Hvad gør i hvis man vil skifte bestand?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

pakua — 6. juni 2010, 13:06

Jeg må høre hvad andre gør, hvis man vil skifte bestand?

jeg er lidt træt af akvariet som det er nu og vil gerne skifte min bestand af fisk - stort set.

jeg har en flok Hemichromis sp. Bangui gående, vel 10-14 voksne fisk og en mindre flok Ameca.

jeg kan ikke få mig selv til at aflive fiskene og dyrehandlere er ikke interesseret i voksne fisk.

Annoncer her på forummet har ikke den store effekt.

Hvis i skal aflive en fisk, hvordan gør i det mest humant?

Dbh
Axel

Bruger #936237 — 6. juni 2010, 13:17

Jeg er sikker på at alle med noget på hjerte om dette emne, allerede har svaret i de mange tidligere tråde, som er bevaret. Så slipper du for ventetid.

Hvis du laver en annonce om at de kan afhentes gratis, er de hurtigt væk.

bearstyle — 6. juni 2010, 13:42

#2 Har ret. Lad nogen hente dem gratis så er de både hurtigt væk og du har gjort det rigtige for fiskene. Jeg er sikker på at der er nogen der hurtigt kan komme og hente dem..

Olaf — 6. juni 2010, 14:07

Man afliver da ikke sunde og raske fisk:(
Gi´ dem hellere væk, så er fiskende glade og den nye ejer ligeså...

Elvis — 6. juni 2010, 14:20

[citat]Jeg må høre hvad andre gør, hvis man vil skifte bestand?

jeg er lidt træt af akvariet som det er nu og vil gerne skifte min bestand af fisk - stort set.

jeg har en flok Hemichromis sp. Bangui gående, vel 10-14 voksne fisk og en mindre flok Ameca.

jeg kan ikke få mig selv til at aflive fiskene og dyrehandlere er ikke interesseret i voksne fisk.

Annoncer her på forummet har ikke den store effekt.

Hvis i skal aflive en fisk, hvordan gør i det mest humant?

Dbh
Axel[/citat]
Jeg står med det samme problem lige nu, og har sat en flok Malwi cichlider til gratis afhentning hurtigst muligt. Så må man håbe at der er nogle der vil have dem.

mickro89 — 6. juni 2010, 14:32

i kan også oprette annoncer andre steder end her inde.. dba. f.eks.

pakua — 6. juni 2010, 15:36

Naturligvis vil jeg ikke aflive sunde fisk, men det hænder en fisk bliver syg, derfor spørgsmålet om aflivning, hvilket ingen svarede på.🙂 Jeg kan godt se at det i den ammenhæng kunne misforstås, - at en løsning var at aflive dem. Nææ, dertil er jeg sgu for blød i hjertet...

jeg har en annonce her på Akvariesiden og der er såmænd allerede en der kommer og ser på nogen af dem, så med lidt tålmodighed kommer jeg måske af med allesammen.

Ved tidligere annoncering, var der ikke nogen reaktion overhovedet.

Dbh
Axel

olibra — 6. juni 2010, 15:53

Det du gør ved aflivning er at du tager et skærebrædt, eller andet hårdt underlag, så tager du en kniv, eller en køkkensaks ved små fisk, og så kapper du hovedet af fisken.

Glem alt om at smide den i toilettet.

KimJ — 6. juni 2010, 17:18

Det skulle da ikke være umuligt at finde en akvarieforretning, hvor de vil tage imod sunde fisk? Det kan godt være at de ikke vil give noget for dem, men så bliver de i det mindste solgt videre til en som vil betale for at få dem.

Mine erfaringer med at bortgive fisk til fremmede, har desværre efterfølgende ledt mig til at mene, at fiskene i mange tilfælde er bedre tjent med at jeg bare afliver dem med det samme! Man KAN selvfølgelig være heldig at de bliver afhentet af en der lige stod og manglede de fisk, men realistisk set, ender de jo stort set altid hos nogen der i hvert fald ikke var interesseret dengang man havde fiskene til salg... d.v.s. at de åbenbart ikke har nogen reel værdi, men at vedkommende er en af dem der bare ikke kan sige nej, når noget er gratis.

