Nye cichlider.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Oscar — 7. marts 2010, 16:32

Hej alle!

Jeg har nu fået solgt de fleste af mine fisk der gik i mit 250 liter, mangler kun Cyrtocara Moorii nu (Sælges da de bliver for store, ellers havde jeg helt klart beholdt dem.)

Nu er jeg så bare lidt usikker på hvad jeg skal have i. Har tænkt på en af de små aulonocara-arter: Aulonocara Baenschi, og så måske en af de allermindste sandsild? Hvad med en Lethrinops af en art?

Håber i kan komme med nogle forslag, helst ikke Mbuna, da det er dem jeg lige har solgt.

Tak 😀

Søder — 7. marts 2010, 22:20

Da jeg selv har baenschi vil jeg klart anbefale dem hannen er ufattelig smuk og den går bedst efter min mening som arts akvarie men det er jo en smags sag

Oscar — 7. marts 2010, 22:30

Hey Søder. Jeg har besluttet mig for at beholde mine C. Moorii, da det helt klart er min favorit fisk, de har en super adfærd og nogle utroligt flotte farver. Jeg beholder dem i mit 250 liter til de bliver for store, den største er i øjeblikket ca. 10 cm. Så de holder nok nogle år endnu.

Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål om Baenschi, da du jo selv har dem må du jo vide en del. Foretrækker de:
Bar sandbund med nogle få huler, og et par sten, eller Mbuna-land med masser af store sten opbygninger og huler?

Mvh Oscar.

Patrick — 7. marts 2010, 22:35

#3
De Blå delfin holder nok max 4-5 måneder inden de er for store.

Akvariet er efter min mening for lille til Rov, Aulonocare, fritsvømmere eller sandsild.

Mbuna er vejen frem for et akvarie i den størrelse hvis du spørger mig.

Oscar — 7. marts 2010, 22:41

#4
Hvor mange cm. ville du mene er for stort til 250 liter?

Er enig i at Rov er for store til 250l, det samme med fritsvømmere. Men der er da mange Aulonocara og sandsild, der bliver meget mindre end nogle af mbuna'erne. Kan ikke helt se hvorfor Mbuna er så meget mere velegnede end Aulonocara og Sandsild.

Patrick — 7. marts 2010, 22:47

#5
Min fejl, jeg skulle have præciseret det noget bedre.
Jeg mener et 250 L er egnet til visse mbunaer.

I min verden er det ikke altid størrelsen det kommer an på (Haha fnis fnis osv.. 😉)
Sandsild har brug for større arealer hvor de kan svømme frit. Det er der ikke rigtig plads til i et 250 L.

Aulonocare kan du måske godt finde nogle arter der vil kunne begå sig i et 250 L, men så snakker vi måske kun 1 han, så er akvariet jo ikke meget ved at se på.

Det er derfor jeg anbefaler som jeg gør.

Oscar — 7. marts 2010, 22:55

Nu kan jeg ikke helt huske målene på et 250 liter akvarium, men det er vist en meter langt. Det burde da være udmærket til 5 sandsild, er det ikke? *skeptisk*

Hvad mener du med at man kun kan have en han af Aulonocara, jeg har da set masser af akvarier med ca. 3 Hanner. Bla. Malawi-Martin (Tror jeg vist han hedder)'s 250 liter A. Hueseri balje. De Aulonocara som har størrelsen til et 250 liter er jo nogle meget skrøbelige og fredlige fisk, så jeg kan ikke helt se hvorfor man ikke burde kunne have mere end 1 han, når man kan have en hel masse Mbuna hanner, som jo er langt mere aggresive.

Patrick — 7. marts 2010, 22:59

#7
Det er som sagt kun mine anbefalinger for hvad jeg mener man får mest ud af.

Personligt vil jeg aldrig holder andet end mbuna i et 250 L.
De ekstra 30 cm du får i et 325 L gør en kæmpe forskel synes jeg.

Men tråden er jo stadig ung så vent og se, det kan være der kommer andre holdninger.

Oscar — 7. marts 2010, 23:10

Det kan godt være rigtigt, det du siger om Sandsild. Men jeg fatter stadig ikke helt din mening om Aulonocara og Mbuna. Du siger man kun skal have 1 han + hunner af de mest fredelige, men at man skal have mange hanner + hunner af de aggresive?*blink*

Kan du ikke forklare hvad du mener med det?

Patrick — 7. marts 2010, 23:16

#9
Aulonocarer:
Jeg mener ikke der er plads til mere end 1 han, da 2 er et dårligt mix, dvs du skal op på 3+ Det mener jeg ikke der er plads til, derfor den ene han af aulonocare.

Ang mbuna, så er det lettere at lave et "kaos" akvarie med dem end med aulonocare.

Dvs du kan have måske 15-20 fisk, fordelt på 2-3 arter, således at der er så meget gang i den at ingen hanner har mulighed for at jage en enkelt han eller en enkelt hun.

Giver det mening?

Oscar — 7. marts 2010, 23:19

Ja det forstår jeg godt, bortset fra en ting. Hvorfor mener du ikke der er plads til mere end 3 hanner af Aulonocara?

Patrick — 7. marts 2010, 23:22

#11
Jeg synes akvariet er for lille til 3 hanner.

Det er bare sådan jeg holder mine fisk.

