Slamsugning af bund i sneglehuslegerakvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bitnisse — 7. december 2010, 22:32

Jeg har længe haft selskabsakvarier der ugentligt bliver slamsuget og får skiftet vand.
Nu har jeg så etableret et lille 54 liters med fem L. Occelatus der lystigt har gravet og rykket rundt 🙂. Jeg har så konstateret at når jeg forsøger mig med at slamsuge bunden kan jeg ikke undgå at få ødelagt deres fine indretning. Nu er der ingen unger endnu, så skaden er ikke så stor andet end at jeg kan se at jeg får sat gang i nogle skænderier fiskene imellem når jeg er færdig *blink**doh*.
Men altså, er det synd at slamsuge? Hvad gør i andre? Vil jo nødigt ødelægge noget og slet ikke hvis der en dag kommer æg/unger.

Sølz — 7. december 2010, 23:29

Du kan være ganske rolig - der skal nok komme bittesmå mørke unger til syne en dag - og de er bare SÅ nuttede.🙂😉

Pt. har jeg kun Multier, men har haft Occellatus. Med begge arter har jeg altid gjort det sådan, at jeg "roder" lidt op i overfladen af gruset i forbindelse med skiftning af vand. Ind i mellem fjerner jeg alle sneglehuse + fisk og gennemroder gruset grundigt i forb. med et større vandskift - ca. hver 4. gang.
Trænger sneglehusene til at få fjernet alger, så skrubber jeg dem i en balje inden de kommer ned i akvariet igen. Fiskene tager det med (uforståelig) ophøjet ro og begynder blot på at ændre på gruset i akvariet.😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.