CO2 reaktor og pumpestørrelse

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sihm — 29. august 2010, 22:30

I et stykke tid har jeg kørt med et lille Nutrafin CO2-anlæg i mit 112 liters akvarium, men har (forventet) ikke været helt tilfreds med det. Kapaciteten er nok ikke helt stor nok, men samtidig har jeg lidt problemer med den medfølgende "stige". Der er det problem, at både snegle, rejer og også mine dværgsugemaller synes det er et pragtfuldt sted at opholde sig (sikkert p.g.a algerne på stigen). Resultatet er at CO2'en i stedet for at blive opløst i vandet, blot stiger til vejrs i store - ubrugelige - bobler. Jeg har prøvet at sætte et skilt med "Adgang forbudt", men ingen af akvariets beboere respekterer det 😉

I øjeblikket er jeg er ved at lave en baggrund og klippeformation (Make-Make), hvor har jeg tænkt mig at føre udstrømningen fra pumpen ud gennem forskellige mallehuler samt fra bunden op gennem nogle "klipper". Jeg har herinde læst, at det med at føre udstrømningen ud gennem mallehuler skulle øge chancen for at mallerne ynglede. Og grunden til at jeg vil føre det ud gennem "klipperne" er, at så får jeg så meget udstyr som muligt ud af akvariet. 😎

Men i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at lede CO2 ud sammen med udstrømningen, hvorfor jeg så tænkte på en reaktor. Jeg har kigget på forskellige og var egentlig faldet for en AquaMedic Reaktor 1000 (http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4268). Jeg har læst flere gode anmeldelser af denne.

Problemet er så bare om min pumpe kan klare den. Jeg har en Eheim 2324, som skulle kunne levere 500/l pr time. I beskrivelsen af AquaMedic står der at den "kræver 1000/l.

Er der nogen herinde på AS som kan råde mig.

1 Kan min pumpe trække den (evt. med en ekstrapumpe)?
2 Er der andre - mindre - reaktorer, som kan anbefales?
og
3 Er det en helt tosset idé at sende udstrømningen ud fra bunden af akvariet?

Carsten

Ullits — 30. august 2010, 05:49

nej, du skal have mindst 1000 liter/t gennem den reaktor ellers vil du ikke kunne udnytte den og jeg vil sige at 12-1500 liter/t gør den ikke ringere tværtimod, reaktoren kan forbedres ved at montere Eheim efifix indvendigt istedet for bioboldene, hvilket gør den langt mere effektiv, med hensyn til at kunne opløse større mængder co2...

udledning i bunden, kan nemt lede til cirkulations problemer i akvariet og skal formentlig kombineres med div. powerhead..

Personligt ville jeg ikke gøre det på den måde, netop fordi cirkulationen ikke bliver nem at styre for det andet er det en temmelig stor mængde vand der skal gennem systemet for at trække reaktoren og alt i alt er den nok lidt overkill i forhold til 112 liter, men det er korrekt hvis man vil have noget der virkelig opløser co2 effektivt, så skal man se på reaktor løsningen, men til dit 112 tror jeg nok jeg ville se på en løsning med diffusor og evt. placere sådan en under det mindste Eheim aquaball filter, det vil give fordelingen af boblerne et pift i den rigtige retning, altså slå de bobler der kommer op gennem filtret yderligere i mindre bobler og dermed få det bedre fordelt...

Iøvrigt vil en fordeling af udstrømningen gennem flere huler nedsætte flowet ekstremt meget, eller det er i det mindste mit bud på hvad der sker, selv lange slanger kan nedsætte et flow betydeligt...

Sihm — 30. august 2010, 23:55

Jeg har hørt (læst) at man kan få en eller anden slags hjælpepumpe, man så bare forbinder "i serie" med filteret/pumpen. Nogen erfaring med dette?

Carsten

Sihm — 31. august 2010, 23:54

Jeg ringede i dag til en akvarieforretning og spurgte om man kunne bruge en "hjælpe-pumpe" og fik at vide at det var heeeelt forkert. Især hvis man anbragte pumpen efter den almindelige filterpumpe, da den i værste fald kunne tømme denne og på den måde få den til at brænde sammen.

- er det rigtigt?

Hvad så hvis man sætter den foran filteret?

og til Ullits (#2)
1) findes der ikke mindre CO2 reaktorer da
2) Jeg har altså ikke noget aquaball filter (hvad er det), og hele fidusen er netop at jeg får så meget udstyr som muligt ud af akvariet

Carsten

Ben-p — 1. september 2010, 01:27

ville nok ikke forbinde dem på den måde heller, det ville som minimum tvinge et langt højere flow gennem dit filter end det er designet til med deraf følgende større belastning og sænket effektivitet.

Hvis du absolut vil kan du tage den hjælpepumpe og montere på reaktoren i stedet og samtidig lade udstrømining derfra fungere som virkulations pumpe.. men for et 112 liters snakker om ti gange akvariets volumen der bliver flyttet i timen.. der vil komme til at blæse en strid pellikan i den balje.

Der findes en type som grundlæggende fungere på den måde at du poster vand ind i toppen af et rør, f.eks en slamsuger fra en hævert og lader lukker co2 ind i bunden af det rør, co2 boblerne skal så hele tiden rejse op mod strømmen indtil de er opløst.
En svamp i bunden af røret forhindre boblerne i at blive blæst ud.

Kan ikke lige finde et billede, men princippet er det samme som den model reaktor ferplast har til salg.

