Angående rejer: Hvilke gødningsmærker/foder indeholder kobber?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gylle — 15. november 2009, 23:43

Hej 🙂

Jeg har lidt svært ved at finde ud af om de fodermærker og gødning jeg bruger indeholder kobber.
Når jeg endelig finder en indholdsbeskrivelsen står det som regel på tysk eller andre sprog....🙁
Har tjekket tetrafish.com, men der kan jeg heller ikke finde nogen indholdsbeskrivelser....

Havde tænkt mig at købe tropica plantesubstrat og flydende plantegødning, indeholder de kobber?

Ullits — 16. november 2009, 00:09

Alle mikrogødninger indeholder Kobber uden undtagelse, der skal være en smule kobber for at plantevæksten tilgodeses...
og det er stort set alle gødninger der er til salg i handelen der har det, da de også stort set alle bygger over en mikrogødning...
planterne har behov for både mikro og makro gødning, så du er nødt til at bruge et eller andet ... til gengæld vil en særskilt gødning altså hvor du kan købe makro og mikro for sig nuanceres noget finere samt en daglig tilførsel vil holde niveauerne på et absolut minimum.... da du ikke her er nødsaget til at tilsætte mikro for at få makro nok i baljen...

Mr.Frog — 16. november 2009, 00:26

#1
Hvis der er kobber i, så er det mærket med "Cu".
Jeg har endnu ikke hørt nogle der har haft problemer med deres rejer mht akvariegødning. Det er jo i ret små mængder kobberet er tilsat.
Kobber er jo også giftigt for både fisk, mennesker og planter. Altså ikke kun for rejer.
Derfor er der ofte kobber i algebekæmpelses midler.

Slammers5k — 16. november 2009, 00:57

Selvom rejerne ikke dør af de små kobbermængder ophober det sig i dem og de vil til sidst dø.
Alle andre skalddyr inkl. 🙂

stonny — 16. november 2009, 07:10

#4 Rejerne dør ikke ved gødningstilsætning. De kobbermængder, der er tale om er så små, at rejerne ikke tager skade. Hvis det havde været tilfældet, mon så ikke der havde været advarsler på gødningerne? Jeg har f.eks. både Amano og RCS i akvarier, der gødes meget. Amanoerne har været i akvariet i 2½ år uden problemer.

Slammers5k — 16. november 2009, 07:32

Det kommer jo an på så meget, lige fra akvariestørrelse til hvor mange planter og hvor tit man gøder... kobberet ophober sig alligevel i rejerne, skal dog siges det ikke er sikkert gødning er nok, men hvis man også har noget fra hanen.. bare en risiko jeg ikke ville tage 🙁

Rejerne får bare lidt kemoterapi til morgenmad mmhhh hehe

Citat google
Copper’s toxicity and its effect (Cu2+).
Copper is found in enzymes capable of carrying oxygen as hemoglobin does and is actually required in the formation of this substance; it is essential in a number of enzymes. Excessive intake of copper however results in its accumulating in the liver. Generally, copper toxicity increases when Mo, Zn, and SO42- intake is low.
In this experiment, a solution was used with 100 µg/l Cu2+ a concentration that is poisonous to shrimps. Copper metal excites the mucous membranes and speeds up the transformation, leading to confusion of the biological mechanism and causing death.
Cu2 is copper per the elemental table. 100 µg/l is 1 milliliter per liter or 1 PPM. 1 ppm of copper is lethal for shrimp as well as most invertibrates.

Ullits — 16. november 2009, 09:58

Nu kan jeg ikke svare for alle gødninger men det er mikro-gødning der indeholder kobber...

Den jeg anvender i produktionen af mikro-gødning udgør 0,25% af den rene gødning, hvilket svarer til, at det der anbefales doseret, som er 1 ml pr. 50 liter vand, så vil tilføre 0,00004 gram kobber, hvilket bliver tyndet ud i 50 liter vand, hvilket så vil give 0,00000008 gram pr. liter....hvilket skulle svare til 0,8 mikrogram pr. liter, så det ligger noget under grænsen for de oplysninger du har fundet der.
Endvidere, er kobberet chelateret, altså indkapslet på samme måde, som både zink og jern også er det, for at bevare disse næringsstoffer eller metaller om man vil, i så små enheder at planterne kan optage dem.

