Rådent vand inde bag BTN Moduler?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Malawi-nagel — 5. februar 2011, 12:28

Hej

Jeg er ved at lime en masse BTN Moduler fast i mit akvarie, og spørgsmålet lyder så på om jeg skal prøve at 'forsegle' dem, så vandet der rådner derinde ikke kan løbe ud i akvariet, eller om jeg skal lave nogle små huller, så der godt kan komme vand ind/ud?

Har fået af vide både det ene og det andet, hvad siger i?

Mvh mathias

stausholm — 5. februar 2011, 12:30

sørg for at have hul i top og bund af modulerne, netop så vandet skiftes ud..

allan

Jensen_jr — 5. februar 2011, 12:46

#2
Enig

christig — 5. februar 2011, 19:11

hvis du tænker dig lidt om når du limer det så går det rigtig første gang, så kommer der ikke vand på bagsiden;)

stausholm — 5. februar 2011, 21:34

[citat]hvis du tænker dig lidt om når du limer det så går det rigtig første gang, så kommer der ikke vand på bagsiden;)
[/citat]næ det er rigtigt, men ved du hvor meget opdrift der så er i sådan et modul 😮:o:o

Malawi-nagel — 7. februar 2011, 20:26

Ja okay, men hvor store skal hullerne i dem være? Hvis jeg bruger et bor med en diameter på 0.5 cm, er det så nok? I mine øjne ville sådan et hul nemlig ikke skabe den store udskiftning af vandet.

stausholm — 7. februar 2011, 21:19

når du limer det i, undlader du at lime et stykke på 2-3 cm i bund og et i top. ingen grund til at borer i modulet 😎
du vil få en udskiftning af vandet, når vandstanden, under et vandskift, kommer ned under toppen på modulet. det er rigelligt udskiftning

Dav — 8. februar 2011, 09:28

Jeg vil, blot udfra ren fornuft, stærkt anbefale at der ikke kan stå ucirkuleret vand bag baggrunden. Det kan kun gå galt.

Hvis du skal have et powerhead i akvariet, ville jeg lade det suge bag baggrunden, og blæse ud foran, samt sørge for at der er hul igennem baggrunden.

stausholm — 8. februar 2011, 09:56

[citat]
Hvis du skal have et powerhead i akvariet, ville jeg lade det suge bag baggrunden, og blæse ud foran, samt sørge for at der er hul igennem baggrunden.[/citat] det er ikke nødvendigt.

Dav — 8. februar 2011, 10:01

Det vi ikke enige om Stausholm 😮

Der må ikke stå stille vand i baljen. Det skaber grobund for anaerobe bakterier, og så kommer der problemer!

- been there done that 😉

Dav — 8. februar 2011, 10:03

Naturligvis kan man diskutere om det er nødvendigt ved små moduler, men en vis cirkulation er tilrådelig.

Hvis vi snakker større moduler og baggrunde, vil jeg stadig holde fast i min påstand.

Unimati — 8. februar 2011, 10:17

#10 Hvad har du oplevet af problemer?

Jeg bruger selv begge løsninger i #1, og har da også en "halv baggrund" uden cirkulation i et 300´er, og jeg har aldrig nogensinde oplevet nogle problemer med det. Nogle kører på 5. år, og andre på 2-3 år nu.

Bevares.... vandet bag den halve baggrund lugter lidt, selv om det bliver skiftet under vandskifte. Jeg har aldrig oplevet underlige dødsfald eller noget i de akvarier, selv om de endda runder 33 grader om sommeren *rødmer*

Anaerobe bakterier fjerner jo lidt nitrat, så fred være med dem 🙂

Dav — 8. februar 2011, 10:36

Jeg har oplevet problemer med hyppige bugvattersot-tilfælde tidligere i min akvarie-karriere, og kan kun vise følgende citat og efterfølgende link til artikel:

"Bakterien der forårsager bugvattersot er Clostridium difficile og den lever KUN i iltfattige miljøer.

I de filtre man nu engang har i sine akvarier er der hele tiden områder med meget lidt eller sågar ingen vandbevægelse = iltfattigt miljø hvor Clostridium difficile kan leve eller overleve.

