forstoppelse?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Peter J — 8. april 2011, 10:11
Ny bruger og forholdsvis ny indehaver af Malawi Cichlider, som jeg fik sammen med et 350 liters juwel hjørne akvarie. Efter nogle problemer med, at nogle fisk døde - formentlig fordi de blev jaget til døde, har jeg fået lavet flere huler og det går bedre. MEN nu står en af de større, formentlig en han, stille i et hjørne. Det ser ud som om maven er pustet op. Mon den har forædt sig og fået forstoppelse, og hvad gør jeg ved det? Der hænger stort set hele tiden en meget tynd tråd fra gattet, men ikke rigtig fiskeafføring. Hvad gør jeg???
Schreiber21 — 8. april 2011, 10:52
Peter J — 8. april 2011, 11:06
morsboel — 8. april 2011, 11:06
Mit umiddelbare råd vil nok være at overveje kraftigt at ta' den syge fisk op og aflive den. Både af hensyn til fisken selv (den oplever sikkert ubehag, og jeg tvivler stærkt på at den kan redes), men i høj grad også af hensyn til de andre fisks overlevelseschancer.
Dernæst vil jeg mene at det er en go' idé at skifte størstedelen af vandet.
Endeligt kan jeg gi' dig et par forslag til søgeord til forummet hér og/eller google. Du kan selvfølgelig søge på "bugvattersot" eller "sot". Eller søg på følgende medicin, der ofte er benyttet i forsøg på at behandle: Aquamor1 (aktivt stof: nifurpirinol) eller Flagyl (aktivt stof: metronidazole). Det førstnævnte kan købes i akvariebutikken, mens det andet er receptpligtigt og kan bl.a. købes ved en dyrelæge.
... Bugvattersot er malawicichlidernes mareridt!
Peter J — 8. april 2011, 12:34
Ellers er det jo ikke værre, end at jeg kan behandle det store akvarie også..??
Det ramte eksemplar er i øvrigt en stor han, der er sort på bugen med en enkelt sort stribe over og ellers er den hvid/gul og hunnerne er med sorte striber. ved så ikke lige hvad det er for en art...
og forresten. TAK for hurtige og kompetente svar! 😀
morsboel — 8. april 2011, 13:27
Mavefornemmelsen kunne dog bero på noget i stil med at fisken ind i mellem er en smule mere asocial end normalt - altså at den ind i mellem svømmer lidt mere for sig selv end den plejer. Det er også værd at bemærke om fisken hurtigere en normalt "bliver mæt" eller måske bare stoppe med at spise efter én eller to mundfulde for derefter at lade de andre fisk spise op.
De mere tydelige tegn kommer når fisken begynder at gispe ind i mellem eller at tage mad i munden for derefter at spytte det ud med det samme.
De meget tydelige symptomer dukker først op efter nogle dage eller måske efter en uges tid hvor fisken, hvis den stadig er i live, står isoleret og gisper, rokker i vandet, er oppustet, skider hvide tråde, udviser ringe eller ingen interesse for mad eller dør...
Jeg vil tro at der er en stor chance for at det ikke kun er den omtalte han der er syg.
Patrick — 8. april 2011, 13:34
Peter J — 8. april 2011, 14:10
Fint i øvrigt, at tråden blev flyttet til rette sted - det gik nok lidt hurtigt for mig.
morsboel — 8. april 2011, 14:48
Jeg har selv meget ringe erfaring med at behandle ramte fisk med succes 🙁 Der er argumenter for og imod at tage filteret op under behandling, men du kan sikkert have en pointe i at hvis det alligevel er oppe kunne det måske være en go' idé at skifte det således at de parasitter der måtte findes i filtermaterialet ikke sættes ned i akvariet igen. Omvendt vil et helt nyt filtermateriale ikke gøre meget gavn de først par dage i akvariet da det ikke indeholde filterbakterier. Og det er bestemt heller ikke en god ting for fiskene. Så hvis du skifter filtermateriale vil det nok være en god idé også at købe noget filterstarter og evt. også aquasafe med.
Peter J — 8. april 2011, 23:51
morsboel — 9. april 2011, 11:01
Trist, men godt for de andre fisk at den ikke døde i samme akvarium som dem!
Jegved ikke hvordan mallerne vil have det med medicinen.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.