Overkommelig og vigtig opgave
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 3. januar 2012, 13:45
Typisk går forestillingerne på at opdrætte truede fiskarter, foretage "videnskabelige" forsøg af forskellige slags eller bare have helt specielle fisk, og en god del af dem er vanskelige at realisere, for nu at sige det diplomatisk 😎
Der ligger imidlertid en overkommelig opgave, hvis løsning er meget tiltrængt og som vil gavne både hobbyen og, på længere sigt, måske også naturen;
En målrettet indsats for at opdrætte og udbrede rene og flotte eksemplarer af Malawi cichlider!
Det er hverken overdrevent vanskeligt at komme i gang med, eller specielt krævende at udføre; En målrettet indsats for at skaffe nogle flotte og garanteret rene fisk, og et eller flere akvarier i passende størrelse, tilsat den tålmodighed og grundighed, der nu engang skal til for at opdrætte nogle gode fisk, er alt der skal til.
Det er måske ikke specielt glorværdigt og heller ikke noget man bliver verdenskendt på i løbet af en uge, men det er til gengæld noget rigtig mange akvarister vil få glæde af, og hvis man er vedholdende nok, skal man såmænd nok få sit navn kendt i de rigtige kredse...
Det er bare med at komme igang!
malawicarsten — 3. januar 2012, 14:10
Nørgård — 3. januar 2012, 15:03
Dette er da også muligt indenfor tanganyika cichliderne, bl.a. nogle af hestenæserne er på listerne over fisk som er blevet sjældne. Disse fisk er blevet solgt med jævne mellemrum i dk. Ved dog ikke hvor rene de har været, men mener bestemt nogle af dem har været VF. Skal se om jeg kan finde artiklen på hestenæserne.
Problemet er vel mest at man som akvarist skal have en masser af toldmodighed og være indstillet på at bruge store akvarier til kun en enkelt art for at sikre at man får opdrættet arten.
Bobtail — 3. januar 2012, 15:33
Dog er det en pladskrævende mission du opfordrer til. Som oftest holdes mbuna mange, og mange arter sammen. Det mest almindelige farvemønster er lodrette striber - og den kombi, mange racer, samme mønster, giver en fare for hybridisering.
Skal man have 100 % rene fisk, skal de holdes i artsakvarier. En ting som sjældent ses i mbuna verdenen.
Og når man så står med sit racerene mbuna-yngel, til 15 kr stk, som ingen vil købe - husk da på, det ikke er for profittens skyld man gør det. 😉
Så når du skriver, at det ikke er "krævende" - så er det måske lige flot nok. Det kræver det antal akvarier, som det antal racer man vil have. - og der er vi vist kun nogle få, som er så dedikerede til hobbyen. 🙂
kmsfg — 3. januar 2012, 16:43
homes — 3. januar 2012, 20:19
KimJ — 3. januar 2012, 20:29
Der er masser af fiskegrupper der kunne have glæde af forslaget. Grunden til at jeg går efter Malawicichliderne, er at de i udpræget grad lider under at de så let lader sig krydse, og derfor desværre er mere og mere vanskelige at finde i "rene" arter med en rimelig sikkerhed for at der ikke er blandet et eller andet utilsigtet ind over.
#4
Der er ingen tvivl om, at det stiller visse krav til dem som vil forsøge sig med opgaven, når det gælder viden, tålmodighed og ikke mindst akvarieplads. Jeg har heller ingen forestillinger om at det bliver Lille-Per der lige er startet og råder over et 128L akvarium der skal gøre det. Der er brug for folk som kan afsætte i hvert fald et par akvarier på over 250L (mere hvis man vil i gang med fritsvømmere).
Jeg er grundlæggende enig i at det bedste er artsakvarier, men man kan, efter min mening, som alternativ godt holde 2-3 arter som erfaringsmæssigt sjældent krydser, og som hvis det går galt, får afkom der let kan genkendes som fejlskud. Det er så et uomtvisteligt krav, at de uheldige fejl aflives uden tøven, og ikke på nogen måde kommer videre! De der har tendens til at opfatte deres akvariehold som handlingen i en Walt Disney film, bør holde sig langt væk...
Jeg er også enig i, at det ikke er noget man skal gøre i håb om at tjene penge.
KTR — 3. januar 2012, 21:28
PS: Håber ikke der er guppy folk der læser med for de vil da gå i selvsving på den gode måde over denne tråd...
KimJ — 4. januar 2012, 11:06
Man har ikke brug for at "lave" en ren stamme, som f.eks. guppyfolkene. Ideen er "bare" at holde arterne rene, i stedet for at lade dem krydses, som det desværre er sket/sker alt for ofte. Problemet er ikke så meget at krydsene opstår, men de der har fiskene evner tilsyneladende ikke at holde dem væk fra markedet, enten af uvidenhed, ligegyldighed eller grådighed.
Der er faktisk ikke brug for så meget udstyr, hvis man ikke er helt vild for at leve op til ideen om at lave mange unger, men er tilfreds med at kunne "høste" nogle unger der er kommet af naturlig vej. Et enkelt akvarium (ikke under 250L for de mindste arter), med avlsfiskene, indrettes med masser af skjulesteder, og så ordner fiskene faktisk resten! Der vil selvfølgelig gå en del yngel tabt, men der vil altid være en del der overlever.
Vil man gå mere målrettet til værks, kan man bruge et akvarium som opholdsakvarium, et eller flere små akvarier til mundrugende hunner og nyspyttet yngel, og et eller to større (igen er 250L et godt mindstemål) opvækstakvarier. Opvækstakvarierne kan godt bruges til flere arter, blot de er lette at kende fra hinanden.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.