Tekniske spgs. ang. opstart af Sydafrikansk biotop
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
rytterknægt — 13. september 2010, 22:19
Hej!
Jeg er godt i gang med forberedelserne til opstart af et Sydafrikansk biotop i mit 128 L., nærmere betegnet floderne i Okavango deltaet. Jeg har i de seneste 2 uger studeret næsten alt hvad der er at vide om netop det biotop, så jeg kan efterligne det så godt som muligt. En meget detaljeret tråd med alt info lige fra begyndelse til slut, krydret med gode billeder, laver jeg selvfølgelig, når jeg når så langt.
Først har jeg et par spørgsmål:
1. Sand - Floderne i Okavango deltaet har en mere eller mindre fin sandbund. Samtidig er området rigt på planteliv, så jeg ønsker at disse skal gro helt optimalt. Hvilken kornstørrelse, vil i anbefale?
Jeg har ført taget sand fra en strand nær mig, som jeg vaskede rigtigt rigtigt godt, kogte osv. osv. Jeg kunne dog alligevel få øje på bobler i sandlaget og har mistænkt affaldsstoffer for at hobe sig op. Men sandet fra stranden har en perfekt mere rødlig farve og ikke knald-hvidt, som man normalt ser. Derfor foretrækker jeg klart det! Skal jeg prøve igen og vaske det endnu bedre? Evt. sprede det totalt ud før det kommes i akvariet, så det ikke kan pakke og holde på affaldsstoffer? (planterne trivedes fint i det)
2. Bundlagsgødning - Er det nødvendigt og noget i vil anbefale? Jeg har aldrig set behovet for det, da tilsætningen af Easy Life produkterne i mit 128 L. virkelig fik planterne til at gro flot og hurtigt. Men hvad siger i?
3. Bakteriekultur - Jeg har hørt om nogle midler til at starte akvariet op med. Dvs. midler der skulle kick starte bakteriekulturen og give optimale forhold for fiskene. Er det noget i vil anbefale? Jeg ønsker jo at få den bedste start overhovedet muligt.
4. Lys - Nu har jeg læst lidt om lys. Især på www.akvariegødning.dk. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes ikke rigtigt, jeg forstår det ordentligt, og det har bestemt ikke hjulpet mig. For mig er lys en jungle. Der er jo hundredevis af forskellige rør.
Mit 128 L. har T5-fatninger. Jeg overvejer dog et hængende amatur, da dette biotop har mange flydeplanter. Bl.a. ser man også lotus-blomster overalt. Hvis jeg vælger det, hvad er mine muligheder så?
Det var vidst det indtil videre. På forhånd mange tak! 🙂
rytterknægt — 14. september 2010, 14:25
jacob — 14. september 2010, 14:41
KimJ — 14. september 2010, 14:57
Mine bud, som ikke på nogen måde bunder i erfaringer på nøjagtig denne akvarietype, er:
Vælg noget sand der ikke er alt for fint. Der findes noget mellemfint sand på markedet, som har en rød/brun farve (jeg fik det foreslået i Cichlidecentret fo nogle uger siden, men afslog uden at kigge nærmere på det). Det kunne være en løsning.
Jeg har aldrig brugt gødning. Det er mit indtryk, at hvis man ikke har en klar ide om hvad man laver, gør det mere skade end gavn. Her er det en rigtig god ide at konsultere dem ovre på Akvarieplanter.dk
Bakteriekulturer som dem du omtaler, skader i hvert fald ikke. Omvendt er det lige så effektivt bare at lade akvariet stå et par uger med filteret kørende og et par fodringer til at give næring.
M.h.t. lys skal jeg ikke kloge mig på mængde eller farvespektre, men blot foreslå at du, hvis du vil have en hængelampe over akvariet, kigger lidt på HQL lamper (det er sådan nogle man ser over forhandlernes plante-øer). De giver et lys der både i farve og spil minder meget om sollys!
Herunder et billede af et 720L akvarium med de omtalte HQL lamper. Lige den type lampe viste sig desværre at være ret dårlige, da de var skidt konstruerede, og sendte alt for meget lys ned i øjnene på den der sad foran akvariet, så de blev udskiftet til nogle Giesemann Wega lamper, som desværre er hundedyre, men som virker!
Link til de nævnte lamper: http://www.giesemann.de/index.php?nId=155&nLang=1
rytterknægt — 14. september 2010, 14:58
Af fisk har jeg planer om ikke-anuelle killifisk fra området samt en tetra-art og eventuelt nogle maller. Alt sammen hører selvfølgelig til biotopet. 🙂
rytterknægt — 14. september 2010, 15:01
Bundlagsgødning har jeg ikke planer om at benytte. Jeg tror det vil være overflødigt, når jeg tænker på mit tidligere akvarium som jo havde en vækst ud over alle grænser uden.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.