Umiddelbart vil jeg mene, at i det mindste det jeg anvender, er ganske ufarligt for rejer, hvilket jeg også er blevet bekræftet i, da en bekendt selv ville blande gødning, og da jeg aflagde et besøg, og konstaterede at jeg syntes, hans mikro gødning så noget mørk ud. Det viste sig, at gødningen var 6-8 gange så kraftig som anbefalet, og i netop hans akvarium ynglede rejerne som, ja, rotter og han har solgt flere hundrede rejer, selv om den dosering havde stået på igennem længere tid.

Nu bor vi i hver sin ende af landet, så det er ikke så ofte jeg kommer på besøg og det var nærmest et tilfælde, at jeg lagde mærke til det, ellers havde han sikkert fortsat i samme dur..

Så ja, jeg mener at det er en storm i et glas vand medmindre rejerne decideret æder samtlige planter i akvariet,så vil der være en stor risiko for at de får det i systemet men ikke ved at svømme rundt i en chelateret gødning..

Ullits — 16. november 2009, 10:25

Nu er kobber ikke noget der sådan ligger frit tilgængelig fra vandværkernes side, så derfor går jeg ud fra at det ikke er noget man anser for at være det store problem i vandet generelt, men jeg fandt nogen oplysninger fra Stampen vandværk på Bornholm, de har en måling der angiver 2,2 mikrogram pr. liter og at grænsen er ang. som 100 mikrogram pr. liter...
men hvis det skulle være det normale for landet, så vil det sige at det er dødsensfarligt at komme rejer i normalt vand, da det i og for sig indeholder langt mere kobber end der bliver tilført med gødning.. just a thought...
hvis andre har tålmodighed til at lede efter flere retvisende tal for landet som helhed, kunne det da være interessant at få tal på bordet fra forskellige dele af landet for at se hvordan niveauet ligger rundt om, ...
De rapporter jeg har bladet igennem for forskellige vandværker indeholdt ingen oplysninger om kobber og det var nærmest lidt tilfældigt at det dukkede op hos dette vandværk på Bornholm...

Slammers5k — 16. november 2009, 10:30

Der er også nogle gamle kobbervandrør der ligger og lusker rundt omkring.

Ullits — 16. november 2009, 10:32

Jep, jeg faldt over at net-doktor anbefalede at man skulle være opmærksom på det forhold især hvis man blev hensat for at have børn der havde uforklarlig diaree...

johnny9900 — 16. november 2009, 11:41

Nu kan der være kobber i gamle vandvarmerør i ejendomme,i mit tilfælde slog det 14 rejearter ihjel hvor red cherry og amano var de eneste der overlevede og man skal passe på kobber i gødning da det ikke nødvendigvis behøver at ske dine rejer noget lige her og nu men kan samle sig i rejerne over længere tid.

stonny — 16. november 2009, 11:42

#9 Der et gødnings farlighed, vi diskuterer ikke vandrørs 😉
Hvis gødning skulle være farlig for rejer, så nævn mig blot et eneste produkt, hvor det anbefales ikke at komme det i rejeakvarier. Jeg er meget overbevist om, at hvis gødningsproducenterne anså deres produkter for farlige, ville de advare om det. Det ville være skadeligt for deres omdømme, hvis de ikke advarede, og akvarister derefter oplevede, at deres rejer døde.

Tropica angiver et indhold på 0,006 %. 1 ml indeholder derfor 0,006 g = 6 mg. Den anførte dosering på 5 ml pr. 50 l vand indeholder derfor 30 mg, som fortyndes op i forholdet 1:50.000, som giver 0,6 mg/ml.

johnny9900 — 16. november 2009, 11:43

#10 babyer kan faktiskt dø af kobber i vand rørene

johnny9900 — 16. november 2009, 11:47

#12 Det behøver nødvendigvis ikke at ende med døden stonny for rejerne,ved godt tråden drejer sig om gødning men også om kobber,i mit tilfælde døde rejerne over et tidsforløb der hed 2-4 dage,red cherry og amano ynglede ikke i flere måneder,tror ikke at der er nogen gødning der er testet på rejer ? men derimod på snegle og fisk

Ullits — 16. november 2009, 13:34

Her er en oversigt over hvad der er i nogle forskellige typer mikro-gødninger,,,
jeg må have lavet en regnefejl hvis din er korrekt Steen, for der er mindre kobber i Rexolin end i Aquacare.. og det er Rexolinen jeg anvender...
her er skemaet...


Johnny er du helt sikker på grunden til de døde og evt. hvad?

