Nybegynder med 530-liters akvarium mellem hænderne
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
skreeDK — 17. oktober 2011, 15:23
Hej folkens,
Jeg blev i går den glade ejer af et 528-liters Aquastabil akvarium, som vores hovedafdeling ikke ville have stående mere. Jeg fik følgende for 800 kr (ja, otte hundrede):
- 528 liters akvarium
- Heldækkende lysarmatur med 4 neonrør
- Underskab med hylder og 2 skabslåger
- 1 stk eHeim 2250 Spandpumpe
- Varmelegeme
- ca. 70 kg lavasten
- 4 store planter
- ca. 30 malawi mbuna ciclider, og 1 halvstor sugemalle (14cm)
Indtil i går, har jeg haft et lille, 54 liters akvarium, så det er jo lidt af en omvæltning. Heldigvis var alt udstyret med, så jeg havde ikke hovedpinen med at skulle sætte mig ind i alle de ting jeg skulle købe.
MEN - det er jo en videnskab at have sådan et akvarium, så derfor har jeg oprettet mig herinde, og jeg har da også nogle indledende spørgsmål:
- Hvordan anbefaler I, at jeg arrangerer de lavasten jeg har fået med, så fiskene har det optimalt? Jeg er ikke meget for at stable dem for højt, hvis nu det skulle ramle sammen, og gøre stuen til en indendørs swimmingpool.
- Jeg havde nogle fisk i forvejen, bl.a 2 sølv molly'er, en orange molly, 3 neonfisk, en guppy, en sugemalle og en Cherax quadricarinatus (blå krebs/hummer). Jeg er godt klar over at hverken neonfisk eller guppy overlever dagen, men hvad med de andre? Og vil hummeren blive et problem?
- Iltning af vandet - hvordan foregår det? Skal jeg sætte tilgangsstykket fra pumpen OVER vandet, så de små vandstråler kommer ovenfra, eller er det ligemeget?
- Der var nogle baby-ciclider med, da vi tømte akvariet, så jeg ved at de gerne vil yngle, men hvordan sørger jeg for at de kommer i det amorøse hjørne igen, nu hvor det hele har været oppe?
- Foder..vi har fået en stor spand Ciclide-flagefoder med - men er det nok? Skal de have andet at spise? En kollega fortalte at han af og til gav sine frosset kød, som lige blev revet på et rivejern. Det har jeg dog aldrig hørt om før?
Der kommer nok en del flere spørgsmål, men dette var lige starten 🙂
Principia — 17. oktober 2011, 20:28
Afhængi af størelsen på dine sølvmollyer, ryger de nok, ligesom guppy, og neon. Hvis de ikke kan gabe over dem, bliver de slået ihjæl og ædt fra bunden.
Lavasten er lidt et bandeord som vækker blandede føleser. Der er mange skarpe kanter, som fiskene kan rive sig på, samt er de sjældent til at få gjort ordenlig rene, fordi de er porrøse. jeg syntes nu heller ikke de er sindsyg ( jeg besvimer nærmest af overvælelse ) flotte.
De skal først have været i drift et stykke tid, og fået et ordenlig lag alger, før de pynter. Det positive ved lave, er at de er gode fæste sten for planter.
Du kan roligt bygge op i akvariet. Bare du bygger fra bundglasset, og sikrer at konstruktionen er stabil. altså først lege med legosten, og så bundlag i til sidst.
du skal dog passe på at akvariet ikke kommer til at ligne et havegærde under vand.
Til sidst, iltningen kommer af vandbevægelsen i akvariet. Hvis din udvendige pumpe er den eneste, som skaber bevægelse, vil jeg nok anbefale at sætte en lille streampumpe til også.
Du kan ikke kompencere med at sætte mundstykket over vandet. Det giver lidt bobler, men ingen som helst effekt rent iltnings mæssigt.
Det kan så være du bliver træt af at høre på larmen i længden.
Boblerne, giver lidt ekstra bevægelse i vandet, da luften flytter vandet rundt. Men afsætning, af luft sker der ikke noget af.
