Førstegangs saltvand, hjælp til opbygning.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Steffen J — 2. juni 2010, 10:35

Hejsa alle sammen 🙂
Jeg har nu haft lidt forskelligt ferskvand i nogle år, og er blevet ramt af afhængigheden der dermed følger. Det er derfor tid til saltvand og jeg har snart skrabt 20.000kr sammen. Jeg planlægger at bruge dem alle på akvariet uden hverken fisk, koraller eller levende sten. Jeg har bestemt mig for hvilket akvarie jeg vil have, men jeg har lidt tvivl om opbyggelsen osv.

Akvariet bliver et 530L Aqualine 160x60x55, med 250L sump.
Jeg ønsker ikke kalkreaktor eller hQi lys til at starte med.

Hertil kan man bestille armaturer med både T5 og T8 lys. Og det kan bestilles fra 2-4 lysstofrør Hvis der er en der vil foreklare hvad der er bedst og hvilken jeg skal vælge vil jeg blive meget glad 🙂

Man kan også bestille en baggrund med indbygget filter. Hertil står der 2x1000L/h pumper, men er det nok til et 530L eller skal jeg droppe den idé?

De laver også gerne en sump gratis for en, men man skal have arbejdstegninger over hvordan den skal bygges op og hvad der skal i den osv. Jeg ved egentligt ikke rigtigt hvordan man kan bygge sådan en sump op, men jeg skal ihvertfald have de vigtige med:

Et rum til retur pumpe
Et rum til skummer og varmelegeme
Et rum til nedløb fra overløbet

Hvis nogen vil tilføje noget, så ville det være super fedt! Så skal jeg selvfølgelig nok selv lave tegningerne, men i må gerne skrive hvad tingene fylder, f.eks. i liter 🙂

KimJ — 2. juni 2010, 11:23

Læs evt. her, for at få grundlaget for en opsætning på plads:

http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Marinesetup/marinesetuparticle1.htm

http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Marinesetup/marinesetuparticle2.htm

Ang. de valg du allerede har truffet:

Jeg tror du bliver ked af at have valgt et akvarium der er højere end dybden. Det omvendte ville være betydeligt lettere at have med at gøre, af flere grunde; Der er som regel masser af stenopbygninger i et koralrevsakvarium, og et højt, smalt akvarium resultere næsten altid i noget der ligner et stengærde. Det er også lettere at belyse et lavere, bredere akvarium, uanset hvilken lampe man bruger.

En baggrund med indbygget filter i et saltvandsakvarium, lyder lidt spøjst i mine ører, især hvis der er projekteret en sump, hvor det vil være oplagt at have al teknik samlet.

Lampen bør helt sikkert have T5 rør, idet T8 rør slet ikke kan følge med m.h.t. lysstyrke. 4 rør er desværre noget i underkanten til et akvarium i den størrelse, men der kan helt sikkert også leveres lamper med f.eks. 6 rør.

Steffen J — 2. juni 2010, 14:08

ups. angående målene, har jeg skrevet forkert, det undskylder jeg for. målene er 160x55x60, men du råder altså til at købe en baggrund uden filter og så have filteret i sumpen? Hvor stort skal dette være hvis jeg regner med omkring 70kg levende sten og en skummer til et 530L akvarium. (Jeg regner med at have en fiskebestand på ca. 10. med en pæn størrelse (10+ cm)

Det med lyset har jeg et yderligere spørgsmål til. Altså skulle jeg have T5 lys skulle det være 6 rør eller sådan noget. Ville det ikke være langt billigere (eller bedre) for mig at lave en lyskasse og installere blæsere og så anskaffe mig hqi lys? hertil også et enkelt T5 rør og moonlight for farvernes skyld?

Efter at have set din opbygning af sumpen kunne jeg godt tænke med noget tilsvarende, men der er noget ikke ikke helt forstår ved overløb. Der er ofte 3 huller til rør i et overløb. hvorfor? 🙂

På forhånd tak 😉

KimJ — 2. juni 2010, 15:04

Jeg ville helt droppe baggrunden, så der kan blive plads til så mange levende sten som muligt. LS er, sammen med skumfilteret, den eneste form for filtrering du har brug for.

Ang. lyset; Det er kun hvis du vil have lyskrævende dyr, det har nogen betydning, hvad du vælger af lyskilde. HQI lamper giver et meget smukt og "levende" lys, men er ikke specielt meget bedre end T5 rør, hvis man sammenligner systemer med samme Watt-forbrug.

Der er 3 huller i et overløbssystem, for at give en større sikkerhed mod vand på gulvet. Det er forklaret i artiklerne.

Steffen J — 2. juni 2010, 21:55

okay tak for de rigtigt gode svar 🙂 Ja, jeg havde læst artiklerne, men det er altid dejligt med et papudskåret svar for en nybegynder 😉 så tror jeg at jeg har styr på hvad jeg vil have nu 🙂 så påsætter bare et mekanisk filter på overløbet istedet og laver en sump magen til din. Så vil jeg have osmolator på ca. 100L og så kan jeg også lave tilføjelser i teknikken 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.