Før høj KH

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Klaphatten — 16. januar 2011, 13:45

Hej

Jeg har lidt problemer med min KH, der ligger i den høje ende af skalaen.
Hvad skal jeg gøre for at få den ned på det den skal være?
Jeg bruger osmosevand og har følgende vandværdier:

Salinitet - 10.25

NO2 - 0

NO3 - 0

NH4 - 0

Mg - 1470

Ca - 430

KH - 11

Ph - 8

Lord Mike — 16. januar 2011, 14:03

Intet andet end at lade dít akvarie være da der er et forbrug af KH i akvariet. Selve mængden af forbruget kan man ikke rigtig sige noget om da det er individuelt fra akvarie til akvarie. Men en KH på 11 er bestemt ikke slemt. Har selv da jeg tilførte kalk via pulverform haft en KH på langt over 30, denne faldt dog på plads ralativt hurtigt da akvariet var fyldt med koraller.

Klaphatten — 16. januar 2011, 14:17

Okay, så denne er slet ikke farlig så længe de andre værdier er på plads?

AndersGS — 16. januar 2011, 15:28

Man anbefaler generelt at KH skal ligge mellem 7-12 dKH, så 11 dKH er fint nok som Lord Mike antyder. Bare du beslutter dig for en bestemt værdi og holder den, så er det sådan set ligegyldigt om det er 7 eller 8 dKH.

De fleste kører dog med ca. 8 dKH så sats på den værdi, det gør det noget nemmere ift. afklimatisering af koraller.

Klaphatten — 16. januar 2011, 16:07

Okay, men hvordan sænker jeg den så, hvis jeg skal gå efter de 8?

AndersGS — 16. januar 2011, 19:01

Som Lord Mike skriver, lad den falde af sig selv! Korallerne og kalkalgerne optager kalken som de vokser og derved nedbringes værdien.

Klaphatten — 16. januar 2011, 19:09

Jeg har et lille nano på 30 liter, hvor jeg så skifter vand en gang om ugen. Hver gang jeg så skifter vand vil KH jo stige en del igen. Dette har ingen betydning så?
Tænker lidt hvis jeg skal prøve at holde en konstant værdi.

AndersGS — 16. januar 2011, 19:23

#7 Nej, fordi du fjerner jo også en del vand og dermed en del "KH"..

Klaphatten — 16. januar 2011, 19:28

Lad os sige at KH ligger på 11. Efter en uge hvor korallerne har brugt det de nu skal ligger den på 8. Når jeg så skifter vand hvor KH i det nye vand ligger på 11 vil den da stige igen i akvariet. Her vil der jo så komme et spring frem og tilbage i værdien hele tiden. Vil det ikke kunne skade beboerne?
Eller har jeg fuldstændig misforstået det hele?

AndersGS — 16. januar 2011, 19:30

Det har du helt ret i. Det kan så forebygges ved at tilsætte Natron eller anden KH buffer midt mellem vandskiftene.

Klaphatten — 16. januar 2011, 19:34

Lige det svar jeg ledte efter 🙂
Er det "bare" at tilføje noget KH buffer, eller flytter det også på nogle af de andre værdier?

AndersGS — 16. januar 2011, 19:37

Nope, det er egenligt forkert det hedder KH buffer, da den jo hæver KH og buffer pH..

Klaphatten — 17. januar 2011, 02:04

Så er jeg med på klumpen 🙂
Tak for hjælpen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.