forskelle. Hvor vidt hunnerne går 30 dage eller 60 dage i søen ved vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed, og det ved vi sikker heller ikke om 25 år. Observationer i søerne kunne dog tyde på at de ofte går med ungerne i munden indtil de ikke kan have dem fysisk i munden mere.
Selvfølgelig er svaret ikke så enkelt. Sandheder er jo at vi ikke ved ret meget om vore fisk og hidtil har vi ikke tilstrækkeligt med observationer fra selve søen som vedrører dette emne så må vi leve med alle spørgsmålene. Men det betyder ikke at vi ikke kan vende og dreje problemerne og dermed måske komme tættere på en mulig forklaring, og jo flere der bidrager med observationer, jo tættere er det muligt at komme på en mulig forklaring.
Med hensyn til Ad Konings så har han bidraget enormt til vor hobby, men det betyder langt fra at hans publikationer skal tages som den enegyldige sandhed, og efter selv at have besøgt søen, så er jeg bekendt med enkelte fejlagtige oplysninger i hans bøger.
jf — 1. december 2009, 09:25
[citat]Ja det er en måde at se på det. Men hvorfor er alle cichlider så ikke biparentale mundrugere ?[/citat]
Det er fordi der er også er fordele ved at hunnen ruger alene. Cichlidernes forskellige adfærd er ofte opstået på grund af tilfældigheder, man kan ikke bare sige en måde at gøre tingene på er den bedste, ellers ville alle cichlider have samme adfærd 😉
Det er fordi der er også er fordele ved at hunnen ruger alene. Cichlidernes forskellige adfærd er ofte opstået på grund af tilfældigheder, man kan ikke bare sige en måde at gøre tingene på er den bedste, ellers ville alle cichlider have samme adfærd 😉
Arthur — 1. december 2009, 10:29
[citat]
Det er fordi der er også er fordele ved at hunnen ruger alene. Cichlidernes forskellige adfærd er ofte opstået på grund af tilfældigheder, man kan ikke bare sige en måde at gøre tingene på er den bedste, ellers ville alle cichlider have samme adfærd 😉
[/citat]
Det er vist også det jeg forsøger at beskrive i tidligere indlæg. 😎
Grunden til mit spørgsmål var at du forsøgte med en logisk grund til at hestenæserne havde udviklet biparental mundrugning.
Men vi kan sikkert blive enige om at der ikke er en grund men mange, og at de ikke nødvendigvis behøver at være logiske. 😉
Det er fordi der er også er fordele ved at hunnen ruger alene. Cichlidernes forskellige adfærd er ofte opstået på grund af tilfældigheder, man kan ikke bare sige en måde at gøre tingene på er den bedste, ellers ville alle cichlider have samme adfærd 😉
[/citat]
Det er vist også det jeg forsøger at beskrive i tidligere indlæg. 😎
Grunden til mit spørgsmål var at du forsøgte med en logisk grund til at hestenæserne havde udviklet biparental mundrugning.
Men vi kan sikkert blive enige om at der ikke er en grund men mange, og at de ikke nødvendigvis behøver at være logiske. 😉
Patrick — 5. december 2009, 00:54
[citat][citat]Men kunne jo også begynde at se lidt på f.eks hestenæserne og fundere over hvorfor de har udviklet den biparental mundrugning...[/citat]
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.
[/citat]
Vil det sige at du et eller andet sted mener at hestenæser og andre biparentale mundrugere er et skridt længere i evilutionen?
Da den ifølge dit udsagn logiske grund til hvorfor de er biparentale er at unnen hurtigere kan æde og igen producere unger, så burde alle mundrugende cichlider da gøre det samme. Eller??
Den logiske grund må være at hunnen ikke skal sulte igennem længere tid, men har mulighed at æde og dermed hurtigere sætte rogn.
[/citat]
Vil det sige at du et eller andet sted mener at hestenæser og andre biparentale mundrugere er et skridt længere i evilutionen?
Da den ifølge dit udsagn logiske grund til hvorfor de er biparentale er at unnen hurtigere kan æde og igen producere unger, så burde alle mundrugende cichlider da gøre det samme. Eller??
Patrick — 5. december 2009, 00:57
Iøvrigt kunne det være sjovt at se lidt på forskellene i yngelpleje og evt fodring, imellem mundrugende og substratlegere...
Hos mundrugerne er spørgsmålene pt.
1. Indtager hunnerne mad som er beregnet til ungerne i munden?
2. Hvornår og hvorfor slipper hunnerne ungerne?
Hos substratlegerne:
1. Bringer forældrefiskene foder til ungerne eller er det en adfærd som de "normalt" har?
Hos mundrugerne er spørgsmålene pt.