Dvs giver man sit akvarie medicin slår det sygdommen ned der hvor der er ilt = vandbevægelse i filteret da det jo ikke kan komme derhen hvor vandet er stille...
Alle de steder i ens filter hvor vandet står stille er derfor også der hvor bakterien kan overleve da medicinen aldrig kommer i nærheden af dem.

Læser man instrukserne til f.eks Aquamor1 står der at filteret skal kobles fra og renses under behandlingen så producenten er klar over det er et problem.

HVIS man behandler uden at gøre det med filteret kommer man aldrig sygdommen til livs andet end et stykke tid før det så blomstrer op igen med problemer da bakterierne overlever i filteret!

Yderligere info på dansk om Clostridium difficile fra Statens Seruminstitut:
http://www.ssi.dk/sw26501.asp "

OKAY DET GAMLE LINK VIRKER SÅ IKKE LÆNGERE...

----------------
Artikel: http://www.akvariefisk.dk/article/show/?id=Bugvattersot


Jeg kom mine problemer til livs dengang, ved at fjerne lukkede områder, og behandle med noget gult pulver (som jeg ikke kan huske navnet på, men som jeg købte hos dyrlægen)

Det var først da jeg havde fjernet de "døde" områder, at jeg var ovre mine gentagne problemer. Det var dyrtkøbte erfaringer, men jeg er overbevist om at det stillestående vand havde en stor del af årsagen.

Akva-Stone — 8. februar 2011, 11:11

Har nu kørt med mit setup i 3,5 år, hvor der som Stausholm beskriver er en lille sprække så vandet kan løbe ind og ud ved vandskift. Mest for at ophæve så meget opdrift som muligt. Har aldrig oplevet problemer med rådent vand eller sygdom pga dette. Da jeg havde en del snegle, kunne de sågar lever inden i rummet uden problemer. Så helt iltfattigt bliver der nok ikke.

Unimati — 8. februar 2011, 13:13

#13 Den artikel er i bedste fald ensporet. Den blev forsøgt vendt i den her tråd, men det løb lidt ud i sandet: http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1087430#SiteEnd

[citat]Jeg kom mine problemer til livs dengang, ved at fjerne lukkede områder, og behandle med noget gult pulver (som jeg ikke kan huske navnet på, men som jeg købte hos dyrlægen)

Det var først da jeg havde fjernet de "døde" områder, at jeg var ovre mine gentagne problemer. Det var dyrtkøbte erfaringer, men jeg er overbevist om at det stillestående vand havde en stor del af årsagen.[/citat]

Sygdomme er stressrelaterede, og det er ofte pga. for høj nitrat/kimtal. Da du lukkede for hullerne, havde du sikkert tømt alt vandet i akvariet. Fiskene havde du nok ikke fodret, og de kom tilbage i helt frisk vand. Det er faktisk den metode mange akvarister bruger istedetfor medicin.

Hvis der skulle være problemer med ophobning af patogene bakterier i iltfattigt vand, så må vi ikke have sand, sten, rødder og andet i akvariet. Artiklen du linker til, er et grænseløst irritationsmoment for mig, da jeg frygter akvaristerne ikke leder efter den reelle grund til at sygdomme opstår. Derimod er der en risiko for, at de lader sig "spise af" med forklaringen i artiklen, som slet ikke er fyldestgørende nok (min egen mening selvfølgelig) 😉

Dav — 8. februar 2011, 13:25

Point taken.... Men "man tror, til man er overbevist"

Min kilde til anaerobe bakterier vs. bugvattersot stammer ikke fra ovennævnte artikel, men er helt tilbage til dengang jeg som knægt havde fuld knald på akvariedrømmen - og det er ca. 25 år siden. Dengang var den akademiske forklaring af sygdommen nemlig sådan beskrevet i litteraturen. Jeg faldt bare tilfældigvis over artiklen, som understøtter min tidligere erfaring.

Så kan man diskutere om det (for mit vedkommende) var tilfældighedernes spil dengang. Men det er vel stadig en slags religion.

Men jeg er klar - videnskaben vinder over religion, i hvertfald for mig 😉

Jeg vil dog stadig skære ud i pap: Hvis noget lugter råddent, er det sandsynligvis råddent.

Patrick — 8. februar 2011, 13:36

Jeg har aldrig sørget for for at vnadet i modulerne kunne skiftes, hverken med powerheads eller huller.

