Jeg er lidt i tvivl om hvad mine guppyer fejler. Jeg har 2 hanner og 1 hun som formodes at være syge. Hunnen har tendens til sytrådslort, men ellers ingen andre tegn på sygdom. Den ene han formoder jeg har finneråd, da halen er flosset, let sammenfaldet, og mangler nogle yderområder. (Dette har jeg før oplevet ved en anden han i mit gamle akvarie, jeg aflivede den og så ikke mere til problemet.) Den anden han er oppustet, har sytrådslort, og umiddelbart begyndende finneråd.
Er det bugvattersot, og i såfald - hvordan behandler jeg det nemmest?
brinker — 26. maj 2010, 18:26
Ingen der kan hjælpe?
mickro89 — 26. maj 2010, 18:39
http://www.akvariebladet.dk/default.asp?id=48 under virus 🙁
mickro89 — 26. maj 2010, 18:40
hvis det er bugvattersot er der ingen kur... du kan også læse under de andre sygdomme så, kan det være du finder noget som måske passer bedre 🙂
finneråd ses som røde plamager / pletter på finnerne og kan behandles
brinker — 26. maj 2010, 19:39
Grunden til min tvivl om det er bugvattersot, er at ingen af de tre fisk har udstående skæl eller øjne. Desuden er kun én af fiskene oppustede. De er heller ikke inaktive på nogen måde, de er ligeså livlige som de plejer.
c sørensen — 26. maj 2010, 21:14
Bugvattersot og finneråd er følgesygdomme, bl.a. af dårlig vandkvalitet. Eller som følge af anden sygdom, bratte ændringer og lign. En gammel fisk kan også få bugvattersot. Der er ingen kur, den må aflives. Behandle de andre med en gang eSHa 2000. Sørg for at skifte 50% vand inden og efter behandling. Og fortsæt med hyppige vandskift. Det kan sagtens være pga. dårligt vand, du har problemer med fiskene. Medmindre du har synglige tegn af anden sygdom end bugvattersot og finneråd?
brinker — 26. maj 2010, 21:34
Hvis finneråd kun er røde plamager / pletter, så tror jeg ikke det er finneråd. Det undrer mig bare at begge mine hanner langsomt mister dele af halen? Den ene han er en jeg lige har købt for et par uger siden, i Plantorama Egå - har købt der nogle gange uden problemer, men den er blevet meget oppustet efter jeg har fået den desværre. Den anden han er af egen avl, og dens far led samme symptom, med at den langsomt mistede halen.
c sørensen — 26. maj 2010, 21:48
Finneråd er ikke røde plamager/pletter. Finneråd er en følge af anden sygdom eller mistrivsel - det er flossede og hakkede haller/finner. Der kan også være svamp forbundet med.
brinker — 26. maj 2010, 21:51
Godt, så er der altså finneråd hos begge mine hanner. Det skulle være helbredeligt ikke? Så kan jeg trods alt nå at redde en fisk umiddelbart, da den ikke bærer andre symptomer end finneråd. Hvad skal jeg have fat i til at få bugt på det?
c sørensen — 26. maj 2010, 22:53
Finneråd kan du behandle med eSHa 2000. Dvs. samtidig skal du altså have styr på årsagen til finneråd og bugvattersot. Temmelig sikkert dit vand. Nogle gode vandskift og sørg for at være obs på det fremover. Du kan ikke få finnerne igen med at behandle. De vil i nogle tilfælde med tiden vokse ud igen, men ikke med samme farver. Nogle gange vokser de altså heller ikke helt ud.
brinker — 27. maj 2010, 19:10
Tak for hjælpen indtil videre. Den oppustede han lå desværre død da jeg kom hjem fra arbejde i dag - de andre 2 guppyer holdes under skarpt opsyn.
c sørensen — 27. maj 2010, 22:15
Du har samlet den døde op, ikke? Det er meget vigtigt. Ellers kan de andre blive alvorligt syge.
brinker — 28. maj 2010, 15:30
Jo, selvfølgelig er den samlet op. Nok er jeg ny, men jeg er trods alt ikke helt dum 😉
c sørensen — 28. maj 2010, 17:33
nej det regnede jeg heller ikke med. Nogen gange bliver de bare spist og forsvinder hurtigere end man kan...... Og så ligger der rester og rådner, som man ikke finder. Og specielt bugvattersot, så skal de andre ikke nå at spise af dem.
brinker — 28. maj 2010, 17:34
Den var heldigvis helt urørt da jeg kom hjem, så den har næppe ligget der længe.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.