1. Indtager hunnerne mad som er beregnet til ungerne i munden?
2. Hvornår og hvorfor slipper hunnerne ungerne?
Hos substratlegerne:
1. Bringer forældrefiskene foder til ungerne eller er det en adfærd som de "normalt" har?
jf — 5. december 2009, 10:28
[citat]Da den ifølge dit udsagn logiske grund til hvorfor de er biparentale er at unnen hurtigere kan æde og igen producere unger, så burde alle mundrugende cichlider da gøre det samme. Eller?? [/citat]
Så enkelt kan du ikke stille det op, ved alle former for yngelpleje kan der peges på fordele og ulemper. At mundrugning giver en god beskyttelse af æg/larver, medfører jo ikke nødvendigvis at alle andre metoder er dårligere, det kan også være en fordel at en fritlegende cichlide får 1000 små unger, kontra en mundrugende der får 10 store unger. I gennemsnit plejer det jo at passe at der overlever et par stykker 😉
Så enkelt kan du ikke stille det op, ved alle former for yngelpleje kan der peges på fordele og ulemper. At mundrugning giver en god beskyttelse af æg/larver, medfører jo ikke nødvendigvis at alle andre metoder er dårligere, det kan også være en fordel at en fritlegende cichlide får 1000 små unger, kontra en mundrugende der får 10 store unger. I gennemsnit plejer det jo at passe at der overlever et par stykker 😉
jf — 5. december 2009, 10:43
[citat]1. Indtager hunnerne mad som er beregnet til ungerne i munden? [/citat]
Jeg har lige læst følgende i en dansk akvariebog om malawicichlider:
Gradvis reduceres blommesækken, indtil ungen til sidst er i stand til at klare sig selv. Inden blommesækken er helt forsvundet, begynder ungen i munden på moderen at æde af de mikroorganismer, der med "åndingsvandet" føres forbi moderens gæller. For at give ungerne den bedste start i tilværelsen er det derfor formålstjensligt i de sidste 4-5 dage af mundrugningsperioden at fodre med infusorier eller små cyclops.
Såfremt det er korrekt, rejser det to spørgsmål:
a) Gælder det så også for substratlegere at ungerne spiser før blommesækken er opbrugt?
b) Kan man kalde det for en forældrefodring?
Jeg har lige læst følgende i en dansk akvariebog om malawicichlider:
Gradvis reduceres blommesækken, indtil ungen til sidst er i stand til at klare sig selv. Inden blommesækken er helt forsvundet, begynder ungen i munden på moderen at æde af de mikroorganismer, der med "åndingsvandet" føres forbi moderens gæller. For at give ungerne den bedste start i tilværelsen er det derfor formålstjensligt i de sidste 4-5 dage af mundrugningsperioden at fodre med infusorier eller små cyclops.
Såfremt det er korrekt, rejser det to spørgsmål:
a) Gælder det så også for substratlegere at ungerne spiser før blommesækken er opbrugt?
b) Kan man kalde det for en forældrefodring?
Kiwa — 5. december 2009, 10:48
Forleden dag observerede jeg en af vores C. foae tydeligt indtog foder, og desideret gik efter maden. Jeg vil mene hun har ruget i ca. 3 uger, og spytter indenfor de nærmeste par dage.
Det var ikke de store mængder hun tog ind, men efter indtagelsen, skulle der ommøbleres i mundtøjet. Man kunne tydeligt se, at hun ligesom skulle gøre plads til maden, og gumlede/pumpede så ungerne blev flyttet rundt derinde. Det tog et godt stykke tid efter foderindtagelsen, før hun stoppede med adfærden, på trods af den lille mængde foder hun tog ind.
Afføring var der umiddelbart ikke noget af, men det er vel også forståeligt nok, hvis indtagelsen af foder er så lille, som i det her tilfælde. Så går det måske udelukkende til ungerne.
I starten af en rugning spiser de ikke tydeligt, men svømmer rundt med fast lukket kæber/mund, uden interesse i fodret. Om de så alligevel får noget ind er svært at sige. Men de indtager helt tydeligt foder senere i forløbet. Jeg vil heller ikke mene, at der er nogen grund til at indtage føde til ungerne, før ungernes blommesæk er opbrugt.
Vil prøve at observere det nærmere, næste gang der kommer en skuffe hos dem.
Mvh
Yvonne
Det var ikke de store mængder hun tog ind, men efter indtagelsen, skulle der ommøbleres i mundtøjet. Man kunne tydeligt se, at hun ligesom skulle gøre plads til maden, og gumlede/pumpede så ungerne blev flyttet rundt derinde. Det tog et godt stykke tid efter foderindtagelsen, før hun stoppede med adfærden, på trods af den lille mængde foder hun tog ind.
Afføring var der umiddelbart ikke noget af, men det er vel også forståeligt nok, hvis indtagelsen af foder er så lille, som i det her tilfælde. Så går det måske udelukkende til ungerne.
I starten af en rugning spiser de ikke tydeligt, men svømmer rundt med fast lukket kæber/mund, uden interesse i fodret. Om de så alligevel får noget ind er svært at sige. Men de indtager helt tydeligt foder senere i forløbet. Jeg vil heller ikke mene, at der er nogen grund til at indtage føde til ungerne, før ungernes blommesæk er opbrugt.
Vil prøve at observere det nærmere, næste gang der kommer en skuffe hos dem.
