Flytte akvarier "på ferie" i 1½ måned

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fieeh — 18. juni 2011, 11:08

Hej

Jeg står og skal "på ferie" i Sønderjylland i 1½ måned, måske lidt længere - jeg har 2 stk 54-liters akvarier med hhv. n. multifasciatus (og 3-4 unger hertil!) og et planteakvarium med blyantfisk, apistoer, otoer og nogle lampeøjer.

Jeg har bil, hvor jeg skal have det hele pakket.

Hvordan gør jeg det rent praktisk? Jeg ved godt jeg skal fange fiskene op, og i poser, og sørge for de har varmen under turen.

1. Vandet skal jo tømmes ud af akvarierne næsten helt - hvor meget skal jeg lade blive tilbage?
2. Pumperne - de skal vel ligge i vand på rejsen, så mine bakterier ikke dør, og så jeg er klar til at starte op igen når jeg når frem?
3. Hvordan i hule h..... fanger jeg mine multi unger?????
4. Hvad gør jeg med mine planter? Eller kan jeg købe en midlertidig plastbeholder på en 30-40 liter og lade mine "diverse-fisk" gå deri den 1½ måned? Kan jeg gøre det med begge akvarier, så jeg ikke skal slæbe et 54-liters plus sand og lidt vand op og ned fra 2. etage?
Eller er det bedst jeg bare tager akvarierne med, og begynder allerede nu at pumpe jern for at få de arme der skal til?

Den med at tage nogle store baljer med eller plastkasser synes jeg jo selv virker som den bedste løsning, 2 akvarier med sand osv er edermaneme tungt for små tøsearme 🙂 Men kan det lade sig gøre? Og hvilke plastkasser/baljer burde jeg anskaffe mig?
jeg havde lidt sådan en her i tankerne: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30102974 - kan det mon bruges, og så lige finde et låg til?

Hugo — 18. juni 2011, 12:38

tøm vandet godt ½ af pytterne og flyt dem med hele indholdet, er hvad jeg ville gøre!

Så vil det jo bare svare til et stort vandskifte

Fieeh — 18. juni 2011, 12:46

Mit problem er bare, at jeg ikke kan løfte akvarierne med bare halvdelen af vandet i - og jeg skal både op og ned af trapper til 2. sal.
Kan det med plasticbaljen ikke gå? Så lader jeg bare akvariet med planter køre videre, og tager fiskene med (og nogle plastic planter så de har noget at gemme sig i osv selvfølgelig)

Ole H — 18. juni 2011, 12:48

Det kunne jo også være at du bare lige skulle køre hjem og tømme postkassen et par gange om ugen, og dr fodre dine små søde fiksebasser? Det er jo ikke på den anden side af jorden du opholder dig på ferie vel!!!🙂

Fieeh — 18. juni 2011, 13:04

Jeg har ikke lige råd til at køre fra Nordjylland til Sønderjylland et par gange om ugen - hvis det havde været en mulighed, og jeg havde 2-3000 kr til det, så havde jeg gjort det - jeg ville hellere, at jeg kunne undgå at flytte dem, men det er desværre ikke en mulighed for mig.

nicolai og joachim — 18. juni 2011, 13:12

Har du ingen der kan passe dem i mens. ellers er det bare at tømme det meste ud og evt gemme vandet i en beholder sammen med fiskene, burde kunne lade sig gøre:)

Ole H — 18. juni 2011, 14:24

Der må evt. være en rigtig god akvarieforening i Aalborg området, som du kan melde dig ind i, og derigennem få nogle gode fiskevenner der kan træde til i nødens stund! Man kan evt. bytte, så de passer for dig og du passer for dem, på den måde for man også indblik i andre fisk end dem man har gående hjemme!

