Sulawesi akvarier :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Multi — 12. marts 2011, 17:15

Hej!
Går kraftigt og overvejer, om jeg skal sætte et Sulawesi akvarium op til mine Kardinal rejer (Caridina Dennerli).
Er der nogen der kunne have lyst til at dele deres Sulawesi, eller bare et reje akvarium, med os? Billeder af indbyggerne er selvfølgelig også meget velkomne! 🙂
Information som teknik, foder, flora, fauna, vandskift, vandværdier, temperatur, osv er også meget velkommen!😉
Hilsen 😎

plesner — 12. marts 2011, 18:05

Jeg har tre rene Sulawesi akvarier. To stk på 144 liter og et på 54 liter. Det lille har et sort bundlag med en kornstørrelse på 2-3 mm, lidt trærødder og en masse mos. I det går der Neongule dværg Tylomelania snegle og Orange Tylomelania snegle. Desuden er der efterhånden en pæn flok Caridina sp. Blackberry:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



De to 144 liter akvarier er indrettet med lyst bundlag med en kornstørrelse i 2-3 mm størrelse, lidt trærødder, lidt mos og en masse Cryptocoryne wendtii. De indeholder begge en pæn flok Caridina dennerli og i det ene er der Tylomelania patriarchalis og i det andet er der Tylomelania sp. 'yellow'.

Alle tre akvarier har en elefantfod som filter og varmelegemer, som holder temperaturen på minimum 26°C. Alle varmelegemerne er af typer, hvor sneglene ikke kan kravle direkte på det varme glas på varmelegemet, sa jeg mistede nogle snegle til at starte med på denne måde. Jeg bruger almindeligt hårdt københavnervand i alle akvarierne.

Jeg fodrer med støvfint foder og/eller spirulina opløst i vand såvel som små stykker af alle mulige slags grøntsager. Jeg bruger nok mest dehydreret hokkaido-græskar og rød peberfrugt, men også små stykker broccoli, mosede ærter, gulerod og hvad der ellers er tilgængeligt.

Multi — 12. marts 2011, 18:16

Flot reje! 🙂 Har du nogle billeder/film af akvarierne, også?

plesner — 12. marts 2011, 18:30

Ikke lige, men jeg skal overveje, hvad jeg kan gøre. Jeg har planer om at prøve at lave en lille video af mine Blackberry rejer, idet det vrimler med unger af dem alle steder.

Multi — 12. marts 2011, 18:53

Okay, det lyder godt! 🙂
Andre der vil "deltage"?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.