Mvh
Yvonne
KimJ — 5. december 2009, 11:37
#52
Iflg. Pierre Brichard og Ad Konings, er det snarere omvendt; Maternal mundrugning er en videreudvikling af biparental mundrungning, som igen er udviklet fra Substratrugning. Om de to herrer har ret, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det virker i mine øjne som en logisk udvikling.
Man kan hos nogle Maternale mundrugere, se rester af biparental adfærd, som feks. hos Tropheus, hvor jeg har kendskab til mindst et tilfælde, hvor hannen faktisk har assisteret hunnen i indsamling af æggene. Tropheus repræsenterer jo også på anden måde et mellemstadie, idet han og hun er bemærkelsesværdig ens i forhold til flertallet af maternale mundrugere, så måske er de repræsentanter for en primitiv form for maternal mundrugning?.
Tropheus-hunner æder iøvrigt sparsomt under det meste af den tid de bærer æg/unger, men ikke nok til at de undgår at tabe vægt.
Når der skrives om at hunnen skulle "vælge" at begynde at indtage føde, for at fodre ungerne, er det lidt af en tilsnigelse; hunnen "vælger" ikke noget, men følger (i hvert fald hvis man skal tro på evolutionsteorien) et fast instinktmønster, som tilfældigheder har udviklet, og som har vist sig formålstjenligt i artens naturlige omgivelser. Derfor vil det ikke bevise/afvise at der er tale om en decideret fodring af ungerne, hvad enten hunnen indtager føde eller ej, før ungerne kan få glæde af det.
Det eneste man kan sige med sikkerhed, er at rigtig mange cichlider har en adfærd, som assisterer ungerne i at få den nødvendige føde.
Iflg. Pierre Brichard og Ad Konings, er det snarere omvendt; Maternal mundrugning er en videreudvikling af biparental mundrungning, som igen er udviklet fra Substratrugning. Om de to herrer har ret, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det virker i mine øjne som en logisk udvikling.
Man kan hos nogle Maternale mundrugere, se rester af biparental adfærd, som feks. hos Tropheus, hvor jeg har kendskab til mindst et tilfælde, hvor hannen faktisk har assisteret hunnen i indsamling af æggene. Tropheus repræsenterer jo også på anden måde et mellemstadie, idet han og hun er bemærkelsesværdig ens i forhold til flertallet af maternale mundrugere, så måske er de repræsentanter for en primitiv form for maternal mundrugning?.
Tropheus-hunner æder iøvrigt sparsomt under det meste af den tid de bærer æg/unger, men ikke nok til at de undgår at tabe vægt.
Når der skrives om at hunnen skulle "vælge" at begynde at indtage føde, for at fodre ungerne, er det lidt af en tilsnigelse; hunnen "vælger" ikke noget, men følger (i hvert fald hvis man skal tro på evolutionsteorien) et fast instinktmønster, som tilfældigheder har udviklet, og som har vist sig formålstjenligt i artens naturlige omgivelser. Derfor vil det ikke bevise/afvise at der er tale om en decideret fodring af ungerne, hvad enten hunnen indtager føde eller ej, før ungerne kan få glæde af det.
Det eneste man kan sige med sikkerhed, er at rigtig mange cichlider har en adfærd, som assisterer ungerne i at få den nødvendige føde.
kallah — 9. december 2009, 22:36
Jeg har her til aften set min T. placodon hun tage flagefoder ind, det der er lidt anderledes i forhold til de andre jeg har observeret er, at hun i går fik skuffe på, dvs at hun selvfølgelig stadig har æg og ikke unger i munden.. Man kan tydeligt se æggene.. og hun tog foderet meget meget forsigtigt, og gumlede længe.. Hun har stadig æggene.. Jeg prøver at se om jeg kan fange hende på film imorgen..
Arthur — 7. februar 2011, 14:51
Jeg ved godt at denne tråd er fra 2009, men det bliver den ikke mindre interessant af. Jeg har desværre ikke fulgt op på denne problemstilling, men er der ikke nogen der har indput?
Det er jo netop sådanne tråde der gør siden værd at besøge.
Det er jo netop sådanne tråde der gør siden værd at besøge.
Arthur — 9. februar 2011, 13:06
Da det ikke ser ud til at denne side skal dreje sig om andet end utætte akvarier og: Hvad er det her for en fætter. 🙁
Har jeg besluttet at stoppe denne tråd her og fortsætte på:
http://www.tago.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=399
Har jeg besluttet at stoppe denne tråd her og fortsætte på:
http://www.tago.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=399
brib — 9. februar 2011, 13:12
Altså #60 - Du kan da ikke bare kyle et link op. hvor man skal oprette sig som bruger for at se hvad du mener 😀
Vi vil have noget hurtigere info :-)
Vi vil have noget hurtigere info :-)
Arthur — 9. februar 2011, 14:01
#61 Jo det går såmændt meget godt. Det betyder formodentlig ikke noget idet der jo ikke var nogen som havde noget at byde ind med. Iøvrigt skal man blot oprette sig, det tager 1 min og så er man i gang. 😎
Dav — 9. februar 2011, 15:29
Mine tidligere Rød juvel-cichlide-han tog mad i munden, "gurglede" så der kom små foderpartikler ud af gællerne, som unger spiste
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.