Hehe; Canon eos 550D er sjovt at lege med :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

theill — 26. juli 2010, 20:50

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at investere i et godt digitalt slr. Det tog også omkring to årg rundgang omkring grødfadet. Det endte med et canon eos 550D. Foreløbig kun med det medfølgende 18-55 objektiv. Regner dog med at investere i et par noget bedre objektiver som kan tage noget mere lys ind :-)

Her er et par af de første billeder af mine ynglende Mylochromis gracilis - det er da ikke helt tosset.... Tænk hvad det kan blive til med et bedre objektiv og en god ekstern blitz!


Villads — 26. juli 2010, 21:36

Du behøver ikke et bedre objektiv, men nogle store blitz.

Nå ja - det er hvad jeg plejer at sige, men måske er udviklingen ved at være rykket fra den filosofi.
I hvert fald til store langsomme fisk i veloplyste akvarier.
Jeg kan ikke se om du har brugt blitz her. Du har slettet din exif data. Har du det?

Tillykke med dit kamera. Jeg har selv opgraderet til 550D fra 400D og er meget begejstret.

AndersGS — 28. juli 2010, 13:23

Jeg er så lige omvendt, hellere en ordentlig linse med et godt lysindfald så du kan spare den grimme blitzbelysning!

Nå, ja Willads - det var den udvikling 😀

Thim — 29. juli 2010, 00:16

En bedre linse, med hurtig AF.
Jeg skal selv have lagt kroner til side, til en 100 mm makro en af de rød ringet fra canon.. de koster dyrt

jf — 30. juli 2010, 09:29

[citat]Det endte med et canon eos 550D. Foreløbig kun med det medfølgende 18-55 objektiv. Regner dog med at investere i et par noget bedre objektiver som kan tage noget mere lys ind :-)

Her er et par af de første billeder af mine ynglende Mylochromis gracilis - det er da ikke helt tosset.... Tænk hvad det kan blive til med et bedre objektiv og en god ekstern blitz![/citat]

Du er kommet godt fra land. Som du selv er inde på kan du komme langt videre vha. en blitz.

Vigtigheden af udstyr til akvariefotos i priorteret rækkefølge:
1) Godt lys (1-3 eksterne blitz).
2) Objektiver (forslag 50mm normal og 100mm makro).
3) Kamerahus (SLR).

For det meste priorterer folk den modsatte orden. Folk tror at objektivet er mest afgørende for et godt billede og betaler gerne 10.000,- for et objektiv med rød ring i håb om kvalitetsbilleder, men det hjælper ikke meget, hvis det "gode" lys ikke er til stede. Lyset er altgørende for det gode billede, både når det gælder akvariefotos og til almindelige fotos.

I dag produceres der næppe objektiver der ikke kan tegne skarpt. Faktisk vil jeg vove den påstand at man får bedre fiskebilleder med godt blitzudstyr og et billigt objektiv på f/8,0, ISO100 end med et L-objektiv på f/2,8, høj ISO, lille dybdeskarphed og dårligt lys. Kamerahuset, mærke/model er af mindre betydning.

[citat]Jeg er så lige omvendt, hellere en ordentlig linse med et godt lysindfald så du kan spare den grimme blitzbelysning![/citat]

Ofte kan man læse på nettet at blitz giver en dårlig belysning og det er fuldstændig rigtigt...., vel at mærke når det bruges forkert 😎
Ved korrekt brug er blitz uovertruffent, det gør at man kan tage gode billeder i enhver situation, ens bundniveau komme til at ligge højt og der er vel dybest set det vi er interesserede i. Hemmeligheden ligger i at det ikke kan afsløres at der er brugt blitz...

theill — 13. august 2010, 15:21

Hej Villads.
Her er de orignale og ubeskårne billeder, mon ikke der er exif-data med.


Omkring diskussionen blitz/objektiv er jeg et splittet barn. På den ene side er jeg ikke meget for at bruge blitz, da det er rigtig svært at få samme naturlige ovenlys på som amaturet giver. Samtidig bliver fiskene ofte forstyrrede og taber farver ved gentagne blitzudladninger.
Modsat skal der en ualimndelig dyr optik til at klare de relativ svage lysforhold et akvarie byder, samtidig med at fotomålet ofte er i bevægelse.
Men det er jo nok derfor mange synes det er spændende og udfordrende at tage gode akvariebilleder i og med det er ret svært :-)

Svend Erik — 13. august 2010, 23:06

Jo der er exif med

Camera Maker: Canon

Camera Model: Canon EOS 550D

Image Date: 2010:07:25 19:56:46

Focal Length: 42.0mm

Aperture: f/5.0

Exposure Time: 0.010 s (1/100)

ISO equiv: 3200

Exposure Bias: none

Metering Mode: Spot

Exposure: Manual

Exposure Mode: Manual

White Balance: Manual

Flash Fired: Yes (Manual)

Color Space: sRGB

Photographer: Jesper Theill

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.