Bugvattersot, hvem har døjet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ammonix — 29. april 2011, 16:19

Jeg er lidt interesseret i at finde ud af hvor mange der reelt har været ramt af bugvattersot i år indtil nu.
Vil også gerne vide om der blev lavet nogen ændringer i jeres akvarier forud for sygdommen opstod.
Tilsætning af nye fisk, nyt foder eller andre ting I mener kunne relatere til sygdommen kom.

Har snakket en del med andre, og opfattelsen er at det er et stigende antal af folk der bliver ramt af denne sygdom.
Jeg håber på at vi ved at kunne tage snakken, kan åbne lidt op om det, og forhåbentlig få en bedre forståelse af sygdommen.

Personligt har jeg også døjet med sygdommen, 1½ - 2 mdr efter at have sat nye fisk i akvariet. Og har også en mistanke om at dette var årsagen til sygdommen, dog uden at kunne sige det specifikt. *skeptisk*

Patrick — 29. april 2011, 16:44

Indlægget er flyttet fra 'Siden - Cichlids Offtopic ' til 'Cichlider - Vedligeholdelse - Sygdomme' af Patrick

malawicarsten — 29. april 2011, 18:55

Som du er inde på så tager det ca. 1 - 1½ måneds tid før det er i fuld gang og man kan se de kraftige symptomer.

7-9-13 er det en del år siden jeg sidst har haft den fiskedræber, den formår godtnok at rydde akvarier for fisk hvis man ikke gør noget.

Tja jeg får solgt omkring 40 kasser aquamor pr. måned til folk med de problemer, det store salg er startet engang sidste år hvis jeg husker rigtigt.

Desværre fik jeg ikke solgt dem fiskene - men kan da sælge dem noget medicin *skeptisk*😀:D

cjuul — 29. april 2011, 19:32

Har haft det et par gange. Ved ikke så meget som Malawicarsten - så du må rette mig hvis du vil. Jeg mistede nogle VF'ere og har mistanke om at for meget foder (og specielt sticks) har udløst det - det er typisk sket, når de har fået dem og måske i for store mængder og det var kun mine VF'ere, der blev ramt. Skal man redde en fisk med det skal den tages op på et meget tidligt stadie og i al fald så snart du opdager det og allerhelst mens den er i live hvis du vil undgå at hive alt filtermateriale osv. op. Det undgik jeg og så snart jeg over til flager igen, var der ingen problemer - derfor min mistanke om fodertype og -mængde. Aquamor kan redde dem, hvis det opdages tidligt og sættes i karantæneakvarie for sig selv.

Blot mine erfaringer, som jeg vil dele - det er noget rigtigt pis at få i et 1700 ltrs. akvarie med VF'ere for en del mønter skal jeg hilse og sige :-)

jubbe — 29. april 2011, 20:34

Jeg har lige konstateret sot, specielt efter jeg snakkede med malawicarsten er jeg ikke i tvivl, jeg købte en ny større balje for godt 1,5 - 2 måneder siden med dertil hørende fisk , jeg har ikke tidligere haft nogen former for problemer med mine tidligere akvarier og aldrig brugt kemikalier , før nu. Foreløbigt er det gået ud over 5 fisk og der er 3 på mistanke , jeg har købt aquamor 1 og starter behandling op af hele akvariet imorgen, der er en livlig debat på hvorvidt det smitter , jeg er på holdet om at det er i deres afføring og at de andre engang imellem "spiser" de andres afføring, de spytter den dog ud igen , men en bakterie flytter sig lyn børge til den fisk som har haft den afføring i munden. jeg mener ikke at det er fodret som spiller nogen rolle (bruger selv kun flage foder og lidt cyclops) men derimod stress som de fleste mener, jeg har haft alt for mange fisk gående sammen og de har ikke kunnet finde ro i akvariet og har derpå udvikklet stress. mine symptomer er at fisken ligger ved bunden ,ser mat ud spiser ikke og er lidt oppustet, det skider lange hvide tråde .

Der var en som fortalte mig at jeg skulle prøve at sprætte fisken op efter jeg havde slået den ihjel, det gjorde jeg så og der var kun en hvid masse agtigt i maven på den,når jeg lyste gennem fisken , kunne man intet se af mørke organer inden i den. *uhh* og det var hvad vedkommende havde sagt der ville være hvis det var sot, dog lugtede fisken ikke ,som jeg også blev oplyst af ham.

#4 Det er også VF´ere jeg har mistet + de 3 som er under mistanke.

Jesper

Smedegaard — 29. april 2011, 21:28

Jeg har ikke haft cichlider i år (endnu), men sidste år købte jeg en koloni multier hvor der medfulgte 1 par ocellatus også, den ene fik bugvattersot med alle symptomer, hævet bug, skælrejsning osv kort tid efter flytningen. Jeg har oplevet det med lidt forskellige selskabsfisk, og jeg har på fornemmelsen at stress er en af triggerne til sygdommen. Jeg købte også et misvedligeholdt 54 liters startsæt med omkring 70 guppyer, der var små 10 stykker der havde bugvattersot som alle blev aflivet med det samme. Jeg har ikke oplevet det hos guppyerne siden, og lige præcis i dét tilfælde tror jeg dårlig vandkvalitet har været synderen.

Patrick — 29. april 2011, 22:47

http://www.stmc.dk/bugvatte.htm

Udmærket beskrivelse af sygdommen.

Jeg mener at en stor del af tilfældene skyldes foder.

1. Mængden
2. fodertype
3. Fodring kort efter nyt.

Specielt nr. 3 er jeg sikker på ofte er synderen. Hvor mange har ikke enten tilført nye fisk, omrokeret, skiftet vand, fanget skuffe eller lign. og så fodret samme dag eller dagen efter?

Det er i min verden en no go. Vandskifte kan tildels gå med fodring dagen efter.

Selvom Bugvattersot stadig er lidt mystisk på mange områder, så er man da klar over at stress har en eller anden del af det + Vi ved det er en mave/tarm sygdom, dvs foder har også noget at sige.

Alligevel vælger mange at fodre efter stressede situationer, så beder man næsten selv om det.

Har haft sot 1 gang. En fisk som jeg aflivede, stoppede fodring i ca 1 uge og startede stille op igen, oplevede det aldrig igen.

Herhjemme gøres følgende:
1. Ingen fodring dagen før, på dage eller dagen efter et større vandskifte = + 49%
2. ingen fodring på dagen og dagen efter et mindre vandskifte.
3. Ingen fodring på dagen + dagen efter ved omrokering. ? dagen før hvis omrokeringen er planlagt.
4. Ingen fodring på dagen ved skuffetømning.
5. Ingen fodring på dagen ved fangst af 1-3 fisk. Flere fisk = Ingen fodring dagen før, på dagen og dagen efter.

Simple regler som jeg er overbevist om vil hjælpe.

Derudover, så når man tilfører nye fisk, så tilfør dem til et omdekoreret akvarie. Da en fisk under transport bliver stresset, kommer den så i et akvarie hvor den bliver jaget fra territorie til territorie, så er det jo en sot bombe uden lige.

Afvent fodring i 3-7 dage og observer dine fisk. Start langtsom op, de dør ikke af det, og skulle de blive lidt hulmavede, så går det nok, det kan fodres op igen.

lindum — 2. maj 2011, 19:58

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1262000#SiteEnd

birkesholm — 2. maj 2011, 20:03

jeg overtog et 200L fra en på mit arbejde og jeg har en kamp med den forbandede sygdom men det er vist ved at blive beder
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1256319

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.