De fleste aulonocare synes jeg skal have mere plads end det for at man får deres naturlige adfærd frem.

Oscar — 7. marts 2010, 23:28

Det kan godt være du har ret. Nogle folk mener det ene, andre mener det andet. Jeg har bare set akvarier på 250 liter med ca. 3 hanner af Aulonocara. Så jeg gætter vel på at det også har lidt at gøre med fiskens egen personlighed? Altså individuelt. Nogle fisk går i spåner hvis de ikke får dit og dat, mens andre er totalt ligeglade.

Kan jeg have ret? Jeg har i hvertfald tænkt mig at prøve mig frem.

Patrick — 7. marts 2010, 23:30

#13
Folk har helt sikkert forskellige måder at holde fisk på, og forskellige kriterier for hvornår deres fiskehold er en succes.

Hvis du vælger aulonocare, så skal det være en af de mindre arter, som samtidig ikke er alt for aggressiv.

Oscar — 7. marts 2010, 23:32

Det er jeg godt klar over. Jeg har forelsket mig i A. Baenschi, hvad siger du til den? Den bliver ikke enorm, og ser ud til at have en rolig adfærd. Havde tænkt mig at prøve 3.4/5 af den.

Patrick — 7. marts 2010, 23:38

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Andet - Cichlider - Generelt' til 'Cichlider - Afrika - Malawi - Generelt' af Patrick

Patrick — 7. marts 2010, 23:40

#15
Den kunne være en udmærket mulighed. Den er skide flot...

Oscar — 8. marts 2010, 09:50

Malawi-Amager ham dem i øjeblikket, så jeg tror jeg prøver dem.

Rasmus6700 — 8. marts 2010, 12:47

Hvis du anskaffer dig fiskene som ungfisk kan jeg ikke se noget problem i det. Problemerne opstår oftes hvis man køber en flok voksne fisk som man senere hen sætter andre voksne fisk ned til. Hvis fiskene går sammen fra de er forholdsvis små opbygger de et hieraki og der er større chance for at en dominerende han accepterer øvrige hanner.
Kun en lille hint som virke i mange tilfælde, men jeg har også set en han blive så dominerende at den begyndte at slagte sine artsfæller.

Oscar — 8. marts 2010, 15:38

Ved det godt. Mine delfiner regner jeg ikke med gør dem noget, da de er så fredelige som de kan blive. 😎

Patrick — 8. marts 2010, 19:26

#20
ER det meningen du vil have aulonocare og Blå delfin i et 250 L?

theill — 9. marts 2010, 09:12

Hej Oscar,

Så lige tråden og vil da lige komme med et par kommentarer.

Jeg har selv den smukke baenschi gående i et fritsvømmetakvarie på 960 liter. Min erfaring herfra er at de for det meste svømmer over den åbne sandbund og leder efter føde i sandet (lytter) men at de kun yngler hvis der er en god stor hule til det. Derfor mener jeg at et 250'er er lidt klemt for sådan en flok, hvis du skal have den naturlige adfærd frem.

Om du kan få det til at fungere alligevel er meget muligt, men hannerne kan godt være noget bistre overfor hinanden, hvis der ikke er plads til at flygte fra kampene.

Men - det er jo en fantastisk flot fisk, i mine øjne klart en af de smukkeste fra søen. Vil du alligevel prøve skal du som Rasmus skriver i #19 starte op med en flok små ungfisk, helst i et "tomt" akvarie. Jeg vil helt klart ikke anbefale at dumpe dem ned til et delfin-par, som i øvrigt er meget store til et 250'er.....

Held og lykke :-)

mvh, Jesper

Oscar — 9. marts 2010, 09:13

Ja, altså C. Moorii er der kun midlertidigt, men indtil da, så ja. De lever jo begge på sandede områder.

Patrick — 9. marts 2010, 15:48

#23
Det vil jeg ikke gøre hvis det var mig.

Du har igennem tråden hørt om mine bekymringer og igen i #22 bare ved at have nogle aulonocare deri, så kan du jo næsten regne ud hvad vi mener om både C. Moorii og aulonocare.

Oscar — 9. marts 2010, 16:30

Jeg havde ikke lige set # 22..

Men er de C Moorii virkelig for store? 🙁

theill — 9. marts 2010, 16:44

Som du kan se i artsbeskrivelsen så bliver de opimod 20 cm. Det er en ordentlig fætter at have i et 250'er. Da det er en sandsild skal den gerne have en del svømmeplads over sandbund, som er ret svært at give den i en 250'er, specielt hvis du skal have et par huler til baenschi'erne. Jeg vil endda gå så langt som at sige at 325, som der står i artsbeskrivelsen, også er lige småt nok.
Men det er jo bare min holdning, vi gør jo egentlig alle vold imod fiskene næsten lige meget hvor stor balje vi har - jeg har i hvert fald aldrig set glasplader i søen som indskrænkede fiskenes frie svømmemulighed 😎

Oscar — 9. marts 2010, 16:57

I har nok ret i at det er lidt dyreplageri at holde de delfiner i 250 liter, ved i om akvariebutikker tager imod fisk, måske neonfisken? Måske endda købe dem, hvis muligt.

theill — 9. marts 2010, 19:51

Du kan jo prøve at sælge dem her på siden ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.