Forskel på filtermateriale til baggrundsfilter
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KTR — 17. januar 2010, 12:08
Hej allesammen,
Jeg står for at skulle lave et baggrundsfilter i mit 530 liters. I den forbindelse skal der jo noget filter materiale i. Jeg har 6 kamre udover teknikrum. Jeg havde tænkt mig at lave grovfilter i de 3 første kamre og fylde de 2 næste med grov filtermåtte klippet i små firkanter, og så filtervat i det sidste.
Mit spørgsmål er i den forbindelse: Hvad er den hårdt-forchromede forskel på bio-bolde og keramik-rør? Altså udover materialet og udformningen. Er det ikke bare 2 materialer der står for den grove filtrering og giver en stor overflade for de gavnlige bakterier ? Er det ene at fortrække frem for det andet ?
Jeg har også læst om Symbiont. I beskrivelsen fremstår det som et vidundermiddel der giver både en aerob og anarob bakteriekulter endda på meget lidt plads. Har I nogle erfaringer med dette ?
På forhånd tak 😀
Jeg står for at skulle lave et baggrundsfilter i mit 530 liters. I den forbindelse skal der jo noget filter materiale i. Jeg har 6 kamre udover teknikrum. Jeg havde tænkt mig at lave grovfilter i de 3 første kamre og fylde de 2 næste med grov filtermåtte klippet i små firkanter, og så filtervat i det sidste.
Mit spørgsmål er i den forbindelse: Hvad er den hårdt-forchromede forskel på bio-bolde og keramik-rør? Altså udover materialet og udformningen. Er det ikke bare 2 materialer der står for den grove filtrering og giver en stor overflade for de gavnlige bakterier ? Er det ene at fortrække frem for det andet ?
Jeg har også læst om Symbiont. I beskrivelsen fremstår det som et vidundermiddel der giver både en aerob og anarob bakteriekulter endda på meget lidt plads. Har I nogle erfaringer med dette ?
På forhånd tak 😀
KTR — 17. januar 2010, 15:15
Bump
KTR — 18. januar 2010, 10:55
Anyone ??*blink*
Jesper Green — 18. januar 2010, 12:47
Jeg overvejer også at smide lidt symbiont ned bagved baggrunden, blandet med filtermåtte firkanter og biobolde.
Men jeg ved ikke om det er noget værd, så jeg håber andre men mere viden svarer på din tråd 🙂
Men jeg ved ikke om det er noget værd, så jeg håber andre men mere viden svarer på din tråd 🙂
KTR — 19. januar 2010, 23:48
Hej Jesper,
Det håber jeg også.....😀
Det håber jeg også.....😀
majen.fisk — 20. januar 2010, 00:20
hej
har ingen erfaring med baggrundsfiltre, men de er der for at lave en grov filtrering, men vigtigst er det at de har en stor overflade. hvorpå der dannes bakterie kultur. så den type der er bedst vil efter min mening være dem med mest overflade..
har ingen erfaring med baggrundsfiltre, men de er der for at lave en grov filtrering, men vigtigst er det at de har en stor overflade. hvorpå der dannes bakterie kultur. så den type der er bedst vil efter min mening være dem med mest overflade..
AndersGS — 20. januar 2010, 01:24
Vil da fraråde dig at klippe filtersvampen i småstykker, det øger ikke filterevnen, men det er til gengæld hammer besværligt at få op igen.
Hvis du vil have filtervat i så put det i det første kammer således det tager alt "snask". Filtervat skiftes med jævne mellemrum.
Biobolde: Hård plast bold med "stort" overfladeareal, mange aerobe bakterier kan sidde derpå.
Symbiont/keramikrør: Porøst materiale som har et stor overfladeareal, dertil har de en masse mikroskopiske huller hvor der opstår anaerobe zoner.
Det er dette der foregår i de forskellige lag(tegningen er godt nok ud fra en sandbund, men princippet er det samme)
Hvis du vil have filtervat i så put det i det første kammer således det tager alt "snask". Filtervat skiftes med jævne mellemrum.
Biobolde: Hård plast bold med "stort" overfladeareal, mange aerobe bakterier kan sidde derpå.
