Suk - uforklarlig fiskedød

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

anmø — 11. juni 2011, 07:35

Hej allesammen.

Nu trænger jeg virkelig til noget moralsk opbakning. Iløbet af den sidste uge har jeg mistet ca halvdelen af mine fisk:(🙁
Jeg kan simpelthen ikke se at de fejler noget som helst. De svømmer lystigt rundt om morgenen, og når jeg kommer hjem ligger de og er døde. Sidst var det min ny-indkøbte flotte sejlfinnemolly han, men har også mistet mange guppyer.

Jeg har skiftet en masse vand ad flere omgange, og fiskene ser som sagt ikke syge ud. Så hvad skal jeg nu gøre? Jeg har mest lyst til at aflive de resterende og starte forfra, men det virker altså også lidt drastisk.

Det er godtnok svært at bevare lysten til have akvarie lige nu! Håber der er nogen der kan hjælpe.

Luna — 11. juni 2011, 07:55

Det er da noget værre noget anmø. Men giv ikke op.

Du kan meget bedre få hjælp, hvis du skriver lidt om dit akvarie og fiskebestand. Altså hvor stort dit akvarie er, hvor længe det har kørt, hvor tit du skifter vand og hvor meget, hvor mange fisk der er deri og hvilke, hvor meget du fodrer osv.

Håber du snart får orden på det, så du igen kan nyde dit akvarie og fisk. 🙂

anmø — 11. juni 2011, 08:28

Ja selvfølgelig...

Akvariet er 160 l. og har kørt i 1 1/2 år. Jeg skifter normalt ca 20% vand hver uge.

Jeg har 2 blå guramier, og derudover var der, inden det her rod, 2 sejlfinnemollly, 5 sejlfinne unger, 10 guppy, 2 platy og 3 neon. Platy - og neonbestanden blev kraftigt reduceret ved en omgang hvide pletter for ca 1 år siden.

Derudover har jeg en flok (ca 10) sp malleunger, jeg tænkte om det er dem der skaber ubalance? De sviner jo ad h.. til.

Indenfor en uges tid har jeg mistet sejlfinne ungerne, 5 guppy og min seljfinne han. Og inden det har jeg faktisk mistet et sejlfinne par, som dog var rimelig gamle.

Jeg fodrer 1 gang dagligt, og de spiser op inden det når at synke.

Luna — 11. juni 2011, 08:44

Har du tjekket dit filter/pumpe? Måske filteret trænger til en skyldning? Er flowet gået meget ned i styrke ved udstrømmerøret?
Slamsuger du bunden, hvis malleungerne sviner meget ved vandskifte? Patter fiskene i overfladen?

Har du tilføjet noget nyt til akvariet?

puresp — 11. juni 2011, 12:32

Hvad er temperaturen? Kan det være iltmangel pga. for varmt vand? I så fald vil en luftpumpe afhjælpe problemet.

Thomasen — 11. juni 2011, 14:42

Anmø
Der er noget i vejen med fiskenes vand. Eller en smitbar sygdom, som har været i dit akvarie i lang tid uden behandling.
Prøv at se på gatåbningen på guppyerne. Stikker der noget ud? Feks. rødlige tråde... Gør der det er det måske cammalus-orm. Det behandles med nematol.
Skriv om temperaturen, filtreringsmetode og hvor ofte du gør evt. filter rent 😉
Du har mange fisk. Øg vandskift til 25-30% 1/7

Mvh.

anmø — 11. juni 2011, 15:11

Temperaturen ligger på 25 grader.
Jeg kører med spandpumpe, som bliver renset ca hver 2. md. Derudover har jeg også en luftpumpe.

Jeg slamsuger bunden en gang om ugen ved vandskift.

#6, hvad mener du med 25-30% 1/7, altså det er 1/7 jeg ikke forstår...

Jeg har for ca 1 md siden tilføjet mere grus til akvariet. Noget som har været brugt før i mit gamle akvarie, og som jeg skyllede inden brug. Håber da ikke det kan være det.

Umiddelbart kan jeg ikke se der stikker noget ud af gatåbningen på mine guppyer.

Åh hvor er det altså surt. Jeg er klar over der er mange fisk, skal også af med malleungerne. Jeg bliver nok nødt til at aflive dem, jeg kan jo ikke afsætte dem som tingene er i øjeblikket. Forældreparret er afskaffet for længst;)😉

Thomasen — 11. juni 2011, 17:20

1/7 = en gang om ugen 😉
Temp. fin. Godt med slamsugning. Bruger ikke selv spandpumpe, men umiddelbart ville jeg vaske skidt ud hver 4. uge. HELE akvariets overflade skal være i tydelig bevægelse. Ingen "kager" rundt omkring.
Det er fint at du skyllede sandet, men der kan godt være sygdom i det alligevel. Var sandet fra dét akvarie med sygdom? Alle elementer udefra kan indeholde sygdom. Hvis det er orm, passer det med sandet. Den orm jeg snakker om kan, på en rask fisk ses efter tre-fire uger. Æggene kan overleve 2-3 mdr. (!) i sand pga. hinden der omslutter ægget.
Men nu er det ikke sikkert det er orm. Kig jævnligt godt efter på guppyhannernes gatåbning og se endnu en gang om der er noget unormalt *uhh*.

Mvh.

anmø — 11. juni 2011, 19:38

Ok, tusind tak.

Jeg prøver det du siger med vandskifte og pumpe. Der er fin bevægelse i overfladen.

Gruset var fra et tidligere akvarie, som der ikke har været sygdom i. Jeg har kun 1 guppy han tilbage, og har som sagt ikke set noget usædvanligt ved gatåbningen. Er det kun hannerne man kan se det på? Jeg kigger lige godt efter hver gang jeg kigger til dem*blink**blink*

Nu hvor jeg tænker over det , bliver guppyerne meget tynde et stykke tid, og så dør de. Alligevel ser de friske nok ud så længe de lever...

jesperfp — 11. juni 2011, 19:48

Er det koldt vand du skifter med eller tager du fra den varme hane?, Hvis det er et ældre hus du bor i, er det sikkert kobberrør, hvilket er dødeligt for fisk. Det kan også være den ny indkøbte fisk, der har haft noget med sig.
Mht. Malleungerne skal du ikke aflive dem - jeg vil godt afhente dem i så fald.
Det er bare tilbage på hesten igen - engang imellem vil det gå galt:-)
Mvh
Jesper

jesperfp — 11. juni 2011, 19:55

Hvis de bliver meget tynde, kan det være at de ikke optager næring - hvad fodrer du med?

Thomasen — 11. juni 2011, 20:01

De to gange mine fisk har haft orm kom det udefra 😮. Begge gange var det han-guppy det sås hos først *skeptisk*
Mvh.

anmø — 11. juni 2011, 21:17

Jeg bor i et hus fra 1972, og skifter med tempereret vand. Det har jeg altid gjort, og det har aldrig givet problemer.

Jeg fodrer med ichtio-vit, tropical vegetable, mallepiller og røde myggelarver.

Der er ingen døde fisk idag, så det er da positivt:D:D

anmø — 12. juni 2011, 10:12

#10, jeg har sendt dig en pb.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.