CIrkulations "tabelværdier"

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

paulsen — 18. november 2009, 22:53

Jeg synes jeg savner lidt info om tabelværdier ang. cirkulation.
Det er meget fint at der står i artsbeskrivelserne at eks. en kampfisk helst skal have en "meget svag cirkulation" i vandet, mens andre fisk kræver "medium cirkulation".

Hvor mange liter i timen svarer de forsk. cirkulationsniveauer til?

På forhånd tak

jery — 19. november 2009, 00:01

Min personlige udlægning af værdierne er:
Almindelig = 3-4 gange/H = medium cirkulation
Svag svarer så formentlig til op til 2 gange/H
Meget svag tilsvarende til 1 gang/H

Jesper Green — 19. november 2009, 05:32

Der kan man bare se hvor misvisende "vandcirkulation" kan være.
Jeg har altid troet at det var vandstrømmen i akvariet der var tale om og ikke filtercirkulationen.

Slammers5k — 19. november 2009, 06:12

Så er det jo godt at netop dette ikke behøver være ret præcist, naturen tilbyder heller ikke en fast cirkulation/strøm.. så må man lære at tage det lidt på gefulen.

Personen der har skrevet artsbeskrivelserne eller været ude og måle den skide sø de er kommet fra har jo også lavet et kvalificeret gæt, har man grejerne til at måle, ekspertisen til at se om fiskene trives og muligheden for at sænke/hæve cirkulationen kan man vel det... har man ikke disse ting må man gøre det bedste man kan.

Tommy Chong — 19. november 2009, 07:24

Hej

Normalt er det hvor mange gange i timen pumpen kan køre vandet i akvariet igennem, der refereres til men jeg vil også mene at det har noget at gøre med hvordan udløbet fra pumpen fordeler vandet…

Jeg har for eksempel en Eheim 2260 - på mit 530l, da jeg havde Malawi Cichlider havde jeg en kort udstrømmer med forholdsvis få huller i, som gav en kraftig ”vandstråle” nu har jeg sydamerikanere bl.a. Scalare, her er udstrømmeren lavet i hele akvariets længde og med mange huller, det giver en ”blid” vanstråle i akvariet.

Vil også mene at pumpens løftehøjde har noget at sige – hvor langt kan pumpen flytte vandet uden at miste kraft på den bekostning – korte/lange – tykke/tynde slanger.

Jeg tror der er for mange variabler til, at der kan laves et konkret skema over cirkulationen, jeg bøvlede meget med at finde det rette forhold mellem cirkulationen, så der ikke opstod ”døde” zoner i akvariet og at jeg ikke samtidigt ”spulede” mine Scalare over i et hjørne.

Hilsen
Tommy

paulsen — 19. november 2009, 08:49

Okay, mange tak skal I have!

Jeg var bare lidt i tvivl om hvad/hvordan det nu skulle gøres 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.