Jeg er dog åbenbart så enlendig til at fuge at vandet finder derom alligevel og tænker, at kommer det derom, så kommet det nok også ud indimellem = udskifning.

Dav — 8. februar 2011, 14:24

Jeg siger heller ikke at gammelt vand bag BTN moduler = bugvattersot, men her er lige lidt lokumslogik.
Forebyggelse er som altid bedre end helbredelse...

Stillestående vand = iltfattigt vand

Iltfattigt vand => anaerob grobund

Aeromonas hydrophila = bakterie, der lever i anaerobe områder

Aeromonas hydrophila + stress => Ascites

Ascites = Dropsy = Bugvattersot = ophobning af væske i bughulen, pga. nyre og leversvigt.

De 2 sidstnævnte linier er videnskabeligt bevist - resten er blot min egen sølle form for logik 😉


Her er lige lidt interessant læsestof: http://www.extension.purdue.edu/extmedia/AS/AS-461.pdf

Malawi-nagel — 8. februar 2011, 14:46

Men i så fald at stillestående vand er skidt for akvariet, så skal der da nogle ret store huller til for at der kommer en regelmessig cirkulation i vandet? Jeg har også 2 moduler limet fast på bundet, dem kan man jo ikke skifte vandet i.

stausholm — 8. februar 2011, 15:00

[citat]Jeg siger heller ikke at gammelt vand bag BTN moduler = bugvattersot, men her er lige lidt lokumslogik.
Forebyggelse er som altid bedre end helbredelse...

Stillestående vand = iltfattigt vand

Iltfattigt vand => anaerob grobund

Aeromonas hydrophila = bakterie, der lever i anaerobe områder

Aeromonas hydrophila + stress => Ascites

Ascites = Dropsy = Bugvattersot = ophobning af væske i bughulen, pga. nyre og leversvigt.

De 2 sidstnævnte linier er videnskabeligt bevist - resten er blot min egen sølle form for logik 😉


Her er lige lidt interessant læsestof: http://www.extension.purdue.edu/extmedia/AS/AS-461.pdf[/citat] måske skulle vi slet ikke holde fisk 😐

Unimati — 8. februar 2011, 15:02

De anaerobe bakterier lever jo allerede i vores fisk, og er ikke nogen, som vi tilfører (som det også fremgår af den artikel, du linker til).

Det er netop min point med, at anaerobe områder i vores akvarier, ikke er skyld i sygdom. Bakterierne svømmer fisken jo rundt med i forvejen. Det er så vores ansvar som akvarister, at fiskene trives nok til, at deres eget immunforsvar fungerer..... som det også er tilfældet i naturen.

Jeg forsøger selv at have så mange anaerobe områder som muligt i mine akvarier. Mit håb er, at det måske er med til at tage toppen af nitraten, hvis jeg kommer bagefter med mine vandskifte. Det er både ved brug af filtermateriale (keramikrør, Siporax, Symbiont, SubstratPro), 10+ cm bundlag af sand, sten/synkende moduler direkte ovenpå sandet osv.
Dvs. at alle mine anaerobe områder måske er med til at hæve kvaliteten af akvarievandet, og ikke lige det modsatte 😉

Jeg får aldrig en videnskabelig mulighed for at undersøge problematikkerne, men jeg stejler, når nogle forsøger at gøre sygsomme sort/hvide, og det ikke hænger sammen med erfaringerne fra alle akvarister. Her mener jeg alle akvarister, da den eneste måde du kan holde et akvarie fri for anaerobe områder, er ved at fylde vand i akvariet, smide fiskene i, og så må du ikke have et filter kørende eller nogen form for genstande i akvariet incl. bundlag/varmelegeme osv. Der er anaerobe områder i alle akvarier unden undtagelse 😉

Dav — 8. februar 2011, 21:13

Nej. Nu synes jeg egentlig at tråden har taget en drejning. Selvfølgelig skal vi holde fisk, fordi vi nyder det at se et stykke natur hjemme i stuen.

Og - Jeg er ikke enig i din betragning af at anaerobe bakterier også har en godartet funktion, da de ganske vist forbruger Nitrat ved den denitrifikation de udøver, men de omdanner Nitrat til Nitrit, og Ammonium til Ammoniak, hvilket er skadeligt for fiskene.