Symbiont/keramikrør: Porøst materiale som har et stor overfladeareal, dertil har de en masse mikroskopiske huller hvor der opstår anaerobe zoner.
Det er dette der foregår i de forskellige lag(tegningen er godt nok ud fra en sandbund, men princippet er det samme)
Jesper Green — 20. januar 2010, 05:36
#7 - Hvis måtten ikke klippes i stykker, så må den da blive stoppet til i den ende som er nærmest indsugning?
Slammers5k — 20. januar 2010, 05:38
[citat]#7 - Hvis måtten ikke klippes i stykker, så må den da blive stoppet til i den ende som er nærmest indsugning?[/citat]
Det tror jeg ikke du skal være bekymret for så længe det ikke er en meget fin måtte.
Det tror jeg ikke du skal være bekymret for så længe det ikke er en meget fin måtte.
Diemer — 20. januar 2010, 05:45
http://www.unimati.biz/getdoc.asp?id=5&md5hash=485B28C518306CFD7068D6F6439AA50D'
Her er en vejledning af en butik der sælger baggrundfilter-løsninger. Det virker ganske udmærket og er stort set velligeholdelses frit i et år.
Her er en vejledning af en butik der sælger baggrundfilter-løsninger. Det virker ganske udmærket og er stort set velligeholdelses frit i et år.
stonny — 20. januar 2010, 07:35
Kort fortalt:
Keramikrør = grovfiltrering
Biobolde= Giver en stor overflade til bakteriekulturerne. Er ikke det mest supereffektive materiale, da overfalden er meget mindre end f.eks. Symbiont, men da man bag en baggrund kan have et stort volumen biobolde, er de ok, at bruge der.
Symbiont, Eheim Substrat Pro m.fl. fjerner nitrat. Som Anders' tegning i #7 viser, omdannes nitrat til frit kvælstof ved en anaerob proces. Det gasformige kvælstof afgasser fra vandet. Om det er ønskeligt at have denne proces, kommer an på akvariet. I et decideret planteakvarium er det ikke sikkert, at det er ønskeligt at reducere nitratniveauet, da planterne forbruger nitrat. Et nitratniveau omkring 30 mg/l er derfor ønskeligt.
Keramikrør = grovfiltrering
Biobolde= Giver en stor overflade til bakteriekulturerne. Er ikke det mest supereffektive materiale, da overfalden er meget mindre end f.eks. Symbiont, men da man bag en baggrund kan have et stort volumen biobolde, er de ok, at bruge der.
Symbiont, Eheim Substrat Pro m.fl. fjerner nitrat. Som Anders' tegning i #7 viser, omdannes nitrat til frit kvælstof ved en anaerob proces. Det gasformige kvælstof afgasser fra vandet. Om det er ønskeligt at have denne proces, kommer an på akvariet. I et decideret planteakvarium er det ikke sikkert, at det er ønskeligt at reducere nitratniveauet, da planterne forbruger nitrat. Et nitratniveau omkring 30 mg/l er derfor ønskeligt.
Jesper Green — 20. januar 2010, 08:16
[citat]
Symbiont, Eheim Substrat Pro m.fl. fjerner nitrat. [citat]
Er det teoretisk eller er det bevist?
Hvis det rent faktisk virker, kan det så være en fordel at blande symbiont/substrat pro med bioboldene i et baggrundsfilter?
Eller skal der er mere direkte flow til (som i en spandpumpe) før symbiont kommer til sin ret?
Symbiont, Eheim Substrat Pro m.fl. fjerner nitrat. [citat]
Er det teoretisk eller er det bevist?
Hvis det rent faktisk virker, kan det så være en fordel at blande symbiont/substrat pro med bioboldene i et baggrundsfilter?
Eller skal der er mere direkte flow til (som i en spandpumpe) før symbiont kommer til sin ret?
Jesper Green — 20. januar 2010, 08:17
Ak, endnu en gang klokker jeg i det citat halløj. *rødmer*
KTR — 20. januar 2010, 17:58
Så gik der hul på bylden......glædeligt.
