Røde render under øjnene fører til døden

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malibali — 20. marts 2010, 22:47

Jeg var den lykkelige ejer af et 54L med 2,2 Betta simplex, som ynglede flot.

De gik i alm. postevand, ved 20-24 grader. De regelmæssige vandskift overholdt og godt med varierende frostfoder(dog ikke overfodret!)... Alt skulle være så godt, så godt...

Den seneste tid lagde jeg mærke til at de så lidt "trætte" ud - de havde fået røde render under øjnene, men skød det hen, da jeg egentligt ikke kunne huske at de ikke havde det fra starten (jeg har nu fået bekræftet at resten af bestanden jeg købte af, ikke har problemer) De virkede ikke påvirkede - var friske som sædvanligt...

Jeg rejste på ferie i 4 dage. Dagen før jeg kom hjem, lød beskeden hjemmefra "De dumme fisk ligger bare på bunden og vil ikke spise" GISP... What to do?? De måtte vente, da jeg ikke kunne overtale kærsten til at skifte vand - HAN skulle i hvert fald ikke være grunden til de døde og da jeg skiftede lige før min afrejse, burde det ikke være der problemet lå...

Da jeg kommer hjem har de alle 4 en hvid prik/bjergformet udposning i hvert øje og er tydeligvis sløje. De er oppe at sluge luft (trods luftpumpe tilsluttet i desperat forsøg på at redde dem) og det er den eneste bevægelse de laver.
Fiskene bliver mere rødlige indtil de bliver hvide meget kort før de dør... Hvor de ligger på bunden, med udstående øjne, helt hvide(selvom det er under 30min siden de døde) og strittende finner

Af en eller anden grund, kunne jeg heller ikke holde liv i ungerne - de døde indenfor få uger. Stivnede, helt hvide med udstritne finner og øjne. Samme problem?? De har været i seperat akvarium og fodret med andet foder.

Jeg er bare så træt af det - både fordi jeg ikke ved, hvad der gik galt, men også fordi jeg var så glad for dem - de lod jo til at trives... Og det er lidt svært at undgå at få igen samt gøre akvariet sikkert for nye beboere, når man ikke ved hvad det var galt - var det bakterier, parasitter, virus eller hvad??

Gudskelov ser ingen andre akvarier ud til at være berørte og nu er der guppyunger i akvariet hvor simplexungerne var(blev sat i, mens der stadig var en unge eller 2), uden vandskift eller andet og guppierne lever endnu 2 uger efter.

Er der nogen her, som har en ide om hvad der er på færde og som kan hjælpe mig????

På forhånd tak...

jery — 21. marts 2010, 00:50

Bettaer skal da "sluge luft"?
Har du CO2 tilsluttet?

malibali — 21. marts 2010, 10:26

# 2 Ja, det kan de, men det plejer de ikke at gøre her.
Ved godt at luftpumpen intet hjalp, når der er tale om voksne Bettaer, men det var som sagt et desperat forsøg 😉
Jeg har ikke CO2 i akvariet... Der er kun vallisinera, Bacopa caroliniana og lidt christmas mos tror jeg det var...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.