Ferie - hvad med akvariet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mettisha — 7. april 2011, 00:13

Hejsa
Jeg skal på ferie i 6 dage.
Jeg har et akvarie på 325 liter.
Filter: Eheim 2226

I det har jeg:

Rødhalet Labeo
Sommerfuglecichlider
L124
L066
Ancistrus
Kuhli ål
Pragtsmerlinger

Jeg ved nogenlunde at man kan lade fiskene være i de få dage, uden mad.
Vi har dog lidt planter og der tilfører jeg flydende gødning og Co2. Co2'en skal jo tilføres dagligt.

Overvejer om det er forsvarligt at slukke for lyset og dermed droppe Co2'en. Og på den måde lægger fiskene sig vel også til at sove noget mere, og har derfor ikke behov for mad på samme måde? Eller er jeg helt forkert på den?

Vi har i forvejen husdyr som skal passes af noget familie, men orker egentlig ikke at instruere dem i at give fiskene forskelligt mad. Og hvad nu hvis uheldet er ude og filteret pludselig ikke renser optimalt så er "dyrepasserne" der ikke til at observere, samt så bliver vandet hurtigere giftigt end hvis de ingen mad får. Jeg vil helst ikke købe de der weekend-brikker heller.

Ville planterne kunne klare nogle dage uden lys og Co2, ville fiskene kunne klare et mørkt akvarie og uden mad i de dage?

Håber i vil hjælpe

På forhånd tak

Mvh Mette

Hvad ville i gøre?

Mettisha — 7. april 2011, 00:17

Min plan er iøvrigt at fodre godt inden rejsen - uden at de får forstoppelse selvfølgelig.
Lave et stort vandskifte, samt tjekke op på filteret - selv om det blev renset for 14 dage siden, men bare for at dobbeltjekke :-)

Mr.P — 7. april 2011, 07:00

Følger lige med herB)

Ullits — 7. april 2011, 08:11

den dag du tager afsted, fodrer du fiskene, giver en portion gødning, slukker lyset ...
og så tager du afsted
så genoptager du normal rutine når du kommer hjem...

andershabbo — 7. april 2011, 08:11

lad lyset køre som det plejer. drop gødning og co2 det sker der ikke noget ved mange bruger det slet ikke. så ellers bare lad fiskene være de kan holde til ikke at få mad i rimelig lang tid så længe det er voksne fisk. så synes bare du skal lade det stå det sker der ingen ting ved:)

Ullits — 7. april 2011, 08:17

nej, det er en dårlig ide at lade lyset brænde når man ikke kan tilsætte gødning, i løbet af en uge løber de tør for gødning og det giver alger, så følg mit første indlæg, alt kan sagtens klare sig en uge, gødningen der tilsættes er kun for at de kan holde den kørende ved moderat indfaldent lys...

Dav — 7. april 2011, 08:22

Køb en timer (døgn-ur) i Jem & Fix... de tager kun 20 kr for den, og den er let at indstille på den ønskede lys-tid.

chilip — 7. april 2011, 09:59

Det må handle om at ændre så lidt som muligt på rutinen.
Og hvis rutinen er daglig gødning, så giver Ullits forslag mest mening, selvom det umiddelbart kan virke underligt. Med ved at slukke for lyset, så nedsætter man jo planternes behov for den tilførte gødning. Hvis man i stedet undlader at gøde, samtidig med at lyset tændes som vanligt, så kommer planterne i gødningsunderskud, og så vælter balancen med alger som resultat.

Ullits — 7. april 2011, 10:28

Det hænger sammen med at hvis akvariet ikke totalt mørkelægges, så vil der formentlig være et minimalt indfald af lys og dermed vil planterne også have et forbrug af gødning. Både planter og fisk kan sagtens klare en uges tid uden lys osv... fiskene kan endda hvis de er velnærede gå op til et par måneder uden at der behøves tilføres nogen form for føde, de skal nok finde noget i akvariet de kan bruge og guffe løs på.
Men det her er sådan set ikke anderledes end en uges mørkelægning ved f.eks. behandling af alger, men der taler vi om en total mørkelægning, så endnu engang med minimalt lysindfald er der en smule gødningsforbrug...
Har man lyset tændt normalt eller endda forkortet så skal der gødes hver dag, ellers går planterne kolde på gødning på et tidspunkt og så er der det med at der opstår næringsmangler hos dem, eller det kan det gøre og så er resultatet som oftest også alger og det går jeg ud fra at man helst vil undgå..
Der er ingen som helst mening i at tilføre feriefoder af nogen art jf. ovenstående og feriefoder har slået flere fisk ihjel end det har holdt i live og gør sådan set ikke andet end forurene vandet, og den risiko er der ingen grund til at løbe, da de kan klare sig lang tid uden ..

Mettisha — 7. april 2011, 11:54

Mange tak for svarene.
Jeg tænkte selv på om man netop stoppede planternes behov for CO2/gødning, når man slukkede lyset. Så jeg tror det er det jeg gør. Der er i forvejen bundgødning, så det er ikke fordi de mangler noget det. Jeg har en enkelt planteart der foretrækker gødning i selve vandet. Men den er hårfør, nem at erstatte hvis algeuheldet skulle være ude. Hælder dog lidt gødning i som jeg plejer, som er et par dage inden jeg tager afsted.

Ullits — 7. april 2011, 13:56

har planterne rødder, så kan de udnytte bundlagsgødning, men kun i forbindelse med mikrogødning, der skal altid tilsættes makrogødning og mikrogødning i vandet også, da stængelplanterne hovedsageligt henter begge dele i vandet, men også er istand til at optage via rødderne når de har etableret et tilstrækkeligt rodnet og ligeledes hvis man har planter der udelukkende optager alt via vandet, så som Anubias, javabregner og diverse flydeplanter så er det et must...
CO2 er vigtigt .. men jeg har en fornemmelse af at du ikke tilfører CO2 men nærmere kulstof i flydende form som f.eks. Easy carbo og det er ikke at sammenligne med CO2 og har en begrænset virkeflade.
Så planterne kan sagtens komme til at mangle gødning selvom man har bundlagsgødning...

Mettisha — 7. april 2011, 16:57

Ja det er kulstof, flydende. Undskylder lige for at kalde det CO2, men det er bare hvad vi kalder det herhjemme, hehe. Men jo det bliver aldrig det samme som et CO2 anlæg. Jeg gøder med flydende, og tilfører kulstof. Jeg hælder også gødning i inden ferien, så de både har i vandet og bunden.

Afisk — 7. april 2011, 17:45

Hvad med feriefoder???? 🙂

http://www.kirstensdyrebutik.dk/24/c83/m1590/fisk/ferie_foder_til_fisk_akvariefisk/

Mettisha — 7. april 2011, 17:48

Fiskene skal nok kunne klare de dage uden foder. Og det der feriefoder sviner mere end det gavner. Jeg er mest nervøs for begyndende algevækst

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.