Spørgsmål ang. han og hun fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

valby2500 — 27. oktober 2010, 12:15

Hej Fiskefolk ;o)

Jeg har for et par måneder siden erhvervet mig et lille akvarie. Nu har jeg så fundet ud af at kønsfordelingen er lidt skæv i akvariet.

Da jeg købte fisk valgte sælgeren bare de flotteste fisk, og det ser jeg nu ikke er holdbart. Jeg har pt. 3 platyer - 2 hanner og en hun (pt. drægtig),
2 flotte hanguppyer, der jagter hun platyen, og 4 neonfisk (har endnu ikke luret kønsfordelingen her, og endeligt en malle.

Da jeg kun har 22 liter at gøre godt med, tænker jeg at det ikke er smart at få flere fisk. Men det er da ikke holdbart med alle de hanfisk...tænker de stresser den lille dame...eller? Umiddelbart tænker jeg jo at skifte en både en Platy og en guppy ud med en hun af hver slags. Er det vejen frem og hvor gør jeg nemmest det?

jery — 27. oktober 2010, 12:23

Det er for lidt vand til både Platy og Neon - muligvis også til din malle, men her har du ikke oplyst, hvad det er for en.
Du kan have en lille håndfuld Guppy (forslag: 2 hanner og 4 hunner) og så evt. nogle rejer i "akvariet".

valby2500 — 27. oktober 2010, 12:28

Antallet og blandingen af fisk er nøje valgt ud af "akvariemanden", der var endda 2 neonfisk mere. Forretningens udstillingsakvarie rummede iøvrigt samme fisk. Jeg har spurgt i andre akvarie forhandlere, som også sagde god for disse fisk.
De ser nu også fint ud til at trives, problemet er blot han og hun fordelingen.

jery — 27. oktober 2010, 12:35

#3: 6 stk. Neon er lige på grænsen til det acceptable - men bestemt slet ikke til 15-17 l vand.
Din "akvariemand" må være af meget ældre dato, for selv ikke de gamle Clausen akvariebøger fra 60'erne anbefaler så lidt vand til Platy.

valby2500 — 27. oktober 2010, 12:47

;o) De var nu af yngre dato (akvarieforhandlerne). Lige meget hvor jeg spørger bliver der sagt, at så længe der ikke er under 20 l. er det fint med de 3 platyer. (og nu har jeg jo 22l.) Går ud fra at hvis jeg har fået samme svar fra 3 forskellige akvariesteder, er det ok. Googler jeg omkring er det iøvrigt samme svar.

valby2500 — 27. oktober 2010, 13:05

Og iøvrigt tak for svarB)

dave — 27. oktober 2010, 13:18

Regel nr. 1: lyt aldrig til akvarie forhandlere 😐 Nej, det er selvfølgelig ikke sandt, men...

De fleste akvarieforhandlere er sælgere og vil nok ikke modsige dig i at købe m,ange fisk. Der findes self. nogle specialiserede forhandlere som er dygtige rådgivere. I Dyrebutikker er der tit tale om unge medarb. som ikke har forstand på fisk (de har som regel en medarb. der ved noget alligevel).

Prøv at lytte til Jerry, han er en erfaren akvarist, som ved hvad han taler om. Du kan også kigge i artsbeskrivelserne her på siden-.

22L passer godt til 2.4 guppy og nogle rejer,.

jery — 27. oktober 2010, 13:41

#7: han er en hun.

#5: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10780

dave — 27. oktober 2010, 14:01

😀:D:D ups sorry fru/frk jery

valby2500 — 27. oktober 2010, 18:08

Det er godt nok noget af en opgave, der er såååå mange forskellige meninger. Men lytter selvfølgeligt til de råd jeg får.
Tænker at mine Platyer så må flytte til et sted med mere plads (synd det er dem vi er gladest for).
Kan det gå med en lille malle (husker ikke lige navnet, men det er en lille flittig lys fyr), 4 neon og 3 guppyer?
Eller er det synd for neonfiskene?
(Det er et 6 kantet akvarie, så det virker rummeligt, selvom det selvfølgeligt er småt med 22 l.)
Jeg vil jo gerne have glade fisk. *blink*

jacob — 27. oktober 2010, 18:32

Tag et billede af din malle, så skal vi nok finde ud af hvilken art der er tale om.

valby2500 — 27. oktober 2010, 19:19

Tak Jacob:) Men jeg har det skrevet ned...et eller andet sted:D

ekaxe — 30. oktober 2010, 23:06

I sidste uge stod jeg i en dyrehandel, der stod en dame der ville købe fisk til hendes søn, han havde et 25 L. med 2 gubbier og 2 slørhaler, den unge sælger mente at der nemt kunne gå 4 fisk mere i dette akvarie, jeg kunne ikke lade være med at blande mig, jeg spurgte om drengen skulle have et større akvarie i julegave, da der jo nok ville blive det problem med størrelsen på slørhalerne, den unge sælger sagde at slørhaler ikke blev større end dem de solgte, de var faktisk voksne. Det er på denne måde man stopper nye akvarister, inden de næsten kommer igang, men man fik vist lige solgt et par fisk 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.