Nyt filter skiftes ud med gammelt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ballistic — 1. november 2009, 11:49

Hej,

Jeg har i dag købt et nyt filter. Eheim Aquaball 2212. Mit akvarie har snart kørt 3 uger med det gamle baggrundsmodul tilhørende powerhead, er træt af at den tager så meget plads, og har desuden lidt bøvl med den. Mit spørgsmål er så, hvor lang tid det nye filter skal køre med det gamle før jeg kan tage det gamle op?

God søndag. 🙂


Mvh Mads

ballistic — 1. november 2009, 12:09

Jeg glemte vidste at nævne at der er rejer og fisk i baljen.

langebæk — 1. november 2009, 12:28

14 dag 3 uger er en god ide, da jeg skiftede min jbl 1500 ud med en eheim 2080 sad den til i lidt over en måned.

chris2500dk — 1. november 2009, 13:01

Hvis akvariet ikke er super belastet og i øvrigt kører fint ville jeg ikke betænke mig ved at sætte det nye filter i, fjerne det gamle og vride det gamle filtermateriale ved indsugningen til det nye filter. Og så ellers bare vente et par dage med at fodre.

ballistic — 1. november 2009, 14:04

[citat]Og så ellers bare vente et par dage med at fodre.[/citat]

Hvorfor vente med at fodre et par dage?

Unomas — 1. november 2009, 14:18

når du ikke fodre kommer dine fisk helder ikke af med så meget gødning 😉 og derfor skal dit filter helder ikke arbejde så hårdt 🙂

Mr.Frog — 1. november 2009, 15:54

#5
For at spare på belastningen af vandet.
Dit akvarie/filter er jo slet ikke startet op endnu, så du skifter bare filteret og "starter forfra".
Dine fisk kan sagtens tåle ikke at blive fodret i 8 dage.

Måske skulle du lige fortælle hvilket akvarie du snakker om og hvilke fisk der er i.

ballistic — 1. november 2009, 16:11

Det er et 95L akvarie fra heto. Der går 7 panda pansermalle, 1 alm. sugemalle og 1 kampfisk.

chris2500dk — 1. november 2009, 16:19

[citat]#5
For at spare på belastningen af vandet.
Dit akvarie/filter er jo slet ikke startet op endnu, så du skifter bare filteret og "starter forfra".
[/citat]

Ved at vride det gamle filtermateriale ned i akvariet starter du jo netop ikke helt forfra. Men jeg har det nu alligevel bedst med at vente et par dage med foderet for at lade bakterierne falde til.

Mr.Frog — 1. november 2009, 16:22

#9
Filteret har kun kørt i 3 uger eller noget, det er helt nystartet.
Jeg mente "starte næsten forfra".

Sølz — 1. november 2009, 17:12

Når jeg skifter pumpe/filter ud med en ny, så lader jeg dem køre samtidig i 1 uges tid - også i veletablerede akvarier. Så sker der i hvert fald ingenting ved at skifte ud.😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.