Er det yngel fra mysteriesnegl?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 11. november 2009, 16:21

Fandt pludseligt en snegl i mit 112L på ca 1 cm, brun med sneglehus og følehorn formet som mysteriesnegl.

Jeg har 1 mysteriesnegl i akvariet og har kun haft 1 i. Den har været der omkring 4 uger (kan ikke huske det helt præcist).

Der er ingen andre former for snegle - heller ikke hverken posthorn eller tårnsnegle. Der har aldrig nogen sinde været snegle i det akvarie, og der er ikke tilført nye planter eller ting, der kan have haft snegle eller æg med. Så medmindre, sneglen er opstået af sig selv, har jeg svært ved at se, det kan være andet end yngel fra mysteriesnegl.

Jeg har vejrål (smerling) i, så de kan jo godt have gjort kål på resten - hvis jeg ikke ser flere.

Så, kan det passe, at det er mysterieyndel? At de er brune men ellers lig de voksne?
Og kan den store snegl være befrugtet, inden jeg fik den?
Hvor lang tid er en snegl "gravid"?

Og så sidste spørgsmål - overvejer, om en zebrasnegl og mysteriesnegl kan gå sammen, uden at de krydser?

Slammers5k — 11. november 2009, 16:40

Mysteriesnegle lægger æg oppe over vandoverfladen, der hænger de 3-4 uger så det ville være mærkeligt hvis du ikke har opdaget det, det kræver også en han og en hun mysteriesnegl for at få yngel.

Det er nok mere sandsynligt sneglen er kommet med i en af de planter du har købt eller lign.

c sørensen — 11. november 2009, 16:53

hvis du læser, så har jeg nemlig ikke købt eller tilført hverken planter eller ting eller sager de sidste 6 måneder. Og det ligner bestemt ikke de almindelige små bæster, man ellers kan få med planter. Dem kender jeg ganske udemærket. Denne her ligner mere en mysteriesnegl i miniudgave med brunt (lidt plettet agtigt hus).

Ja undrer mig også, jeg ikke har set æg, men det kan være omme bag min pumpe ved varmelegmet. Hvis sneglen befrugtes før æglægningen, kan det jo sagtens lade sig gøre i og med, jeg har haft en 4 ugers tid, måske lidt mere. Men hvis æggene bliver befrugtet efter, de er lagt, så forstår jeg det ikke. Og det er det, jeg gerne vil vide, hvordan selve befrugtningen foregår hos en mysteriesnegl?????

stonny — 11. november 2009, 18:05

#3 Løft lampen af. Hvis det er en mysteriesnegleunge, du har, vil der sidde resterne af en ægklasse i lampen. Ægklassen sidder ikke bag din pumpe eller varmelegeme, for som Slammers5K skriver, lægger de æggene over vandoverfladen.

Ægklasen består af kalkskaller og ligner en klase vindruer på 2-4 cm længde, så den burde være til at få øje på. Hvis du ikke kan finde resterne af en ægklasse, er det ikke en mysteriesnegleunge, du har.

www.applesnail.net

c sørensen — 11. november 2009, 21:33

#3 tak. Det vil jeg tjekke i morgen. Den kom oppe fra, jeg tog den lige 1 cm under vandoverfladen på vej ned.
Jeg har svært ved at se, hvad det ellers skulle være.

Men bliver sneglen befrugtet før æglægningen - og hvor længe før? Men hvis æggene er 3-4 uger om at klække, passer det jo også, at den har lagt æg kort efter, jeg har købt den. Og den gik med andre af samme art hos forhandlere.

Jeg har en anden mysteriesnegl i et andet akvarie, der så jeg en mærkelig arm i dag, som den rakte op efter og nærest følede sig frem - ikke følehorn, men nærmest en snabel med lidt røde pletter. Er det en luftorgan?