Tak for alle svar. Er dog lidt forvirret. Hvis keramikrør er grovfilter skal disse så ikke være først eller skal vattet det ?? Bliver vattet ikke stoppet hvis det sidder først og får alt "skidt og kanel". Skal det ikke sidde sidst for netop at tage det sidste fine svæv ud af vandet ??
Tak for alle svar. Er dog lidt forvirret. Hvis keramikrør er grovfilter skal disse så ikke være først eller skal vattet det ?? Bliver vattet ikke stoppet hvis det sidder først og får alt "skidt og kanel". Skal det ikke sidde sidst for netop at tage det sidste fine svæv ud af vandet ??
AndersGS — 20. januar 2010, 18:34
#11 Keramikrør er da super fin filter, da det er bakterier som lever inde i det porøse materiale som fjerne næringsstoffer fra vandet.
Grov filtersvamp er grov filtrering.
Grov filtersvamp er grov filtrering.
Jesper Green — 20. januar 2010, 18:34
#14 - I alle de baggrundsfiltre som jeg har set billeder af bruger man vat til sidst!
Jeg har besluttet mig for at bruge:
1. Runde biobolde som tillader nemt indløb ved riste.
2. Biobolde "rør" som jeg har i forvejen.
3. Filtermåtte firkanter ca 2-3cm x 2-3cm i grov måtte.
4. Filtermåtte firkanter ca 2-3cm x 2-3cm i fin måtte.
5. Skillevæg i grov måtte.
6. Vat.
7. Skillevæg i grov måtte.
8. Powerheads.
Jeg har besluttet mig for at bruge:
1. Runde biobolde som tillader nemt indløb ved riste.
2. Biobolde "rør" som jeg har i forvejen.
3. Filtermåtte firkanter ca 2-3cm x 2-3cm i grov måtte.
4. Filtermåtte firkanter ca 2-3cm x 2-3cm i fin måtte.
5. Skillevæg i grov måtte.
6. Vat.
7. Skillevæg i grov måtte.
8. Powerheads.
AndersGS — 20. januar 2010, 18:49
Jeg ville bygge det op således:
Kammer 1: Filtervat, hyppig udskiftning. Formålet er at opfange slam og blade, så de ikke ender i filteret.
Kammer 2: Blå filtersvamp, alm filtrering aerob.
Kammer 3: Biolbolde, alm filtrering aerob.
Kammer 4: Keramikrør alm filtrering anaerob
Kammer 5: Til fx powerhead og aktiv kul hvis det anvendes
Kamrene er delt af blå filtersvamp, da det er nemt at skære til op imod en 3D baggrund.
Kammer 1: Filtervat, hyppig udskiftning. Formålet er at opfange slam og blade, så de ikke ender i filteret.
Kammer 2: Blå filtersvamp, alm filtrering aerob.
Kammer 3: Biolbolde, alm filtrering aerob.
Kammer 4: Keramikrør alm filtrering anaerob
Kammer 5: Til fx powerhead og aktiv kul hvis det anvendes
Kamrene er delt af blå filtersvamp, da det er nemt at skære til op imod en 3D baggrund.
Jesper Green — 20. januar 2010, 18:56
#17 - Har du prøvet den opbygning?
Kan du forklare det med aerob vs. anaerob filtrering?
Kan du forklare det med aerob vs. anaerob filtrering?
AndersGS — 20. januar 2010, 19:16
#18 Ja for søren!
Først de to begreber:
Aerob: Iltkrævende
Anaerob: Iltfattig
Aerob filtrering sker steder med højt(alm. iltindhold) det skyldes at bakterierne skal bruge ilt for at omdanne NH4 til N02 og N02 til N03. Dette sker på biobolde, blåfiltersvamt, filtervat, på grus osv.
Anaerob filtrering sker de steder med lavt iltindhold, altså nede i dyndet eller inde i porøse filtermaterialer(symbiont, keramikrør, BB rolls osv) Bakterierne her behøver ikke ilt. Her omdannes N03 til Nitrogen som siver op gennem dyndet eller ud af keramikrørene og ud af akvariet.
Husk 78 % af atmosfæren er N2.
Håber det gav mening.