Ullits — 1. september 2010, 01:35

Det har de vist ikke meget begreb om, det er sgu da et lukket system som suger i den ene ende og blæser ud i den anden, hvordan skulle man så kunne tømme et evt. filter... det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Man kan sætte en Eheim eller tilsvarende universalpumpe i forlængelse af det eksistrerende filter, hvis man skal gøre det kan det faktisk være en fordel at fjerne rotoren i det eksisterende filter og så købe den pumpe man vil "forlænge" med i en noget kraftigere udgave, og dermed øge ydelsen, men det hele er afhængig af hvordan slangerne er dimensionerede .. slanger og studser og deres diametre sætter som oftest en begrænsning for hvor meget der kan pumpes gennem systemet...

Sætter du en ekstra pumpe på skal den være i mellem det eksisterende filter og udløbet, altså på det opringelige filters udløb, det giver størst effekt, men læs lige det tidligere skrevne igen...

Du spurgte selv til Reaktor 1000 og det er den jeg udtaler mig om... der findes mindre ja, f.eks. Dupla S, men den kender jeg ikke og aner ikke hvad den yder, men en Reaktor 1000 er også overkill til et 112 liters akvarium, derfor foreslog jeg løsningen med aquaball, hvis det kunne tænkes at være en mulighed... Aquaball er et indvendigt minifilter fra Eheim...
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=510 eller http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4372

Men vil du ikke have noget af det i akvariet, så er det jo ikke en option, så skal du ud at se på en reaktor...

Den her eller noget tilsvarende, vil sagtens kunne sættes i forlængelse og opfylde det formål med at være hjælpepumpe på et eksisterende filter... http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3163

Sihm — 3. september 2010, 15:17

Nå efter en hel del googling m.m. har jeg besluttet mig til at jeg vil lave to separate "kredsløb".

D.v.s. lade min gamle Eheim 2324 på 500 l/h fortsætte med at rense vandet, og lade udstrømningen komme ud i toppen - helt standard 😐

Udover dette vil jeg så investere i en lille ekstern pumpe; Aquarium Systems New Jet 600 eller 1200
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4364
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4362
Fordelen ved denne pumpe er for det første, at den er til at betale, den kan reguleres og den kan både være ekstern og intern.
Meningen er så, at denne pumpe skal sørge for strømningen gennem klippe- og mallehuler, samt strømningen over bunden, så madrester m.m. kan blive ført til Eheim filterets udsugning.

Om jeg så sætter en CO2 reaktor på denne pumpe (i så fald skal jeg i hvert fald bruge New Jet 1200) afhænger af om jeg kan få en passende reaktor (Ullits #6: du har nok ret i at en Reaktor 1000 er lidt overkill til mit 112 liters)

- er der nogle forslag til en mindre reaktor? 🙂

Carsten

Sihm — 3. september 2010, 15:18

Ullits — 3. september 2010, 16:24

De pumper kan kun reguleres i ydelse sålænge de anvendes som interne pumper, så snart studsen til ekstern tilslutning er monteret, er den mulighed passé...

Sihm — 3. september 2010, 17:55

Aha! *uhh*

Kan man regulere den til et vist flow inden man monterer studsen? 😮

Hvis man installerer den internt, hvordan regulerer man den? Er det meget besværligt (jeg mener; skal man splitte hele sin opsætning ad, eller er det bare at stikke hånden ned og stille på en knap)? 😐

Jeg formoder, at når du skriver sådan, så må reguleringen ubetinget være mekanisk (og ikke elektrisk).
Findes der (betalelige) pumper, der kan reguleres og samtidig være udenfor akvariet. Jeg så et eller andet med en Tunze eller sådan noget.

Carsten

PS: Har du et forslag til en mindre reaktor?

Ullits — 3. september 2010, 19:11

Det er mekanisk regulering ja, og det er den del der bliver skiftet ud med en studs i det øjeblik man vil anvende det eksternt... jeg har to stk. nj3000 som jeg bruger til at pumpe og cirkulere gødning, hvilket de er udmærket til... men der er altså ingen mulighed for regulering ud over den manuelle der går fløjten hvis man anvender dem eksternt...

Tunze har nogle forskellige modeller der kan reguleres elektronisk, men det er formentlig til en helt anden pris, men prøv at se ved cichlidecentret, jeg mener Martin har nogle forskellige modeller af Tunze og kan formentlig også rådgive om det....

http://www.reptilica.dk/product_info.php/product/Dupla-CO2-Reactor-S_%28dk_18341%29
Denne dupla er mindre end Aquamedics, men det er ikke en jeg har erfaringer med, desværre er reaktorerne rimeligt store og vist ikke tiltænkt akvarier i den størrelse du har...
men du kan evt. lave en selv af noget afløbsrør, de fås i 50mm diameter såvidt jeg husker, så skal der bare et par lukkeanordninger til hvor der kan monteres ind og udløb samt en hane eller lignende der passer til at montere en co2 slange på som iøvrigt er samme diameter som luftslange 4/6 mm...

Park — 3. september 2010, 19:41

Her kan du selv lave den så størrelsen passer : http://www.akvarieplanter.dk/diy-co2-reaktor 😉 Du kan med fordel skifte boldene ud med fiskesnøre/EHFIFIX for at få et bedre flow!

Ullits — 3. september 2010, 19:43

Vær dog opmærksom på at der skal en eller anden fiksering af top og låg ved en sådan reaktor, da en pumpe/filter med et stort nok flow, ville kunne skyde både top og låg af hvis det ikke fiskeres..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.