Slammers5k — 11. november 2009, 21:49

Både deres øjne og luft "snabel" har røde, så det kan da godt være.

c sørensen — 12. november 2009, 11:08

kom i tanke om, at jeg for et par dage siden havde lampen af for et par dage siden, da jeg skiftede vand. Og jeg tørrer altid lampen/låget af, uden egentlig at kigge på det. Jeg fjerne noget, der lignede gamle madrester, også uden at kigge nærmere på det (plejer ikke lige at sætte sig mad der). Spørgsmålet er, om der har siddet noget, jeg har fået tørret væk, så der kun er overlevet en snegl? Hvor stor en klat æg lægger de og hvor godt sidder de fast? Jeg tænkte også, om mine vejrål kan have været på spil, de går gerne højt op efter mad (de har faktisk været lidt hektiske med at komme helt op nærmest over vandet de sidste dage, har tænkt på, om de overvejede at stikke af, så nu har jeg besluttet, at de er blevet for store - 12 cm. Kan det være dem?)

#6 jeg synes faktisk, jeg kunne se 2 røde øjne. men tænkte at en snegl har da ikke øjne!! Den bliver mere og mere mystisk. ikke mærkeligt, den hedder mysteriesnegl 😀
Den har aldrig siddet, så jeg kunne se øjne og har heller ikke set den snabel før. Det var rimeligt sjovt.

Tænkte lige, hvordan ser man forskel på deres køn - kan man det?

Og hvad sker der, hvis en zebra snegl og mysterie går sammen, krydser de?

Slammers5k — 12. november 2009, 11:45

Æggene ligner ikke madrester på nogen måde og fylder for det meste ret godt alt efter hvor mange æg der er lagt.
Kan heller ik lige se hvad dine vejrål har med noget at gøre, uanset hvad har de INTET med den snegl at gøre :p

og jo en snegl har øjne, hvis du kigger på spiralen i skjoldet kan du se forskel på kønnene når spiralen bliver lidt hvidlig/gennemsigtig.

og self kan dine 2 snegle gå sammen, de er jo ik ligefrem rovdyr 🙂

alle spørgsmål om dem står faktisk her http://www.applesnail.net/

c sørensen — 12. november 2009, 12:52

#8 tak for linket.

Jeg kiggede ikke rigtig på det, tørrede det bare af men undrede mig nok lidt, hvordan der kunne side madrester der. Men som sagt, kiggede ikke rigtig på det, det gik lidt stærkt med at tørre af. Men det var en klump i et hjørne. Jeg skulle måske have studeret lidt nærmere. Regnede ikke med at få æg fra en snegl. men selvfølgelig, hvis den har været befrugtet inden. ligner det lidt f.eks. ancistrus æg?

Jo mine vejrål vil gerne spise fiskeæg - og som jeg har hørt, spiser de også små snegle. Men nu har jeg altså aldrig haft snegle i det akvarie andet end mysteriesneglen. Så det er bare, hvad jeg har hørt.

men jeg har lige studeret den lille snegl. Huset ligner meget en miniudgave af en mysteriesnegl. Og de 2 følehorn også. Og munden som den bevæger sig hen over glasset. Men nu går den lille i yngleakvariet, så må jeg se, hvad den bliver til.

Med at have zebrasnegl og mysterie gående sammen mener jeg ikke i forhold til at spise hinanden! - mere om de kan finde på at krydse i forhold til æg. Jeg er godt klar over, ingen af dem er rovsnegle.

Slammers5k — 12. november 2009, 13:26

Det lyder godt nok utroligt du bare har tørt dem væk :p og endnu mere utroligt at dine vejrål hopper og spiser snegleæg...

det er ihvertifald heller ik ancistrus æg medmindre de har hoppet op, suget sig fast i top glasset, lagt æg og limet dem fast med sekund lim.

Tvivler stærkt på zebra og mysterie snegle parrer, da zebrasneglen er hermafrodit.

c sørensen — 12. november 2009, 15:28

#10 Jeg skriver ikke, at mine vejrål hopper op og tager snegleæg!!! Men de går meget gerne op i toppen og finder føde, der kan jo have siddet en snegl eller 2, som de har spist!! Og selvfølgelig kan jeg da have tørret dem væk uden at opdage det, når jeg tørrer lampen af med et håndklæde uden at kigge imens. Jeg så bare en klat og kiggede ikke nærmere, gættede på en klat foder, der havde sat sig der.