Først de to begreber:
Aerob: Iltkrævende
Anaerob: Iltfattig
Aerob filtrering sker steder med højt(alm. iltindhold) det skyldes at bakterierne skal bruge ilt for at omdanne NH4 til N02 og N02 til N03. Dette sker på biobolde, blåfiltersvamt, filtervat, på grus osv.
Anaerob filtrering sker de steder med lavt iltindhold, altså nede i dyndet eller inde i porøse filtermaterialer(symbiont, keramikrør, BB rolls osv) Bakterierne her behøver ikke ilt. Her omdannes N03 til Nitrogen som siver op gennem dyndet eller ud af keramikrørene og ud af akvariet.
Husk 78 % af atmosfæren er N2.
Håber det gav mening.
Jesper Green — 20. januar 2010, 19:24
Jo jo, det gjorde det....tak!
Man skulle ellers tro at filtervat i starten ville bremse indløb af vand en del.
Hvis det ligger lige op af risten altså.
Man skulle ellers tro at filtervat i starten ville bremse indløb af vand en del.
Hvis det ligger lige op af risten altså.
AndersGS — 20. januar 2010, 19:41
#20 Det vil det også, der skal ikke bruges ret meget og så er det vigtigt at skifte det ud efter behov.
Jesper Green — 20. januar 2010, 19:50
#21 - Har du set mit forslag til en opbygning?
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1044053
Der kan man rense første filter måtte efter behov.
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1044053
Der kan man rense første filter måtte efter behov.
AndersGS — 20. januar 2010, 20:02
#19
Kommentar: Det er selvfølgelig en meget forsimplet version, det er lidt mere komplekst hvis man tager alle processerne med.
Kommentar: Det er selvfølgelig en meget forsimplet version, det er lidt mere komplekst hvis man tager alle processerne med.
AndersGS — 20. januar 2010, 20:05
#22 Kommentar i din tråd
KTR — 20. januar 2010, 22:12
Igen tak for svar. Jeg kan se at der er lidt forskel i opfattelsen på hvornår i filterprocessen vattet placeres. Alle de filtre jeg har set har også haft vat til sidst, men kan godt følge dit argument AnderGS. Jeg er også med den aerobe og anarobe process.
Har I nogle erfaringer med at tilsætte luft i filteret i den aerobe afdeling for at "booste" baterieprocessen ?
Vil tilføring af luft et stykke inde i filteret ødelægge den anarobe "afdeling" ?
Har I nogle erfaringer med at tilsætte luft i filteret i den aerobe afdeling for at "booste" baterieprocessen ?
Vil tilføring af luft et stykke inde i filteret ødelægge den anarobe "afdeling" ?
AndersGS — 20. januar 2010, 22:23
#25 Det ændre ikke noget, der er masser af ilt tilstede.
Med et filter opbygget på den måde er du garanteret rent vand. Der er en enorm rense effekt i forhold til fx et alm. indvendigt filter eller spandfilter.
Hvis du vil have helt krystalklart vand kan du overveje O3 tilførsel, men det er lidt mere omstændigt.
Med et filter opbygget på den måde er du garanteret rent vand. Der er en enorm rense effekt i forhold til fx et alm. indvendigt filter eller spandfilter.
Hvis du vil have helt krystalklart vand kan du overveje O3 tilførsel, men det er lidt mere omstændigt.
KTR — 20. januar 2010, 22:39
#25 - jeg mente selvfølgelig at jeg var med PÅ den aerobe og anarobe proces (med ét s) *doh*.
#26 - OK. Så slipper jeg for at investere i luftpumpe
O3 ??!??! Så lærte jeg næsten noget nyt i dag også. Det må jeg lige google, men lyder ikke som noget jeg har brug for i første omgang.
Kan se du på din tegning i Jesper Greens tråd at du har lavet et overløb i filteret. Har flirtet lidt med tanken om saltvand så ved godt hvad det er, men hvor vigtigt er det i ferskvand ? Er der de samme proteinophobninger i overfladevandet i fersk- som saltvand ?
#26 - OK. Så slipper jeg for at investere i luftpumpe
O3 ??!??! Så lærte jeg næsten noget nyt i dag også. Det må jeg lige google, men lyder ikke som noget jeg har brug for i første omgang.
