Scalare - antal og andre fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Smedegaard — 9. maj 2011, 22:11

Jeg har for lidt tid siden sat et 250 liters akvarium op, 100x50x50 cm. Jeg havde egentlig bestemt mig for at jeg ikke ville have scalarer, men nu er jeg altså brændt lidt lun på dem. Lige pt går der lidt forskellige selskabsfisk som skal skiftes ud efterhånden som jeg kommer af med dem. Jeg har aldrig haft scalarer før, så jeg ville lige høre hvor mange det er rimeligt at holde i et 250 liters, og om de kan gå sammen med guppyer og rødnæse-tetra? Der går pt også 18-20 pansermaller og ancistrus, men dem regner jeg med de lader være?

KimJ — 10. maj 2011, 08:52

Der vil være plads til 4-6 scalarer i akvariet, afhængig af kønsfordeling og held.

De vil sandsynligvis gøre det af med gyppy hannerne, men ikke voksne hunner. Rødnæser der ikke er alt for små går fint sammen med scalarer. Mallerne er også sikre valg.

Smedegaard — 10. maj 2011, 16:14

#2 - Er det pga. de store haler at guppyerne bliver pelset? Hvilken kønsfordeling vil være et godt valg ved scalarerne?

NDR — 10. maj 2011, 17:26

Jeg tror det ville være fint at købe nogle helt små scalare som kan vænne sig til at der også er gubbyer i akvariet, fordi tit og ofte, så kan det nogle gange også lade sig gøre at være heldig, f.eks, så findes der også tilfælde hvor tigerbarber undlader at nappe finner, så mit råd er......køb 6 små scalare på de 4-5 cm. ( højde ), der vil dannes nogle par med alderen.

Smedegaard — 10. maj 2011, 17:34

#4 - vil du anbefale at beholde alle 6, eller komme af med nogen igen når de har dannet par? Det har jeg læst lidt rundt omkring, men der er lidt delte meninger om hvorvidt man skal beholde alle, eller kun beholde dem der har dannet par.

jeppekp — 10. maj 2011, 17:38

undskyld jeg bryder ind. ville bare lige høre om det er muligt at holde rødstrubede cichlider sammen med nogle scalare (ved ik' om det er et dumt spg*rødmer*). hvis det er hvor stort akvarie er så nødvændigt...? *uhh*

til smedegaard:
er enig med NDR. køb en flok ungfisk og lad dem danne par, så vil de formegentlig ikke spise gubbierne;)

mvh
jeppe

Smedegaard — 10. maj 2011, 19:02

Er der nogen der kan svare på om det er bedst at beholde alle ungfisk, eller kun beholde dem der danner par?

Bruger #593897 — 10. maj 2011, 20:05

#7: Hvis der først bliver dannet et egentligt par, vil de sikkert ikke levne de resterende fisk særlig meget plads i et 250-liters. Et harmonisk par vil oftest forsvare et permanent revir og ikke acceptere andre scalarer i dette område - typisk omk. 60 cm. akvarielængde. Men det afhænger selvfølgelig også altid lidt af fiskenes temperament. Så du må nok vente og se hvordan det udvikler sig, men vær forberedt på, at der kan risikere at blive alt for meget ballade, hvis du beholder alle 6 fisk. Den mest optimale kønsfordeling er halvt af hvert. Held og lykke med det. 🙂

Smedegaard — 10. maj 2011, 22:49

#8 - mange tak for det 🙂 Indehaveren af min lokale akvariebutik er til at snakke med, desværre er udvalget ikke ret stort. Men jeg må over og snakke med ham, og se om han har nogen scalarer på lager 🙂

NDR — 10. maj 2011, 23:20

Når de stærkeste så har dannet par, og der går længe, så skiller du dig af med de resterende...faktisk også den mest rigtige måde med f.eks blå guramier og måneskinsguramier, det vil give et mere harmonisk par fra starten. Til den tid, der vil du så finde ud af om gubbyerne får ædt deres haler...det ved jeg ikke, men tilgengæld er jeg sikker på at hvis det bliver et problem, så vælger du at beholde scalarene.

KimJ — 10. maj 2011, 23:49

#3
Jeg er tilbøjelig til at tænke på vildguppyer, som er noget mindre end kulturgyppyerne. De bliver simpelthen ædt fordi de er for små!

M.h.t. antal af scalarer, er det et godt råd at satse på ungfisk. Jeg ville så blot vælge nogle flere (8-12 stk.) og sortere i dem hen ad vejen, da der altid, især hvis der er tale om kulturscalarer, vil være eksemplarer der ikke er faldet så heldigt ud som man måske kunne ønske sig, og som man så kan skille sig af med uden at komme til at mangle nogen.