Og så skriver jeg heller ikke, at det er ancistrus æg - jeg SPØRGER, om snegleæg ser ud svarende til ancistrus æg, som er lidt klaseformet. Har aldrig sagt, at ancistrus sætter sit i låget!!! Det er lige det med at læse, hvad man skriver, inden man svarer 😉

fordi zebrasnegl er hermafrodit, så kræver det altså stadig 2 for at få befrugtet æg. Og lige så vel som nogle fiske arter kan krydse sig, kunne det jo også være, det kunne ske for snegle. men det gør det nok ikke.

Slammers5k — 12. november 2009, 16:42

Okay så, alle dine spørgsmål kan besvares på applesnail.net

Ha en god dag.

Esseline — 12. november 2009, 17:51

Tror altså også du ville have opdaget det, hvis du havde tørret en ægklase væk - de er ret store og lidt svære at få helt af, synes jeg.

furius — 12. november 2009, 18:03

Mysteriesnegle unger er meget snå som nyudklækkede, så dem opdager man ikke lige med det samme.
og så har de samme farve som forælderne, så er de gule er ungerne det også.
Snegle æg kan kun overleve ovenvande og sættes en del over vandoverfladen, så de bliver ikke spist af fisk eller vejrål, uanset hvor meget de hopper.
æggeklassen er helt hård og gul/orange og ligner nærmest en vindrueklase hvor de sidder helt tæt.

c sørensen — 12. november 2009, 19:51

#12 selv god dag - eller aften.

Jeg har spekuleret som en gal over den snegl, for undrer mig også, hvis jeg har tørret det væk.

Men jeg er kommet i tanke om, at jeg jo har haft zebra snegl i til at starte med før mysterie. kan det mon være fra den istedet, så der har været yngel, jeg ikke lige har set. Den er jo brun og ca. 1 cm stor. Og ved nærmere eftersyn er mund og følehorn måske også mere lig zebra end mysterie. Zebra har sådan en mund, hvor der nærmest er et par tænder. Den lille bevæger også noget inde i munden, men det er jo ikke så stor endnu.

c sørensen — 13. november 2009, 09:50

kiggede på den i et forstørrelsesglas, hvor den sad på ruden. Den ligner meget an mysteriesnegl, når den blive forstørret op, den har form i hovedet som en mysteriesnegl, samme placering af følehorn osv. Sneglehuset ligner en mysteriesnegl, og forstørret op og i lys er huset også gult omkring spidsen og rundt om og er så lidt mellemting mellem gult og brunt længere nede, der sidder ligesom noget hvidligt/gennemsigt skal agtigt fast på huset. Måske resterne af æggeskallen?

Har nu undesøgt lampe og ikke fundet noget. Tror ikke, det er det, jeg har tørret af, så må jeg have registreret det. MEN MEN jeg har en støtte liste (glas) siddende på hver side i akvariet over vandlinien men lige under lampen, der kan jeg se resterne af et eller andet på undersiden, der godt kan ligne noget skal. Men det sidde der, hvor jeg har trukket snor til at holde flydeplanter, så jeg har fået skubbet sugekoppen ind i, kan jeg se. Så jeg ved ikke, om jeg har fået ødelagt nogle af æggene. Nå men jeg kan ikke finde andre snegle end den ene. Så måske er de spist eller gået til. Eller måske der dukker en op på et tidspunkt...*rødmer*

Så efter min lille lup-undersøgelse er jeg meget sikker på, det er en mysteriesnegl. Men zebrasneglen gik i akvariet et par dage til at starte med, så det kunne også i princippet have været den. men der er vist lidt mere usikkerhed om æg kan overleve under normale akvarieforhold, det har jeg læst et eller andet sted, men ved ikke, om det er korrekt.

Men nu får sneglen lov til at vokse op i yngleakvariet, så må vi se, hvad den viser sig som 😛

jery — 13. november 2009, 10:16

#15+16: det er lidet sandsynligt, at det er en Zebrasnegl.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.