Tigerbarbe sammen med andre fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hoejrup — 31. oktober 2011, 10:50

Hej med jer

Jeg går og tænker på at starte et nyt akvarie op og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig en flok tigerbarber. Jeg har dog hørt at de er ret aggressive og æder andre fisk i akvariet. Holder det vand - eller kan man godt have andre fisk sammen med dem; og i så fald hvilke ?

Thomas

KimJ — 31. oktober 2011, 11:11

Den udlægning er nok lidt overdrevet. Det er livlige fisk, som godt kan virke stressende på fisk der gerne vil have ro, og de kan godt forfalde til at nappe langsomme fisk i finnerne, især hvis de er lange. Dette bliver mere udtalt, hvis man holder for få af barberne, til at de føler at de danner en flok. Hold derfor altid mindst 10, og gerne flere hvis pladsen tillader det.

Oplagte medboere er andre barber, Danioer, en rødhale (hvis akvariet er stort nok, kan man have en lille flok af dem også).

På bunden vil en flok smerlinger være fint, ligesom flyvende ræv eller andre algeædere af samme type, være fint.

AngelOfHeaven — 19. december 2011, 20:03

Gurami er også godt selskab er min erfaring.
Vi har haft dem sammen med blå gurami, kysse gurami, opaline gurami, smerling, L15 pragt barbe, Black molly, tetra, sejlfinne molly scalare, pink zebra, og hun Betta splendens.
Altså en varieret flok. Vi har vores til salg nu pga indkøbte slørhaler - og dem går de i halerne på.
Vigtigst er nok sammensætningen så der er liv i alle lag.

jacob — 19. december 2011, 20:22

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Karpelaks' til 'Akvariesiden.dk - Karpefisk' af jacob

flsuw — 19. december 2011, 20:32

#1 Da jeg startet mit akvarium op, var min tålmodighed desværre den mindste i verden med at bruge lidt tid på at læse om artbestemmelsen FØR et evt. køb af fisk. Der skulle bare nogen flotte fisk i en fart. Butikkens udvalg var ikke særlig enormt, med hensyn til valg af fisk. så der blev lige fluks investeret 10 stk. sumartabarber/tigerbarber, eller med rette betegnelse -> krigsmaskiner. Det var som om man havde inviteret den lokale bokseklub. Kæft hvor de har travlt med at angribe, lege med hinanden. Spurter rundt som om det var en konkurrence i 100 meter løb. Selv ved forring skulle man tro at det var deres sidste måltid, de glubske små djævle. De røde neon kæmper en hård kamp om at få del i foringen, hvor de i den forbindelse kommer til at sluge en del luft. De står næsten lodret i vandet den efterfølgende time,og det har så betydet for mit vedkomne at det er tigerbarber der er blevet min hovedfisk i mit akvarium. Som Kim j skriver, kan man godt have andre fisk….men glem alt om f.eks. scalare. *skeptisk*

NDR — 19. december 2011, 20:44

Akvariets størrelse har stor betydning ved valg af tigerbarber, og som tidligere skrevet antal....jeg kan ikke anbefale guramier sammen med tigerbarber...tigerbarber er som skrevet i #5, hvorimod guramier er fisk som har brug for et roligt miljø...både hvad vand og andre beboere angår.Godt beplantning osv.
Tigerbarber skal have noget fri plads at hygge sig på. Du kunne jo satse på tigerbarber som midtpunkt i akvariet, og tilføje nogle af kulturformerne ( fosforbarbe, albino ), og derudover have andre hurtig gående fisk...rødnæser, danio, andre barber, regnbuefisk, congotetra, osv....men alt afhænger af størrelsen på akvariet.

AngelOfHeaven — 20. december 2011, 06:25

#6 Det er meget forskelligt mht til tiger barbe - vores har bestemt ikke krigs adfærd og har fint kunne gå med scalare. :-) og vores gurami.
Vi sælger kun vores lille flok pga ønsket om slørhaler, og der går den ikke mere.

Demodam — 20. december 2011, 09:50

Jeg overvejer også tigerbarber. Jeg har et 55x45x70, altså et lidt højt akvarium på 175 l...
Lige nu går der 8 zebrafisk, 3 sugemaller, 20 mysteriesnegle og 8 rejer.
Jeg forestiller mig 10-15 tigerbarber, og så en anden slags fisk, når de lige er faldet til (måske noget i stil med flying fox)...
Jeg spekulerer lidt på, om barberne vil nappe sneglenes lange flotte følehorn? De er jo kendt for at være nogle bisser 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.