Kan se du på din tegning i Jesper Greens tråd at du har lavet et overløb i filteret. Har flirtet lidt med tanken om saltvand så ved godt hvad det er, men hvor vigtigt er det i ferskvand ? Er der de samme proteinophobninger i overfladevandet i fersk- som saltvand ?
stonny — 20. januar 2010, 23:21
#15 Keramikrør har naturligvis en biologisk effekt da de til en vis grad er porøse, men de sælges generelt som grovfilter, hvorfor det ved alle spandfiltre ifølge fabrikanternes anvisninger placeres i den nederste kurv som grovfilter. Hvis du vil have de effektive nitratfjernede materialer som Symbiont, Substrat Pro m.m., placeres disse i de midterste bakker.
AndersGS — 21. januar 2010, 00:16
#27
O3 = Ozon, simpelt fortalt så binder affaldspartikler sig til ozon og det gør det nemmere at fange i filteret - vandet bliver krystalklart. Man bruger ofte i saltvand. Men metoden stammer faktisk fra rensningsanlæg(dem med puuubæ).
Overløbet er for at tage en evt hinde, men også for at fange planterester og lign. der flyder. Alternativet er at lave to af de runde indsugningshuller, men det andet er mere funktionelt samt det efter min mening ser pænere ud.
#28
Så du mener i bund og grund at biobolde og keramikrør er det samme, bare det ene er lavet i keramik og det andet i plast? Kan også være jeg får kludret i det. Men når jeg snakker keramikrør så mener jeg de porøse slags som fx symbiont.
O3 = Ozon, simpelt fortalt så binder affaldspartikler sig til ozon og det gør det nemmere at fange i filteret - vandet bliver krystalklart. Man bruger ofte i saltvand. Men metoden stammer faktisk fra rensningsanlæg(dem med puuubæ).
Overløbet er for at tage en evt hinde, men også for at fange planterester og lign. der flyder. Alternativet er at lave to af de runde indsugningshuller, men det andet er mere funktionelt samt det efter min mening ser pænere ud.
#28
Så du mener i bund og grund at biobolde og keramikrør er det samme, bare det ene er lavet i keramik og det andet i plast? Kan også være jeg får kludret i det. Men når jeg snakker keramikrør så mener jeg de porøse slags som fx symbiont.
stonny — 21. januar 2010, 07:36
#29 KEramikrør og biobolde er ikke det samme. Biobolde bruges normalt udelukkende som biologisk filter. De er oprindeligt udviklet til havedamsfiltre, hvor man har en meget stor volumen. Sparsommelige (nærrige 😀) akvarister har så fundet på at bruge dem i spandfiltre, men overflademæssigt kan de på inge måde hamle op med Symboint m.fl. Bilbolde vil have en større berretigelse i baggrundsfiltre og sumpe m.m. da man der kan have et stort volumen.
Keramikrør og Symbiont er ikke den samme. Keramikrør er f.eks. disse:
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=594
Symbiont, Substrat Pro, Siporax m.fl. er ofte lavet af sintret glas eller andet mikroporøst materiale og meget mere porøse en traditionelle keramiktør.
http://www.akvarieforretningen.dk/group.asp?group=188
Keramikrør og Symbiont er ikke den samme. Keramikrør er f.eks. disse:
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=594
Symbiont, Substrat Pro, Siporax m.fl. er ofte lavet af sintret glas eller andet mikroporøst materiale og meget mere porøse en traditionelle keramiktør.
http://www.akvarieforretningen.dk/group.asp?group=188
Jesper Green — 21. januar 2010, 08:57
Hvor anvendelige er Symbiont, Substrat Pro, Siporax i et baggrundsfilter?
Umiddelbart skulle man tro at de egner sig mere til en spandpumpe med en stærkere direkte flow.
I et baggrundsfilter er det sværere at bestemme strømmen jo og Symbiont, Substrat Pro, Siporax kan jo ikke renses når først i ligger bagved baggrunden?
Umiddelbart skulle man tro at de egner sig mere til en spandpumpe med en stærkere direkte flow.
I et baggrundsfilter er det sværere at bestemme strømmen jo og Symbiont, Substrat Pro, Siporax kan jo ikke renses når først i ligger bagved baggrunden?
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.