Citat 1
"Anaerobe bakterier

Bakterier som i modsætning til aerobe bakterier, kræver ilttomme omgivelser for at kunne "virke".

Anaerobe bakterier opstår eksempelvis i filtre som er gået i stå, og omdanner nitrat (NO3÷) og ammonium (NH4+) til de giftige stoffer, nitrit (NH2÷) og ammoniak (NH3). Denne proces kaldes denitrifikation

Anaerobe bakterier kaldes også for forrådnelsesbakterier."

Citat 2
"Aerobe bakterier

Bakterier som kræver en høj koncentration af ilt (O) omkring sig, for at kunne "virke".

I akvariesammenhæng sætter man aerobe bakterier i forbindelse med biologisk filtrering, idet disse bakterier - som vokser i filtermaterialet (og på dekorationsgenstande i akvariet) - omdanner eller nedbryder de skadelige affaldsstoffer, til mindre skadelige affaldsstoffer. Denne proces kaldes for nitrifikation.

Bakterier som nedbryder/omdanner ammoniak (NH3) til nitrit (NO2÷), består hovedsageligt af en gruppe bakterier som kaldes, Nitrosomas.

Bakterier som nedbryder/omdanner nitrit (NO2÷) til nitrat (NO3÷), består hovedsageligt af en gruppe bakterier som kaldes Nitrobacter."


DSB filtre eller deep sand bed er såkaldte anaerobe kulturer, og disse fungerer også på sin vis, men hvis disse frigives i det frie vand, er de skadelige for fiskene. Prøv lige at rode rundt i et gammelt bundlag, og se hvad der sker med dine fisk...

Men jeg kan da forstå at nogen ikke synes om den mere tekniske del af diskussionen, så jeg vil hermed stoppe med yderligere udsagn om biologisk filtrering, med følgende fodnote:

Aerobe bakterier kaldes gode bakterier og anaerobe bakterier kaldes onde bakterier.
Stort set alle ( eller de fleste ) frygtede/uønskede bakterieforekomster i levnedsmiddelindustrien er anaerobe bakterier. Disse forårsager nemlig forskellige forgiftninger hos både dyr og mennesker.

Unimati — 8. februar 2011, 22:50

Jeg ved nu ikke, om tråden har taget en drejning. Malawi-nagel spørger omkring råddent vand i et modul, og det er jo den "problemstilling" vi debatterer..... altså om det har nogen effekt - skadelig eller god på vandet.

Denitrifikation:
Nitrat -> Nitrit -> Kvælstofilte -> Lattergas -> Atmosfærisk kvælstof.

Nitrit er altså kun et "overgangsprodukt", hvor kvælstof er slutproduktet. Mit DSB filter i stuen lukker kvælstof ud.

Det hænder, at jeg flytter på en sten eller modul, og der frigives kvælstof. Det er bare slet ikke mængder, der har nogen indflydelse på fiskene. Pointen er jo også at pille snitterne fra det, ellers virker det jo ikke efter hensigten 😉

Om bakterier er gode eller onde er i dette tilfælde ligegyldigt, da fiskene har de anaerobe bakterier i kroppen.... det er jo ikke nogen vi tilsætter, hvad jeg har kunnet læse mig til. Dvs. i den henseende har de anaerobe områder i akvariet vel ikke noget at skulle have sagt?

KimJ — 9. februar 2011, 08:10

Jeg mener faktisk at hele præmissen for debatten er noget usikker, da man automatisk går ud fra, at vandet bag modulerne bilver "råddent" af at stå stille.

Det er jeg langtfra sikker på er tilfældet, idet der kræves mere end blot stillestående vand, for at dette skal ske; der skal jo også være næringsstoffer i vandet som kan nedbrydes, og da der kun bliver tilført nyt vand, og dermed næringsstoffer i forbindelse med vandpåfyldning efter vandskifte, hvor modulerne fyldes op igen, må det være ret begrænset hvad der kan komme ind i det lukkede kredsløb.

Det der kommer ind, er jo som udgangspunkt iltet, og må derfor ødelægge en stor del af den anaerobe bakteriekultur hver gang, og den smule næring der måtte være i vandtet vil formentlig ret hurtigt være opbrugt, og hele "forrådnelsen" gå i stå.