Smart i en fart!🙂

lj-design — 18. juni 2011, 14:51

Hvis jeg var dig ville jeg tømme akvarierne helt! Du risikerer nemt at komme til at vride i dem og da de (højst sandsynligt) kun er liner sammen med silikone bliver de nemt utætte hvis du løfter med vand i - det er mega tungt! Så det bedste, men nok ikk nemmeste, er nok at tømme og tage alt med dig!! Jeg flyttede selv for et par måneder siden og tømte mit 54 liter helt, gjorde alt rent og startede det op igen fra bunden af - ren vand tempereret lige fra hanen! Mine fisk kom i pleje i tre uger inden de rykkede videre i mit nye hjem - og kom i helt rent akvarie igen!!! Alle overlevede!!
Jeg har guppyer, platyer, tetra, neonfisk, mollyer og maller..

Cybersp@ce — 18. juni 2011, 15:10

#8 - lj-design - nu skal hun jo kun på ferie i 1½ måned,
så der er jo ikke en permanet flytning.

#1 - Fieeh - Hvis jeg var i din situation ville jeg gøre én af to ting =
1. Købe et par egnede plastbajler.
evt. tappe noget vand fra de eksisterende akvarier i nogle dunke og tage med.
+ pumper og evt. varmelegeme.

2. Købe et par 54 L startersæt-akvarier + lidt planter m.m. til feriestedet,
hvis det er et sted ved familien du evt. kommer igen og skal besøge,
for så er det der til næste gang.

Uanset løsning så køb lidt nyt sand og grus, planter, m.m.,
og hvad der nu skal i for at fiskene har det godt.
Lad evt. de gamle akvarier stå og køre med pumperne i,
og fyld op med ekstra vand,
da de så er klar til retur indflytning når du kommer hjem.
Husk bare lige at skifte noget af vandet inden du igen putter fiskene retur.
+ selvfølgeligt tage fiskene med. 😛

Nu ved jeg ikke lige hvilken by du skal holde ferie i,
men der findes sikkert en dyrehandel i nærheden af der hvor du skal på ferie,
ellers er der Avifauna tæt ved grænsen.

Dine Multier vil instinktivt flygte hen til sneglehuset når du begynder at rode i akvariet,
så fanger du dem op ved at sænke et mindre f.eks is-bæger(900 ml)/ligende eller størrer ned i vandet
og samler sneglehusne deri. Evt. af flere omgange.
Det er vigtigt at sneglehusne er dække med vand!
Hvis der skulle være nogen der ikke kommer med, fanger du dem efterfølgende.

Personligt ville jeg ikke til at flytte et godt kørende/indrettet akvarie,
medmindre jeg skulle flytte eller ikke havde andet valg
+ tømme det meste vand ud for at det ikke skulle flække på vej op og ned ad trapperne.
Håber det hjælper lidt på problemmet. 🙂
Cybersp@ce

Fieeh — 19. juni 2011, 11:56

Ole H: Jeg er ikke medlem af nogen foreninger - det kunne da være spændende at opleve andre fisk også, men jeg har jo kun to små akvarier, så der er jo nok ikke så meget mulighed for pasning 🙂

lj-design: Jeg skal jo kun have en løsning til 1½ måned, jeg skal ikke flytte 🙂

Cybersp@ce: Tusind tak, det var lige sådan et svar jeg havde brug for, med muligheder! 🙂 Jeg tror jeg køber sådan 2 kasser fra Ikea som på linket, med låg til, så de ikke kan hoppe ud. Jeg har ekstra sand og grus, så det kan jeg også lige tage med og komme i de nye midlertidige akvariekasser 🙂
Så tager jeg ekstra vand med, og lidt "gammelt" filtermateriale så det er klar til opstart med det samme jeg kommer frem 🙂

Multierne har jeg stadig lidt svært ved - altså de voksne kan jeg sagtens fange fordi de jo netop smutter i sneglehusene, men det gør ungerne ikke - de trykker sig bare ned i sandet, og hvis man nærmer sig dem, fiser de væk med lynets hast - så det kan godt være det kommer til at tage sin tid, de er umulige at fange!