Jeg har til gengæld ikke den ringeste dårlige samvittighed ved at aflive fisk jeg ikke længere ønsker, og som jeg ikke kan komme af med på betryggende vis.

Fungusar — 6. juni 2010, 17:30

#9 Du har lidt ret Kim. Jeg kan f.eks bare ikke få mig selv til at aflive sunde og raske fisk, og jeg giver dem ikke ud, og som du siger man jo ikke ved hvor de ender. Jeg har prøvet det til en her på siden, det var faktisk nogle ret sjælden fisk, jeg gav dem ud fordi jeg ikke havde plads. Jeg er sikker på at han har aflivet dem eller givet dem ud til den første og bedste han så, det fortyder jeg bittert for så kunne jeg lige så godt selv ha beholdt dem. I dag beholder jeg alle mine fisk, jeg har det faktisk ingen gang godt med at sælge mit yngel.

Olaf — 6. juni 2010, 18:22

#9 behandler du også din hund og kat sådan???

KimJ — 6. juni 2010, 18:35

#11
Hvorfor sidder jeg med en fornemmelse af, at hvis jeg svarer ja, bliver det næste spørgsmål om jeg også behandler mine børn sådan *skeptisk*
Jeg kunne omvendt spørge om, hvorvidt du ikke opfatter nogen forskel i dit forhold til din hund eller kat, og det du føler for dine fisk!

Lad os nu lige lægge Walt Disney opfattelsen af vores aktiviteter med de kære fisk, lidt til side et øjeblik, og være realistiske...

Olaf — 6. juni 2010, 22:22

#12
Jeg indrømmer gerne at min kommentar i #11 var lidt for spydig...Men jeg havde nok håbet det kunne sætte tankerne igang hos nogle.
Men det var nok lidt for optimistisk:D

Hugo — 6. juni 2010, 23:14

#1 Man starter med at have en hvis portion tålmodighed!
Det er jo ikke forventelig at der kan være reaktion på en annonce efter 10min.!

Jeg har set at der er kommet en reaktion, og dermed bør dit problem jo være løst 🙂

KimJ — 7. juni 2010, 00:49

#13
Måske du kunne berige os med de tanker du forventede at vi skulle få? Jeg formoder at det er nogle du allerede selv har gjort dig.

Olaf — 7. juni 2010, 09:24

#15
det er såmen ganske simpelt...
De kæledyr vi anskaffer os er kun i live fordi vi ønsker det, hvis ikke vi avlede/købte dem ville de slet ikke eksistere.
Med det kæledyr følger også en forpligtigelse, til at give dyret det bedst mulige liv.
I min verden kan man ikke tillade sig at behandle dyr som matriel, livet er en gave.

Madnes — 7. juni 2010, 09:30

hej
jeg mener nu heller ikke man bare afliver fisk, fordi man ikke gider dem mere ... har lært engang at alle levende skabninger skal behandles ens... og jeg ville nødig aflives bare fordi nogen blev træt af mig 😉....

Prik — 7. juni 2010, 09:39

#17(m.fl.) Jeg kan høre her er repræsentanter fra mange husstande hvor fluesmækkere er åbenlyst bandlyste *uhh*

Madnes — 7. juni 2010, 09:45

# 18 lol den var nu meget god ....men ja jeg slår ikke fluer ihjel ... og sidder de på mig, er ingen af mine omgivelser der er i tvivl om at der er de fredet 😛

KimJ — 7. juni 2010, 09:52

#16-17

...og så er vi tilbage hos Walt Disney!*skeptisk*

Er det ikke lidt svært at holde et akvarium i god stand, når man er nødt til at respektere ALLES ret til livet? Hvordan holder i f.eks. jeres sneglebestand i skak? Det er vel ikke sådan at I bare lader dem dø på vej ned gennem afløbet vel?