Ovenstående er blot min egen udlægning af forløbet, som ikke på nogen måde er specielt "videnskabelig", men blot et resultat af de erfaringer jeg selv har gjort i perioden 2005-2010, hvor jeg har haft 4 akvarier kørende med store mængder BTN moduler i:

http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/AkvOld/aquarium1.htm

http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/AkvOld/aquarium2.htm

http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/AkvOld/aquarium3.htm

http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/AkvOld/aquarium7.htm

Ingen af de nævnte akvarier har vist tegn på problemer med vandkvaliteten.

Dav — 9. februar 2011, 09:20

Ellers utroligt flotte akvarier du har fået lavet Kim ;-)

Det kan godt være at jeg gik hen og blev lidt for teoretisk, men man får jo alle steder tudet ørerne fulde af, at hvis man f.eks. kommer til at stoppe sit filter i mere end et halvt døgns tid, vil de aerobe bakterier i filteret dø, og de anaerobe bakterier overtager. Hvis man så starter filteret igen derefter, går det helt galt, pga. at de anaerobe bakterier vil blive skyllet over i akvariet, med forgiftning, sygdom, død og ødelæggelse til følge 😮

Der kan jeg kun sige - Det har jeg levende bevis på, at det sker! - Rettelse: DET HAVDE JEG FLERE DØDE BEVISER PÅ í de efterfølgende dage... i mit gamle akvarium.

Nu har jeg købt en ordentlig portion biobolde, og vil prøve at bygge et biofilter op - uden stillestående områder, hvis det kan lade sig gøre 😉 Blot som supplement til mit spandfilter.

Kan du - Ole - i øvrigt svare mig på et spørgsmål? Jeg har sat en stor (godt brugt og gennemprøvet) trærod i mit nye, ellers velfungerende akvarium. Jeg skurede og skoldede roden så godt jeg kunne. Den gjorde lykke ved mine mellemamerikanere 😀, MEN efter nogle dage står mine fisk og gisper en smule, og der er et svagt hvidligt skær i vandet, samt en støv-agtig overflade...
Igår tog jeg en test af vandet, og for første gang i dette akvarie har jeg nu konstateret Nitrit - 1-5 mg/l. Jeg doserede med det samme en "skvis" Aqualife i vandet, og her til morgen tog jeg igen en test. Der er stadig Nitrit, men det ser ud til at være faldet lidt.
Jeg tester mine akvarier 1-2 gange om ugen med sera 5i1 strips.
Kan alt dette skyldes en opblomstring af bakterier pga. af roden er kommet i??? Jeg skal lige have styr på situationen igen, og have skiftet noget vand snarest... - nå nej, det var jo ikke min tråd, det her... *rødmer*

KimJ — 9. februar 2011, 10:37

#25
Takker! Der er ingen tvivl om at det kan være meget risikabelt at genstarte et stoppet filter, uden at rense det først, men forskellen på filteret og modulet, er at der i filteret er en høj koncentration af bakterier (og sikkert også næringsstoffer), som ikke er til stede i vandet bag modulet.

Hvis en ellers afprøvet trærod pludselig begynder at give anledning til forhøjede nitritværdier, vil jeg mene at det mest sandsynlige er at der ligger noget ophobet affald eller evt. en død fisk (især Ancistrus har her hos mig haft en tendens til at skjule sig i trærødderne ved nedlæggelse af akvarier og først blive opdaget når roden kommer i vand igen).

Dav — 9. februar 2011, 11:37

Ja det er sikkert rigtigt, men jeg er temmelig sikker på på at der ikke var nogen døde fisk i roden, da jeg rensede den grundigt.

Men - jeg kan jo have overbelastet mit filter, da jeg satte roden deri. Jeg vil lige holde øje med værdierne, for det kan jo skyldes at det ikke kan følge med, lige her i starten, pga nedbrudte stoffer på roden, som jeg ikke har kunnet se, og skylle af.

Men jeg blevet generelt overrasket over den tydelige forskel det har givet i mine fisks adfærd. De kredser virkelig rundt om roden, og står på spring, som tydelig jagtadfærd. Specielt mine Salvini står og "gør sig usynlige" men selvfølgelig er mine L-maller også meget på roden. Fedt at se :-) Nå - det var ikke min tråd, så jeg stopper her.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.