Sølz — 11. maj 2011, 08:48

Enig med KimJ - vælg ca. 10 stk. og se så, om du vil beholde dem alle, og om de fungerer sammen.
Scalarer danner da godt nok par, når der skal yngles og ynglen skal forsvares. Derefter opløses parrets tilknytning til hinanden, og de indgår igen i den sociale sammenhæng i flokken, hvor nye par kan dannes. De danner altså ikke par for livet som flere andre arter.
Er selv relativ nybegynder med lige netop Scalarer (har 9 stk. i 250 liter vand) - ovenstående er hvad jeg har læst mig til på div. siden om Scalarer:)

Bruger #593897 — 11. maj 2011, 11:09

#12: Idéen om at scalarer er flokfisk, som kun danner par ganske kortvarigt for at yngle, kan man godt nok finde her på siden. I denne sides artsbeskrivelser beskrives de alm. scalarer, P. scalare, sjovt nok som flokfisk, mens det anbefales at holde de to andre scalare-arter, P. altum og P. leopoldi, som par. "Teorien" om at de alm. scalarer skulle adskille sig fra de andre ved at være flokfisk, er dog i modstrid med den etablerede akvarielitteratur, hvor der er enighed om, at alle 3 scalare-arter hører til de pardannende cichlider. Når en del akvarister alligevel rent faktisk oplever deres scalarer som flokfisk, der kun kortvarigt danner midlertidige par, skyldes det formodentlig, at fiskene ikke har haft optimale betingelser for at danne gode, harmoniske og velfungerende par. Det kan igen skyldes flere ting. En (under akvarieforhold) oplagt årsag er, at fiskene slet og ret ikke har haft tilskrækkeligt mange artsfæller at vælge imellem. En anden grund lader til at være indavl. Frank Schäfer beskriver i sin bog om scalarer vigtigheden af at parret er "synkront" adfærdsmæssigt og genetisk, og hvordan de "tvungne" par oftest har dårlig fertilitet, æder deres egne æg osv. Det skal dog lige bemærkes, at ALLE scalarer fungerer som flok-/stimefisk, FØR de bliver kønsmodne.

Sølz — 11. maj 2011, 14:55

Hej #13,

Dejligt med ny viden - den vil jeg "skrive bag øret". Er så nu spændt på, hvordan mine agerer, når de bliver kønsmodne. Men jeg skal vel så forvente, at der faktisk kun kan være 1 par i mit 250-liters akvarium jvf. dit indlæg i #8? (ÆV:(🙁😉)

Bruger #593897 — 11. maj 2011, 15:28

Hey 14: Du kan nu også sagtens være heldig at få det til at fungere fint med et par i hver ende af akvariet, sådan at de har ca. 50 cm hver. Og det gode ved din situation er jo, at fiskene har mange potentielle partnere at vælge imellem. 😛

KimJ — 11. maj 2011, 15:36

#13
Jeg er nu overbevist om at det forholder sig lige omvendt; Teorien om at monogame cichlider skulle danne par for livet, er et resultat af at vi akvarister altid har holdt dem på en måde der ikke gav mulighed for andet!

Det er formodentlig grunden til at mange "ægteskaber" hos de store arter ender med at den ene dræber den anden, idet det er helt unaturligt for fiskene at de ikke har et rimeligt udvalg af partnere.

Artsbeskrivelserne her på siden er desværre ikke altid de bedste at gå efter, og forskellen på de tre nævnte artsbeskrivelser skal man nok ikke hænge sig voldsomt i.

Jeg holder mine scalarer i en flok på 8 (2 hanner, 2 hunner og 4 jeg ikke er sikker på). De har flere gange ynglet, og der har ikke været tale om samme par-sammensætning hver gang, så jeg er ret overbevist om at scalarer, hvis de får valget, sagtens kan vælge en ny partner fra gang til gang. De går i et 900L akvarium.

#14
Man kan godt risikere at der kun er plads til et par, men omvendt kan man også være så heldig at der er plads til to! Scalarer er udprægede individualister, og udviser store forskelle i temperament.