Håber jeg har svaret på lidt af det du spurgte om.
malawi-maker — 17. oktober 2011, 20:34
Eneste af dine øvrige fisk som kan klare sig er din malle (hvis den er stor nok), selskabsfisk vil blive slagtet!. Din Cherax er en krebs og ikke en hummer (hummer lever kun i saltvand), men en velvoksen mbuna han kan uden problemer give den en omgang, medmindre din krebs er mere eller mindre fuldvoksen.
Du kan passende bruge dit 54L til det yngel du har fået hvis du gerne vil beholde det.
Mht iltning, så bør din udstrømmer sidde så tæt på overfladen som muligt ja, men ikke over vandet da du meget hurtigt bliver træt af at høre på det.
Flagefoder er ok, men du bør supplere med andet, feks granulat, div vegetabilsk foder, cyclops eller plankton. Kød skal du holde dig langt fra som foder.
Håber det gav dig lidt at gå efter, har desværre ikke tid til at uddybe det yderligere lige nu.
skreeDK — 19. oktober 2011, 13:09
Jeg har oprettet mit akvarium hér, hvis I vil se hvad jeg taler om: http://www.akvariefisk.dk/akvarier/show/?ID=7379
Jeg har også taget jeres råd ang. sten til mig, og vil fredag tømme det hele, sørge for at få nogle flamingoplader i bunden (beskyttelse mod skarpe sten), og så har jeg fået adgang til en HEL masse granitrester fra en stenhugger.
MEN - hvad vil I råde mig til ang. sten, farve, størrelse og opbygning? Der er både hvide, røde, sorte og grå granitstykker at vælge mellem, og også alle tænkelige størrelser. Jeg er bare på bar bund omkring hvordan det bedst og flottest bygges op?
Jeg håber I kan hjælpe 🙂
skreeDK — 19. oktober 2011, 13:10
Principia — 19. oktober 2011, 13:19
Den jeg har lavet, fylder kun 15-18mm på det tyndeste sted, og går ca 100mm ud i akvariet på det tykkeste. Jeg har så smidt et par dynger sten i bunden, som yngel og maller kan gemme sig i.
det er et 430L, og det blev bygget for under 500kr, og så er det persomligt, i stedet for det der plastik hallød som koster en formue, og for 50% af de danska stur akvarier til at være ens.
Dreyer — 22. oktober 2011, 00:03
Men smid dem sammen og skriv tilbage på dette forum, og husk... store fisk spiser små fisk
og ps.. lige for at hidse ekstra op.. drop flamingopladerne...😀
Bruger #946029 — 22. oktober 2011, 02:45
Vi kan meget vel blive enige om, at man kan anvende andre materialer (liggeunderlag osv.).
Det er dog et faktum, at er uheldet ude, så kan selv en forholdsvis lille sten forårsage at bundglasset ryger en tur.
... og nej, det er ikke blot en holdning, men en kedelig erfaring, som flere har gjort sig 😉
Principia — 23. oktober 2011, 12:25
Det er erfaring.
Jeg fodrer med levende fisk, fra min datters akvarium, når der bliver for mange unger af en art. Der går Mollyer, Guppyer, osv. Selv fisk på op til 5-7cm bliver spist, hvis de kommer ned til Cichliderne.
Det er også erfaring.
Flamingopladerne, eller andet bestyttende materiale, i bunden, af et akvarium, er altid en god ide. Også selv om jeg må indrømme at jeg ikke selv har det. men jeg burde have det, for jeg har prøvet før at stå med en flækket bund, og det er ikke specielt underholdene, på den fede måde.
Det er også erfaring.
Dit indlæg er muligvis skrevet for at provokere, en eller anden form for reaktion frem. Men det ville være ønskeligt, at man hjælper en ny akvarist, godt igang med hobbyen, i stedet for at benytte lejlighedden, til at lukke useriøse ting ud.
En gang i mellem er det fuldt ud tilladt at tie, hvis man ikke kan finde noget med fornuft at sige. Dit indlæg fortæller alt om at man ikke kan tage alt, hvad man finder på nettet for gode varer, og man bliver nød til at finde indformationerne flere steder, og undersøge folks udsagn til fulde, inden man begiver sig ud i et projekt.
Det er også erfaring.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.