Akvariebord står i vatter men!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lillebror — 13. januar 2010, 16:14

Jeg har fået lavet et akvariebord af stål med en 15mm solid bordplade i toppen.

Problemet er når jeg så kigger på bunden af akvariet hviler det kun i siderne og der er vel et mellemrum på 1-3mm hvor jeg kan se lys.

Bordet står fuldstændig i vatter.

Har i en ide til hvad jeg kan gøre?

På arbejde har vi noget hårdt gummi der er ca 5-6mm tyk jeg tænkte at hvis jeg lagde det ind under akvariet vil det fungere både som skridsikker underlag og flamingo så den udligner over det hele.
Men kan dette lade sig gøre eller er det bare teoretisk tænkning?

Akvariet er et 325L akvastabil.

Mvh Thomas

brib — 13. januar 2010, 16:48

Din ide med det gummi er perfekt .

Alternativt kan du også lægge en 10 mm flamingoplade under som "trykudligner" Jeg bor i et gammelt hus , og her kan det være yderst vanskeligt at vatte et akvarium ordentligt op - Så der bruger jeg enten flamingo - eller et stykke gulvtæppe .

Billen — 13. januar 2010, 17:54

Dårlig smed - som ikke retter sit arbejde ordenligt op..!*skeptisk*

brib — 13. januar 2010, 18:00

[citat]Dårlig smed - som ikke retter sit arbejde ordenligt op..!*skeptisk*[/citat]

Det er nu ikke helt korrekt . :-)

Jeg har haft flere akvarier , hvor der har været plads til at stikke et eller Flere A4 ark ind under akvariet på midten , når de har været vandfyldte . og det på trods af at de har stået på enten originale skabe . eller porsaborde.

Billen — 13. januar 2010, 18:07

Jow men - bordet er skævt - det burde være rettet, eller også skulle materialet ha´ været af en sværere karakter.

Jeg tror mest det første, da et 325´er er 130 cm. langt, og der oftest et ben i midten, og hvis der er 1-3 mm. luft mellem akvariet og understellet lige over benet, er bordet skævt...

PS. Porsa er jo blot 25 X 25 profil rør i aluminium, og godsttykkelsen er blot 1,5-2 mm - det giver ingen afstivning...

Lillebror — 13. januar 2010, 19:06

Nu er det faktisk ikke en smed der har lavet det men det er ligemeget jeg er maskinarbejder og vi snakkede omkring hvordan han vil lave det og jeg målte bordet inden jeg satte akvariet på og det var totalt i vatter.

Godstykkelsen er 40x40x4 profilrør dog kun 4 ben men det burde holde, der er tværstiver osv. Det er ikke skævt det er bordpladen eller akvariet. Men jeg skærer 2 stk gummi ud og limer det sammen imorgen.

stausholm — 13. januar 2010, 20:55

[citat]

Alternativt kan du også lægge en 10 mm flamingoplade under som "trykudligner" [/citat] sjovt som folk altid bruger flaminco (jeg gør det osse selv). i september købte jeg en kort 720´er fra Aqualine. i "brugsanvisningen" stod der, at man ikke måtte bruge flaminco.. hvorfor kan jeg selvfølgelig ikke huske *rødmer*

allan

brib — 13. januar 2010, 22:46

[citat][citat]

Alternativt kan du også lægge en 10 mm flamingoplade under som "trykudligner" [/citat] sjovt som folk altid bruger flaminco (jeg gør det osse selv). i september købte jeg en kort 720´er fra Aqualine. i "brugsanvisningen" stod der, at man ikke måtte bruge flaminco.. hvorfor kan jeg selvfølgelig ikke huske *rødmer*

allan[/citat]

På stelakvarier er det vel egentlig også bare at gå med livrem og seler at lægge flamingo under - Men selv mindre glasakvarier uden ramme , kunne have undgået at skulle en tur over mit lille værksted, for at få skiftet et glas eller 2 , hvis der havde været et par mm flamingo - en gulvtæppe rest under.

På de mest ustabile af vores gulve , kommer der altid flamingo mellem bord og akvarium, og for det ikke skal skæmme for meget, så sætter jeg en strimmel sort isoleringstape på front og sidekanter af flamingoen .

stonny — 13. januar 2010, 23:42

#7 Det er pudsigt, for med Akvastabil kabinetter følger der en flamingoplade med. 😀

10nnitus — 14. januar 2010, 08:29

#1
Lillebror
Godstykkelsen er 40x40x4 profilrør dog kun 4 ben men det burde holde, der er tværstiver osv.
(sammensvejst rør (RHS)) ?
Her er du på sikker grund, livrem og seler, du tager ikke noget for givet.
Du Kan give stellet lidt varme, så det buger (modbuk) en anelse op for derefter når der er vægt på udligner det til vatter.
Der er en udregningsformel om hvor meget du skal bøje jernet før du svejser så du dermed undgår at rette emnet efter.
Denne arbejdsgang gør du når man svejser store længder og derefter lade det være i spænd til emnet er håndkoldt så tager du skruetvingerne af om emnet er snorlige.
Herunder er der en formel til udregning om hvormeget akvariet vejer
http://www.aqualex.dk/

perniel — 14. januar 2010, 11:05

hej så vidt jeg ved skal 325 L hvis det er 1,30 m have 2 extraben på midten

10nnitus — 14. januar 2010, 11:32

#11
40x40x4 profilrør
4 x4 cm og en godstykkelse på 4mm
Kan holde til væsentlig mere vægt end et 325L akvarie
så det skulle ikke være nødvendigt i dette tilfælde

brib — 14. januar 2010, 12:09

En firbenet porsareol , kan sagtens tage 3x325.l akvarier i højden .

Så et bord i den godstykkelse ville jeg overhovedet ikke være nervøs for .

Lillebror — 14. januar 2010, 18:13

#10 Jeg kender godt formlen og har regnet det ud. Der skulle ikke være noget i vejen 🙂
Det du nævner med vinklen når man svejser er også gjort og den er hæftett rundt og bagefter fuldsvejst først den ene side og så den modsatte for at udligne evt. trækning hvilke der ikke burde eftersom den fik 4 hæftninger på hver side.
Rammen er god nok jeg har tjekket alle steder og jeg skyder på som nævnt før det er bordpladen eller akvariet.
Det er S** nok bordpladen 😀 der er laminat sømmet ovenpå det kan være det er skylden.

Nå men har smidt sand i og 2 lag gummi under (det er noget vi bruger til ophænget på hjulene på togene jeg laver så det er stærkt) 🙂 så nu står det med 1/3 vand i og jeg tjekker igen om der skulle være utætheder jeg skal nemlig ikke være hjemme fra jeg smutter på arbejde imorgen til lørdag eftermiddag så gider ikke finde en masse vand på gulvet.

#11 Når man køber porsastel til et 325 L så er det kun med 6 ben (Mener endda du kan få dem med 4 kun) og det er 25x25x2 (muligvis 3) alu profil.
Vægten skal bare forplante sig NED gennem benene.

Prøv at sætte et stykke alu eller stål op i en presse og se om du kan bøje eller presse det sammen.... der skal et stort tryk til.

Mvh Thomas

10nnitus — 14. januar 2010, 18:29

#14
Jeg behøver ikke at spørge om du har kontroleret med en pladevinkel på kryds, langs og tværs.
Efter hvad du skriver går jeg også ud fra det er pladen der er skæv, jeg bruger en finerstøbeplade hvor jeg lakforsegler de afskårende ender

Ps Vil du være venlig at sende mig em PM med modbuk formlen eller linket til denne da jeg selv har mistet denne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.