Hjemmelavet slimline baggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sophus — 28. oktober 2010, 22:54

Hej,

Jeg overvejer at lave en slimline baggrund, ud af 10mm flamingoplade og alfix.
Er der nogen som har erfaring med det, og evt. billeder?
Grunden til at jeg vil lave slimline, er fordi jeg har en ide om at det er betydelig lettere, end at lave en med klippefremspring, sten osv, og for at det ikke skal fylde for meget af pladsen i akvariet.
Vil det mon se dumt ud, hvis man former sten ud af en anden 10mm. plade, og "limer" på, så baggrunden max. bliver omkring 30mm(incl. Alfix) på de tykkeste steder?

Bølle Bob — 29. oktober 2010, 07:42

Der er masser af guides herpå siden, som giver gode råd om hvordan man gør.

http://www.akvariefisk.dk/article/show/?id=Hjemmelavet_baggrund
http://www.akvariefisk.dk/article/show/?id=Alfix-baggrund_trin_for_trin

For at tage et par eksempler 🙂

Sophus — 29. oktober 2010, 14:18

#2
Jeg har læst en del af de guides som ligger her, og andre steder på nettet.
Men jeg syntes ikke rigtig, at jeg kan finde nogen som har lavet slimlinebaggrunde.🙁

KTR — 30. oktober 2010, 10:47

Jeg har til mit tidligere 325'er lavet en slimline ala "Mudbank". Jeg kan ikke huske tykkelsen, men tror måske det var 20 mm som var blevet varmet så den mange steder var meget tyndere. Derefter fik den nogle omgange Alfix med brun (eller var det okker eller var det bare blandet i det brune ???) oxyd farve. Det varikke meningen at baggrunden skulle være ret synlig da der skulle en del planter samt rødder i så det lugtede af Sydamerika til mine bolivianer.

I bunden af baggrunden lavede jeg nogle "sten" som blev limet på med PU-skum. De fik nogle lag med sandfarve.

Resultatet kan du selv bedømme, men jeg synes det virkede fint. Jeg fik en unik baggrund der ikke stjal meget plads.



Jeg lavede dog den fejl at laget af Alfix var for tyndt, så du skal ikke være fedtet. Læg mange tynde lag der tørrer eller næsten tørrer. Et tykt lag vil slå revner hvis det tørrer for hurtigt.

FinnB — 30. oktober 2010, 18:39

Jeg har i mit akvarium lavet en "slimline" at 10 mm flamingo og Alfix men som #4 skal der et godt tykt lag på..

Har også forsøgt mig med lag på lag

Sophus — 30. oktober 2010, 18:59

#4
Den er temlig godt skjult, men ser ellers flot ud.
Forstår jeg dig rigtig når jeg læser ud fra dit svar, at du varmede flamingopladen bagpå, så den blev tyndere? Er det for at få opdriften ud af flamingoen?
Jeg har et 350L hjørne akvarie(så der er jo 2 sider som der skal laves baggrund til), som skal startes op med malawi cichlider. Jeg skal have 60kg kenya rocks i som jo er hvide, og regner med at komme ca.75kg 0,8-1,2mm. kvartssand i. Men har ikke helt en ide om hvor meget at det vil komme vil at fylde deri, så derfor havde jeg ideen om at der ikke skulle laves en baggrund, med at for store sten i.
Vil det mon ikke være pænest/mest naturligt med en grå baggrund, eller skal den være hvid eller sandfarvet?

Sophus — 30. oktober 2010, 19:36

#5
Jeg kan godt lide den måde at du har lavet de selve baggrunden på, så det ligner klipper.
Har du først formet det sådan i flamingoen, eller er det formet sådan, i pålæggelsen af Alfix(eller hvad du nu har brugt)?

FinnB — 30. oktober 2010, 19:52

Det er lavet med en stålbørste (det sviner meget) og meget tykt alfix som er smut på med en pensel,altså starter med en lidt tynd alfix og slutter med en meget tyk en.