09bdikte — 19. juni 2011, 12:10

Jeg selv flyttede 4 stk akvarier i fredags, 1 stk 54 ltr, 1 stk 60 ltr og 2 x 20 ltr.. Jeg gjorde følgende(Ingen fisk døde, selvom at neonfiskende virkede MEGET stressede et par timer efter flytningen): Først lagde jeg nogle tæpper i bunden af bagaberummet så akvarierne kunne komme til at stå nogenlunde lige, og ikke ville blive ridset så meget i bunden. derefter tømte jeg vand ud af de to største akvarier til der kun var ca. 7-10 cm tilbage (Fisk+planter blev self. der nede) Så satte jeg det første akvarium ud, og pakkede det ind i et tæppe, dernæst det andet også i et tæppe. Der stod de så.. De små akvarier blev kun halv-tømt, men det er underordnet når de nu er på 54 ltr disse to du har. Herefter kørte jeg MEGET forsigtigt!! Pas især på by-kørslen, sving og opbremsninger!! En lang flad og lige landevej, er intet problem 🙂 Det er 3. gang mine fisk bliver flyttet og jeg har aldrig mistet nogen og neonfiskene er de eneste der nogensinde har vist tegn på stress.. Og så er det jo bare at finde pladser til dem når man ankommer til destinationen.. Desuden: Husk at være 2 personer til at bære et akvarium..
Så det kan sagtens lade sig gøre at flytte dem! Held og lykke!! 🙂 *santa*

Fieeh — 29. juni 2011, 11:05

Tak 🙂 Jeg har valgt at købe nogle kasser som midlertidige akvarier, og så fange fiskene og tage dem og noget vand og planter med 🙂

Nu står jeg bare overfor et nyt problem: mine multier har så lige valgt at få et kæmpe kuld unger mere! jeg havde kun 2 unger at "bekymre mig om" for et par dage siden, men nu er der nok over 10! Dem vil jeg jo meget gerne have med, for ellers når de da bare at visne hen hvis de bare skal passe sig selv uden fodring eller vandskifte i 1½ måned!
Hvordan fanger jeg dem op? Har prøvet at tage fliteret af min støvsuger/siphon, og så suge dem op, men jeg kan dælme ikke nå det før de har gemt sig under stenene 🙁 Og er også lidt bange for de måske bliver slået ihjel, det er jo et kæmpe tryk de bliver udsat for.

Any suggestions?

jery — 29. juni 2011, 11:11

#12: de har vel sneglehuse? Så er det bare at optage dem.

Bruger #906291 — 29. juni 2011, 12:29

Du kunne også købe et par foderautomater. Jeg bruger selv en Eheim 3581 med stor sykse. Jeg bruger den faktisk også i hverdagen hvorved jeg sikre at fiskene får den samme mængde mad på det samme tidspunkt hver dag. -Så er det et spørgsmål om at du tager hjem 1 gang midt i din ferie for at skifte vand.

Fieeh — 29. juni 2011, 14:34

jery: Ja, det har de, så rigeligt - men ungerne smutter ned under dem, og aldrig ind i dem! det er kun de voksne jeg kan fange på den måde 🙁

allan simonsen: det havde jeg slet ikke lige overvejet.. det kunne godt være jeg skulle have fat i sådan en, hvis jeg ikke lige finder ud af hvordan man fanger de små racerfisk 🙂

shavi — 29. juni 2011, 19:40

Som Allan siger,

Få fat i et par foderkasser og sæt dem til mild fodring en gang i døgnet hver.

På den måde kan den vel holde en-to uger, og så ku du jo til nøds køre hjem 2-3 gange igennem dit ophold..

Alternativt, så hopper du bare i ikea, køber et par 50 liters plastik baljer. Så pakker du fiskene i en spand eller i poser, medbringer noget vand samt pumper mm. Og så har du et akvarie på ferie stedet. 🙂 How about that !? 😛

Og de baljer koster altså kun 50kr eller noget.

Fieeh — 29. juni 2011, 22:37

Jamen jeg har købt sådan et par kasser, og det hele er klar 🙂 jeg mangler bare nogle tricks til at fange multi ungerne 🙂

shavi — 29. juni 2011, 22:46

Super du ku bruge idéen 🙂

Jamen tag en sodavands flaske, evt. halv liter til ungerne, skær toppen af og vend den om. Så har du en "rose" som man vil sige på fiskersprog.. Placer den lidt halv begravet i sandet så mundingen går i et med bunden, og lad den evt. stå over natten.

Evt. gør det over flere dage og tøm den efterfølgende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.