Ullits — 16. november 2009, 13:42

Iøvrigt, så de rejer der trivedes fint, som jeg nævner i #7, var RCS og der var som skrevet ingen problemer selv med en overdosering af den karakter, og skulle det være årsagen, så tror jeg mere på at der er tale om et eller andet lokalt, men der er vist ikke nogen konkrete beviser på at det er kobber, hvad med cirkulation og vandskifte, er det noget der er blevet overholdt....
Der er som jeg ofte har nævnt ekstrem stor forskel på vandet også i vort lille land og som nævnt ovenfor er det ikke lige til at finde nogle informationer omkring kobberindholdet i vandet rundt om i landet, lige bortset fra den jeg fandt fra Bornholm og der er som sagt tale om væsentlig større kobbermængder, så det kunne jo være interessant at høre om nogen fra Bornholm evt. har besvær med at "dyrke" rejer;)

Anti-Pjerrot — 16. november 2009, 13:55

Steen:

0.006% er 0.00006g/ml ~ 0.06mg Cu/ml. (w/w% er definered som masse af stof per. 100g total masse)

5ml til 50L er en fortyndingsfaktor på 10000 og ikke 50000 gange. (50000ml/5ml = 10000)

Den korrekte udregning for 1ml gødning pr 10L vand er derfor:

0.06mg Cu / 10000ml = 6.0E-6mg/ml =0.006ppm

Slammers5k — 16. november 2009, 13:58

Så vi må konkludere det er skidt at overgøde, have kobbervandrør og bo på Bornholm hvis man skal ha rejer.

Gylle — 16. november 2009, 16:18

Tusind tak for mange og hurtige svar 😀

Så er jeg blevet så meget klogere og kan konkludere at gødning er i bund og grund fuldstændig harmløst for rejer 🙂

Angående det med vandkvalitet og kobberrør, så har jeg ikke så store bekymringer på det punkt.
Jeg bor nemlig i Nuuk, Grønland og vandet i vandhanen er smeltevand fra sne og is opsamlet i en sø 😛
Og kobberrør skulle der vist ikke være nogen af i det område jeg bor i, da det er ny byggeri.

Slammers5k — 16. november 2009, 16:22

Ved ikke med hårdheden i sådan noget smeltevand, men rejer kan godt li calcium i vandet (hårdt vand)

stonny — 17. november 2009, 00:40

#17 Du har ret. Den er smutte med en faktor hundred - 1 % er naturligvis en hundreddel! Min fejl *rødmer*

#18 Som ovennævnte viser, kan du stopfodre dine rejer med gødning - de kan godt være, de så dør, men det er ikke af kobberforgifting. 😀

stonny — 17. november 2009, 00:43

#20 Det afhænger af hvilke rejer. For eksempel skal CRS have blødt og let surt vand for at yngle.

johnny9900 — 17. november 2009, 14:06

#15 Ja jeg er næsten 99 % sikker på at det var efter et vandskift da vi flyttede til en ny lejlighed at rejerne døde
vandet blev testet på det lokale vandværk og viste spor af kobber.

Med "hvad" mener du hvilke rejer der døde ?
Bla:
Caridina cf. spongicola (sulawesi)
Caridina cf. Cantonensis både rød og sort crystal i flere forsk. klasser og tigerrejer i forsk farvevarianter
Caridina cf. Breviata humlebi
Caridina cf. Babaulti
Caridina sp.Dennerle (sulawesi kardinal)
Caridina sp.piwa (sulawesi)
Caridina Gracilirostris
Neocaridina cf. zhangjiajiensis pearl rejer i forsk. farvevarianter


Mange i denne tråd siger ok for at bruge gødning med kobber og rejer i akvarierne,,,men mon ikke der ligger noget i hvad opdrætter og forhandlere af rejer advarer at bruge noget med indehold af kobber.

#21 er du sikker på at de ikke dør af kobber forgiftning ?
#22 De trives ved blødt og let surt vand men jeg har haft red/black crystal til at yngle i samme vand som sulawesi rejer

johnny9900 — 17. november 2009, 14:12

#16 kobber indeholdet ligger normalt ikke fra vandværkets side men mere fra ejendommen man bor i hvis der er gamle kobber rør i netop sin egen ejendom man bor i.

johnny9900 — 17. november 2009, 15:25

#25-26 bedes slettes da min datter har været på spil,Undskyld

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.