Akvarie til indbygning i væg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fishrookie — 21. januar 2011, 13:25

Hej!

Jeg er ny herinde, og faktisk er dette min første tråd.

Min erfaring er ikke så stor, men har på 10. måned mit første akvarie på 54L med mollyer, en blå krebs og et par maller.

Jeg har en drøm om at lave et hul i en væg mellem køkkenet og stuen. Væggens tykkelse udgøres af en enkelt mursten, og derfor ca. 22,5cm .

Med risiko for at fremstår som en ond fiskemishandler, vil jeg meget gerne rådes og vejledes i hvor "stort" jeg må bygge akvariet.

Min egen idé kunne være B180xH120XD21 (så der er plads til gips) cm men ved ikke om akvariet bliver for smalt? Jeg vil hellere droppe idéen hvis fiskene ikke vil kunne trives i et akvarie med de dimensioner. Det skal forresten bestå af selskabsfisk, scalarer, neonfisk mv. ikke noget stort eller specielt. Det skal bygges op med lys sandbund, grønne planter (dem der ligner en guierlande og bliver meget høje) og så nogle hængene sten (innovativ indretning 😀)

Hullet vil blive lavet i B210XH160 cm med teknikadgang fra køkkenet, og plads i siden til evt. spandpumpe, hylder til foder, strøm og den slags.

Jeg håber at nogle eksperter kan være behjælpelige med om akvariet bliver for smalt, og i så fald hvilken størrelse der alternativt ville være "minimum kravet".

Og så turnoff spørgsmålet: Hvis man nu gerne ville have 2-4 specielle fisk i stedet, enten nogle store discus eller piratfisk, ville det så kunne muliggøres med en tykkelse på kun 20 cm?

På forhånd mange tak for hjælpen!

milang — 21. januar 2011, 15:16

på 20 cm bredde vil jeg allerede mene, at scalare kan blive et problem, da de jo skal vende og svømme den anden vej en gang i mellem;)

Med en højde på 120 cm. kan du få problemer med at få lys til at nå bunden, med mindre du kan presse 3-4 T5 rør sammen på de 20 cm ... men omvendt kan man sige, at hvis der kommer masser af dagslys fra begge sider, så er problemet måske alligevel ikke så stort - men køb dig en algeskraber med ekstra langt skafte:P

Ang. fiskenes ve og vel så tror jeg ikke det er et problem, så længe du holder dig til neonfisk og guppyer mm. men store fisk er no go:(

...og så skal du lige være opmærksom på, at dit glas skal være ca 2,5 cm. tykt for at klare presset - dvs. der går yderligere 5 cm fra, så du reelt har en indvendig bredde på 15 cm.
http://www.theaquatools.com/building-your-aquarium

Bandage — 21. januar 2011, 17:53

Jeg har 720l mellem soveværelse og stue, og som mange andre står akvariet i det ene rum, for mig sidde det i soveværelset, men der er en ramme rundt om akvariet i stuen, så det ligner et maleri, så da akvariet er 60 cm dybt står 50cm i soveværelset og 10 cm i væggen, men man kan kigge igennem det fra begge sider, og er der lys i akvariet og slukket lyset i rummet bagved kan man ikke kigge igennem. 😉

Matt2609 — 21. januar 2011, 18:30

Jeg synes det er en fed ide, men det er måske ikke lige det traditionelle akvarium man skal lave det til. Så skal du måske nærmere kigge efter nogle af de fisk som der lever i vandløb med stærk strøm og lignende. Det kunne f.eks. være nogle gobi arter eller nogle af Stiphodon arten. Rhinogobius arten kunne også være en mulighed. Derudover kunne man jo så supplere med nogle smerlinger som f.eks. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11510 eller http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11511.
Derudover mener jeg også der er visse arter af bundkiggere der holder til i forholdsvis kraftig cirkulation, men er nok bange for at du lidt ryger ud af det asiatiske så. Mener det er Abramites arten, men de bliver vidst nok rimelig store så ved ikke om det vil være realistisk i så smalt et akvarium. Men så kan du jo selv kigge lidt efter det hvis det er 🙂
Ellers kunne bundkiggerne jo også erstattes med denison barben http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=15909, tror godt det ville kunne gå med dem hvis der bliver en god cirkulation og en god længde på akvariet 🙂
Der er sikkert også mange flere muligheder 😉

Du skal bare holde øje med hvad specielt gobierne kræver af mad, da der er en del der er alge æder. Så de vil kræve en kraftig belysning for at der kommer mange alger til dem. Ved ikke om det vil blive et problem når det er så smalt?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.