KTR — 31. oktober 2010, 10:18

#6 - Ja den er godt skjult, men det var også meningen. De sten der ligger i midten er rigtige mens dem der ligger bagerst er flamingo med sandfarvet alfix.

Jeg har varmet overfladen på flamingoen med en varmepistol (sådan en til at fjerne gammel maling med) for at give den struktur, sådan at nogle steder er den oprindelig tykkelse og andre steder tyndere. Det var for at opnå de naturlige bløde former der er i en mudbank. Så det var ikke for at fjerne opdriften.

I min nuværende 530'er (ses på min profil) har jeg en del moduler lavet af alfix hvor flamingoen er varmet HELT væk bagpå for at gøre dem hule og fjerne opdriften. Heri er der kun brugt 25 kg sandblæser sand fra den lokale tømmerhandel da det meste er klipper og bundarealet ikke er så stort.

Farven på din baggrund kan jeg ikke vejlede dig om. Det er smag og behag også i forhold de kenya rocks.😉

KTR — 31. oktober 2010, 10:34

#5 - er moduler også hjemmelavede ?

RenéM — 31. oktober 2010, 10:36

Har du set denne film...
http://www.akvarieviden.dk/

FinnB — 31. oktober 2010, 11:09

[citat]#5 - er moduler også hjemmelavede ?[/citat]

Nej det er BTN

Sophus — 31. oktober 2010, 18:30

#11
Har nu set filmen, og det gav god inspiration.
Jeg regner med at lave det med Alfix combifix, og skal have lavet 2 sider a 86x60cm.
Hvor mange kg Alfixpulver går der mon til sådan et projekt, og hvor mange lag skal jeg lave det i?
På filmen fra Make make, gav de det jo kun 2 lag ialt, men jeg har læst i flere tråde og som #4 skriver, skal der lægges en del tynde lag på når man bruger Alfix. Hvor mange lag snakker vi ca.om, er det 5 eller 10 lag?

RenéM — 31. oktober 2010, 18:35

Well..., jeg har ikke selv lavet en sådan baggrund, men mener at en 3-4 lag er hvad der skal til.
Men det afhænger vel også af hvor meget du 'kommer på' ad gangen.

Jeg er sikker på, at du ikke er i tvivl når du først er kommet i gang og kan se det skrider frem.

Det var en rigtig god film ik'....

Sophus — 31. oktober 2010, 19:06

Ja det er en god film, det er lidt svært i starten at se, at det skulle kunne blive til noget som man ville putte i sin balje 😛
Der er nu lige kommet et nyt spørgsmål som presser sig på, hvordan får jeg det til at blive pænt, der hvor baggrunden kommer til at gå ud mod den buede frontrude?
Formen er magen til det nederste på billedet.

Sophus — 31. oktober 2010, 22:45

Jeg har en Eheim 2128 spandpumpe som skal bruges dertil, og skal have købt et powerhead for ar skabe noget cirkulation. Hvordan vil de rigtige placeringer af indsugning og udblæsning + powerhead være

Sophus — 1. november 2010, 22:24

Ikke nogen som har et bud på en placering, hvor skal indsugningen, udblæsingen og powerhead være i et hjørneakvarie?

Sophus — 3. november 2010, 21:17

🙁 Ingen hjælp til placeringen?
Min flamingo ligger og bliver gammel og rynket, og min hobbykniv er ivrig for at komme igang 🙂

TheEsox84 — 3. november 2010, 22:39

Til dem, der vil forsøge sig med at varme flamingo.

HUSK: Røgen er MEGET giftig. Udvikler nitrøse gasser, hvilket kan give vand i lungerne med deraf følgende kvælning. Gør det kun udendørs. Det er ikke nok med et rum med åbne vinduer!

http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/59/ik.kort.%5Bnitr%F8se%20gasser%5D.592.html

Mvh
Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.