Sølz — 11. maj 2011, 15:38

Det har du selvfølgelig ret i, så jeg må håbe, at det er dem, som jeg synes skal danne par = blive i akvariet, som så også gør det (skal måske lege lidt "Kirsten Giftekniv")🙂🙂😉

Bruger #593897 — 11. maj 2011, 16:05

#16:
Intet er sort og hvidt hvad angårfiske-adfærd - Der er naturligvis mange muligheder i spændet mellem at fiskene vælger ny partner hver 14. dag ved hver leg og til at de holder sammen i 10 år til de dør. Og der er helt sikkert mange faktorer, der kan have indflydelse på dette - også kønsfordelingen, hvor gamle fiskene var, da de blev sat sammen, muligheden for at danne naturlige revirer osv., osv.
Mine egne erfaringer gennem mange år med både VF'ere og alm. "akvarie-scalarer" er dog helt i tråd med blandt andre Frank Schäfer - Nemlig at hvis fiskene har haft mulighed for at vælge mellem mange potentielle partnere, som de ikke er beslægtet med, og som de har gået sammen med siden (længe) før de blev kønsmodne, har haft plads nok i et akvarie, der er indrettet sådan, at der er mulighed for at bruge planter/rødder eller lign. som naturlige revirgrænser osv. - Så holder de også sammen meget længe og ofte til den ene af dem dør.
Frank Schäfer har også en væsentlig pointe i denne sammenhæng, nemlig at der er en biologisk begrundelse for dette: Befruntningsraten er højere når parrene er det han kalder "synkroniserede" efter en lang pardannelse, ligesom disse harmoniske par er meget bedre til at passe æg og unger. 🙂

Smedegaard — 11. maj 2011, 18:22

Dejligt med masser af viden 🙂 Så alt i alt, hvor mange, og hvilken fremgangsmetode ville i vælge jvf. akvariets størrelse på 250 liter? Jeg synes måske 10-12 scalarer lyder af ret meget, og jeg vil nødigt overfylde akvariet 🙂

Bruger #593897 — 11. maj 2011, 18:51

#19:
Jeg ville starte med 6-8 store unger fra to forskellige kuld, og så se hvordan det udvikler sig.

Sølz — 11. maj 2011, 18:58

Det her udvikler sig da virkelig til en spændende udveksling af viden, erfaringer og uenigheder.😉😉🙂
Det er dog herligt. Lad endelig jeres forskellige erfaringer og viden komme frem, for jeg synes det har været lidt vanskeligt at få noget, "reel viden" omkring denne smukke fisk.

Min flok på 9 stk, er ikke helt ens i størrelse, kommer fra flere forskellige steder (bla. 2 fra Sverige) - den ene er tydeligt mere tilbageholden end de andre o.s.v. Så nu er jeg da spændt på, om jeg ender med at kunne have 1 eller 2 par - måske flere "enlige"?😉. Vi får se:D

Smedegaard — 11. maj 2011, 19:23

#20 - Det var også det antal fisk jeg sad og tænke jeg ville prøve med 🙂 Findes der en måde at kunne se forskel på han og hunfisk? Når nu der bliver foreslået en 50/50 kønsfordeling 🙂

#21 - jeg er helt enig, det er lækkert med sådan en debat her 🙂

Bruger #593897 — 11. maj 2011, 21:02

🙂 Tak for den gode stemning.
Det er desværre umuligt at se forskel på kønnene når fiskene er små. Og selv når de er fuldvoksne kan det være meget svært. Og de kan kun kønsidentificeres med 100% sikkerhed lige før under og efter legen.

Smedegaard — 11. maj 2011, 22:08

Okay, så må jeg prøve mig frem 🙂 Jeg har fundet 2 private sælgere, de er både billigere end i butikkerne, og jeg foretrækker dansk opdræt 🙂 Så nu mangler jeg bare at komme af med både guldbarber, sværddrager, zebrafisk og alt det andet 'skidtfisk' der går i baljen pt. 🙂

Sølz — 11. maj 2011, 22:58

Smedegård,

Husk der findes ikke "skidtfisk"*doh*, men mennesker, der ikke har respekt for alle de forskellige smukke arter akvariefisk;)🙂🙂

Smedegaard — 11. maj 2011, 23:03

#24 - det er i hvertfald skidtfisk jeg kvier mig ved at komme af med må jeg nok indrømme 🙂 Man får jo et tilhørsforhold til de små bæster *rødmer* Folk kigger på en som om man er idiot når man siger at fisk kan have både temperament og personlighed. Da jeg havde købt mine 20 guppyer og 18 corydoras var det virkelig sjovt at se både min kribensis og mine sværddrager, man kunne se de svømmede rundt som et stort spørgsmålstegn og tænkte 'hvad fa'en er det for nogen?'. Sådanne oplevelser håber jeg på flere af 🙂 Jeg glæder mig til at få scalarer, en af mine mosters bekendte havde en stor scalar, Otto. Han var den altdominerende hersker i akvariet, hvor Otto's frue var lidt mere tilgivende 🙂 Sådan håber jeg også jeg kommer til at opleve mine

Sølz — 11. maj 2011, 23:24

Den moster-historie lyder da meget sød:)🙂🙂🙂🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.