Filteret som driver sig selv.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #936237 — 14. august 2011, 11:44

En artikel fra Ill. Videnskab, nr. 16 2008 s. 32-35 'Fremtidens strøm kommer fra dit affald' giver mig indtryk af, at det må kunne lade sig gøre at producere et filter, som skaber strømmen til at drive sig selv med. Måske skal det lige have et batteri til at starte på eller en 'optræksfunktion'.

Sagen er at det beskrives, "at bakterier nedbryder plankton (alger) og frigiver elektroner, protoner og CO2. Elektronerne løber gennem en ledning (anode) og skaber strøm. Derpå løber (hav)vand hen over katoden. Mængden af elektricitet afhænger af hvor hurtigt vandet strømmer igennem. Elektroner reagerer med protoner og danner vand".

Artiklen omtaler mikrobiell brændselsceller.

Det er tiltænkt at generere egen strøm til spildevandsanlæg og i ulande. 5% af vores energi går til at rense vand.

Rekorden er 1500W produceret fra en kubikmeter vand. (24 60-wattspærer)

Hvad så? - kan det lade sig gøre?

chilip — 14. august 2011, 12:21

#1 Det kan det jo tilsyneladende på papiret i hvert fald.

Jeg syntes dog at kunne huske et eller andet svagt om at vandet skal være saltholdigt for at det fungerer, hvilket du jo også beskriver i dit indlæg.

Bruger #936237 — 14. august 2011, 12:46

[citat]

Jeg syntes dog at kunne huske et eller andet svagt om at vandet skal være saltholdigt for at det fungerer, hvilket du jo også beskriver i dit indlæg.[/citat]

Havvandet nævnes i forbindelse med en miniubåd, der skal vækkes af strømmen.

Anvendelsen til spildevandet nævner ikke havvand som et behov, men kører på fersk spildevand. 🙂

Det er da ret interessant. Så kører filteret f.eks. selvom der er strømafbrydelse.

Bruger #936237 — 14. august 2011, 17:03

Krüger har også gang i den her:

http://ing.dk/artikel/121116-fremtidens-renseanlaeg-bliver-rene-kraftvaerker

mathias_mn — 14. august 2011, 17:30

så man kan lave en maskine der kan give sif selv mere strøm end den bruger?? :S

Hugo — 14. august 2011, 19:40

Problemet er så at akvarievandet formentlig skal være så forurenet af affaldsstoffer, at fiskene er døde, inden filteret kan køre 😀

AndersGS — 14. august 2011, 20:55

#6 Hehe, det ender med alle akvarister får installeret septitanke.. 😛

bork — 14. august 2011, 21:42

Har man en maskine der driver sig selv + genererer overskud af strøm har du fandeme ramt guldåren og løst hele verdens energiproblem. (Og jeg snakker ikke om naturlige energiressurcer som f.eks. vind/vand/termisk varmeenergi) 🙂

Hugo — 14. august 2011, 21:45

#8 Der er ikke tale om sådan en maskine!..................... Men derimod et agregat som kan omsætte den energi som er bundet i noget gyllelignende stof!

chilip — 17. august 2011, 11:45

#5 Så vidt jeg ved så betragtes det som en umulighed at fremstille en maskine med en virkningsgrad på 1. Med andre ord, evighedsmaskinen er endnu ikke fremstillet, og bliver den det så er vi ude i hvad #8 skriver. 😉

Mr.Frog — 17. august 2011, 11:59

Så længe der bliver tilført foder og nyt vand ind i mellem, så bliver det aldrig en evighedsmaskine 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.