Jeg mener at man er fopligtet til at behandle alle levende væsener med respekt og så godt man overhovedet kan, men jeg er også af den overbevisning, at når vi ikke længere kan/vil have de dyr vi har anskaffet, og ikke kan komme af med dem på en fornuftig måde, har en helt naturlig ret til at skaffe os af med dem igen.
Det er heldigvis sjældent at det kommer til aflivning, som heller ikke ligefrem er det fedeste øjeblik når det sker, uanset grunden, men at have samvittighedskvaler over at have aflivet en fisk, mens man sidder og gnaver i et kyllingelår...

Fisk er iøvrigt ikke kæledyr her i husstanden, de er studieobjekter. Som kæledyr har vi katte!

Olaf — 7. juni 2010, 10:59

[citat]
Men det var nok lidt for optimistisk:D


[/citat]

Triinusmus — 7. juni 2010, 11:08

#20 jeg er enig med det første du skriver, men uenig i at fisk ikke er et kæledyr? det skal da passes og plejes lige så meget som en hund eller en kat, bare på en anden måde. nej, det skal ikke kæles med og sådan, men har da ret til kærlig omsorg, god mad og et lækkert akvarium. så jeg syntes det er en forkert opfattelse du har af det.

KimJ — 7. juni 2010, 11:48

#22

I min verden er et kæledyr, et dyr der reagerer positivt på kontakt, og selv lægger op til dette. Andre kan naturligvis have en anden definition, og jeg mener ikke at man skal behandle dyr der ikke opfattes som kæledyr med mindre respekt. Fisk er bare helt ligeglade med "kærlig omsorg"!

At de skal fodres korrekt, holdes i akvarier der er så godt tilpassede deres krav som overhovedet muligt er jeg ganske enig i. Det eneste jeg vender mig mod, er opfattelsen af at fiskene nærmest er hellige, og at man har en moralsk forpligtelse til at holde dem i live til de dør af sygdom eller alderdom, især når alternativet er, at man gladeligt sælger dem/forærer dem bort uden at have den ringeste garanti for at de ikke ender deres liv i en eller andens sump af en balje, eller ryger direkte hjem til en der bruger dem som foder.

#22
Når man tager oplægget i betragtning, ja!😉

mobe31 — 7. juni 2010, 13:21

# 23 kunne ikke være mere enig...... for det sker jo at man får købt nogle fisk der ikke bliver ved med at være det man regnede med, eller man bare vil prøve noget nyt.Jeg har da aflivet fisk der var sunde og raske, men dertil skal lige siges, at jeg gør alt hvad jeg kan for at sælge dem eller forære dem væk.
Uanset hvem man sælger/forærer væk til, kan man jo aldrig vide hvilken skænbe fisken får og det er også ude at ens kontrol, og det er der bare ikke en hujene hattefis at gøre ved.

Triinusmus — 7. juni 2010, 14:32

#23 Det er meget muligt at de ikke reagere på "kærlig omsorg" men derfor skal man jo tage sig af det som hvilket som helst andet dyr. Det er jo stadig ikke bare en ting.. Ja, man sælger sine fisk uden nogen idé om hvor de ryger hen? Det er ikke det samme som en kat eller en hund, helt enig, men jeg betragter det stadig som et kæledyr.

pakua — 17. juni 2010, 14:40

For lige at lukke denne tråd kan jeg oplyse at jeg har foræret fiskene væk til medlemmer herinde. Hvad der derefter sker kan jeg ikke vide noget om.

Jeg håber og tror (naivt?) at de der er medlemmer herinde trods alt har en vis grad af seriøsitet.

Hvad angår aflivning kan jeg kun sige at jeg personligt har meget svært ved det, men er det nødvendigt ved syge fisk så gør jeg det.

//Axel

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.