Kribensis og groft grus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

huldras — 28. februar 2011, 13:50

Jeg har lige købt nogle kribensis og har tænkt mig at smide dem i mit 180 liters, men bundlaget er groft grus og små sten! Kan det gå?

Læste mig til de vil ha' sand så de kan grave, men kan det ordnes ved at grave lidt for dem?

Bruger #481091 — 28. februar 2011, 14:09

Fisk er ikke lige som mennesker, altså dovne, jeg tror ikke på at ved du graver for dem så de tilfredse 🙂

Nej køb du heller en kokosnød og en lille pose sand, og se om du ikke kan skabe et område i akvariet hvor du lægger sandet og nøden, så skal de nok grave selv 😉

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

huldras — 28. februar 2011, 14:27

Tak Peter!

Havde nu osse tænkt at jeg skulle gi' dem hulemuligheder, men var ikke sikker på hvorvidt jeg blev nødt til at gi dem sand til hulen 😉 Spørgsmålet er vel mere om de KAN grave i gruset så...?

Købte 2 par, men fik 1 sidste hun med forhandleren havde gående, håber ikke det er for uharmonisk en gruppe *skeptisk*

Bruger #481091 — 28. februar 2011, 14:31

Det kommer også an på hvor stort dit grus er, jeg har selv haft kribentis med en grus str. på 2 til 4 mm ( lille svensk ) i mine unge dage, og det flyttede de fint rundt med.

Dvs. du har 2 hanner og 3 hunner, det skal nok virke i et 180 liters, selv i yngletid

Mvh.

Peter
Spørg ikke hvad dit akvarium kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit akvarium

huldras — 28. februar 2011, 15:23

Ok, mit er en blandet str. fra 1-10 mm. vil jeg tro.

Hvis man fx gi'r dem en urtepotte (uden hul) som hule, skal den så stå med bunden i vejret og så graver de sig selv ind, eller skal man lægge den lidt skråt så der er en indgang?

Og ja, det er 2 hanner og 3 hunner... glæder mig til at opdage om de er så spændende som der bli'r skrevet herinde 🙂

perhe — 28. februar 2011, 15:34

jeg ville nok være lidt betænkelig,ved at sætte 2 hanner og 3 hunner i et 180L...... specielt i yngletiden kan de være nogle sataner,har selv prøvet med 2 par i et 325L,og der gik ikke længe før den ene par var jagtet op i et hjørne,hvor de ikke turde komme frem,fra.

K-_Christensen — 28. februar 2011, 15:35

en urtepotte er god du kan bare slå en lille hul i kanten af den og med hensyn til antal kan det godt være en god ide at komme af med den ene hun for ellers får den en vanskelig tid hvis de andre danner to par, iøvrigt afhængig af fiskene kan det godt ske akvariet blir for lille til 2 par 🙂

huldras — 28. februar 2011, 15:50

Ok...jeg satser på at det går med 2 par, især hvis jeg sørger for at sætte en potte til hvert par i hver sin ende af akvariet. Det er trods alt 1 meter langt 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.