Sommerfugle og kribensis sammen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

netravn — 18. januar 2010, 22:13

Kan det anbefales at have et fuldt udvokset kribensispar sammen med nogle unge sommerfugle i 250l.? Desuden er der dværgguramier, scalare og kileplet samt en enkelt siamesisk sugesmerling.

Jeg kunne nemlig godt tænke mig nogle sommerfugle - de er så fine:)

mvh
Henrik

Lillebror — 18. januar 2010, 22:50

Har selv tænkt over det men efter at have søgt her på forumet har jeg ombestemt mig da næsten alle steder jeg har læst fraråder folk det da de begge tager territorier.

Formel A — 18. januar 2010, 23:05

Umiddelbart synes jeg ikke det lyder umuligt.....bare sørg for at Kribbernes hule er i den ene ende af akvariet, så kunne jeg da godt forestille mig det kunne lade sig gøre med 1-2 par sommerfugle evt.... Har selv gjort sådan med mine Kribber i mit 530 ltr. og de har kun taget et ganske lille territorie.....evt. kan du dele akvariet op med rødder, planter eller lign. der vil fungere som en naturlig grænse for territorier... 🙂

Formel A — 18. januar 2010, 23:08

Ej beklager....havde ikke lige set alle de andre fisk du også har i.....Scalare tager også territorier....så det er nok ikke en smart idé.... 🙁

netravn — 19. januar 2010, 10:37

Jeg har kun en enkelt scalare, som jeg har planer om at sende videre til nogen der kan tilbyde den nogle venner. Min opfattelse af kribberne er også at der godt kan være plads til flere territoriefisk - de går pt i 180l, og "fylder" kun ca det halve af bunden. Derudover er sommerfuglene også gerne højere i akvariet?!? eller har jeg misforstået det?

Dreas — 19. januar 2010, 10:47

Jeg ville ikke gøre det. Dine Kribensis vil til hver en tid dominere over de andre fisk.
Selv om Kribensis er en relativt fredelig cichlide, så er det altså en fisk, som jævnligt markerer sig overfor de andre beboere i akvariet. Og andre cichlider vil stå som nummer 1 på listen over de fisk den vil markere sig overfor.
Sommerfuglecichlider har også brug for territorier, men det ville de aldrig få lov til at danne, da Kribensis er den overlegen, og gerne tager hele bunden af akvariet, hvis den kan komme til det.

Du kan godt holde de to sammen, men Sommerfuglecichliderne ville ikke komme til at trives optimalt.

Mvh,
- Andreas

netravn — 19. januar 2010, 19:17

Ok - det er måske ikke den bedste idé jeg fik der....

Egentlig ærgerligt der sådan er begrænsninger - omvendt er det måske netop en del af charmen;)

Tak for jeres input!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.