Hvad fejler mine guppier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aquanaut — 19. januar 2010, 08:09

Flere af mine guppier er begyndt at have problemer. Der er tale om 3 hunner. De har fået problemer med bagkroppen. Det virker som om de ikke længere kan bruge bagkroppen til at svømme. Enten hviler de bagkroppen mod bunden, eller så hænger de næsten lodret i vandet, når de svømmer rundt. De er ikke tæt på at føde. Er det tegn på sygdom? Eller måske en skade efter at være jagtet af hanner? Håber nogen har en ide.

jery — 19. januar 2010, 08:16

Det er en meget tynd gupse på billedet.
Kommer problemet, efter de har født?
Hvordan fodrer du?
Vandskift - hvor meget og hvor tit?
Hvor længe har akvariet kørt, og hvor stort er det?

c sørensen — 19. januar 2010, 09:08

er det ikke efter, de har født? Jeg har haft problemer med nogle af mine unge førstegangsfødende hunner, de er blevet lidt tynde, knækker lidt i ryggen og ikke så aktive. Er det sådan, dine er? Hvis det er, så fik jeg at vide i går, at det er D-vitaminmangel. Der skal tilsættes D-vitaminer i vandet. Blanding kan købes hos dyrhandler. Har endnu ikke fundet ud af, hvor mange dråber rent D-vitamin, der skal tilsættes pr. liter og hvor ofte. - Ved nogen det?

Men mine står nu ikke lodret i vandet og de spiser også. Måske er det noget andet med dine. Har du problemer med vandet? Guppyer kræver rent vand. Nok god ide at svare på #2's spørgsmål. Så er det nemmere at hjælpe.

Har du oplevet, at nogen er døde?

aquanaut — 21. januar 2010, 21:11

Lidt fakta:

Akvarium: 112 l.
Foder: Alm. flagefoder + lidt tørrede dafnier
Indkøring: Opstartet primo december. Kørt 12 dage uden fisk. Guppierne flyttet over fra mindre akvarium, hvor de havde været siden sept. Der var der ingen tegn på problemer i det lille akvarium (54l).
Vandskift: To skift siden primo december, 30 l. og 40 l.

Der er nu to hunner, der er døde og en der stadig lever. De har ikke alle født unger. Der er nu også en enkelt han, der svømmer rundt på siden og udviser nogen af de samme symptomer (bøjet krop og sammenfoldet hale).. De forsøger at svømme og spiser så vidt muligt også.

Kan de hjælpe med andet foder, D-vitamin eller noget tredje? Eller skal jeg begrænse skaden og aflive de syge? Jeg har andre guppier, både børn, unge og voksne, der har det fint.

MieHee — 21. januar 2010, 22:04

Du bør skifte 30% vand hver eneste uge.

aquanaut — 21. januar 2010, 23:00

Tak for rådet. Med hensyn til vandskift, så synes jeg der er mange forskellige holdninger. Da jeg startede med akvarium i efteråret, fik jeg at vide, at jeg skulle skifte 20% ca. hver 4. uge! Der er jo en vis forskel til 30% hver uge.

jery — 21. januar 2010, 23:09

#6: du er så blevet fejlinformeret. Gupser elsker frisk vand, så en gang om ugen er meget passende.
Fodrer du nok?

aquanaut — 21. januar 2010, 23:17

Jeg fodrer 1 gang dagligt (også et råd jeg fik ved opstart *skeptisk*.

jery — 21. januar 2010, 23:24

#8: det er for lidt til at holde gupperne ved godt huld. Gå over til i hvert fald 2 gange, men pas endelig på ikke at give dem mere, end de kan spise op meget hurtigt (og før det hele falder på bunden). 3 gange er måske endda bedre, men du skal være yderst opmærksom på mængden.

aquanaut — 21. januar 2010, 23:44

Tak for rådet, jeg skruer lidt op for rytmen og lidt for mængden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.